University College Nordjylland
Bookmark and Share
Du er her:

Kontakt

University College Nordjylland

 

Kursussekretær

Susanne Byrresen

Tlf.: 7269 0406

sbb@ucn.dk

 

Selma Lagerløfs Vej 2

Postboks 38

9100  Aalborg

Kommunikationstræning i laboratorium

 

På UCN's afdeling på Selma Lagerløfs Vej i Aalborg er der etableret et helt nyt kommunikationstræningslaboratorium, som fremover skal danne rammen om UCN's træning i kommunikation.

 

Træningskonceptet og træningslaboratoriet er baseret på Calgary Cambridge-modellen for kommunikationstræning, der er udviklet af Jonathan Silverman, leder af Clinical Skills Unit ved medicinuddannelsen på Universitetet i Cambridge, England. Calgary Cambridge-modellen for kommunikationstræning er evidensbaseret og anvendes på lægestudiet under den kliniske uddannelse.

 

Tilpasset dansk sundhedsvæsen

Kommunikationstræningskonceptet ved UCN er udviklet, så det er tilpasset det danske sundhedsvæsen. Træningslaboratoriet er indrettet med moderne videoteknologi, der giver mulighed for anvendelse af videooptagelser, proces- og konceptmanualer, og det har tilknyttet skuespiller- og facilitatorkorps.


I laboratoriet kan sundhedsprofessionelle og studerende arbejde målrettet med træning af deres kommunikative færdigheder gennem brug af videooptagelser og efterfølgende vejledning. Under træningen bruges videooptagelser, hvor der tages udgangspunkt i de selvoplevede kommunikationsdilemmaer og udfordringer, som deltagerne møder til daglig i deres kontakt og samarbejde med f.eks. borgere/patienter, med kollegaer samt tværfaglige – og tværsektorielle samarbejdspartnere.


Skuespillere som patienter

I laboratoriet er det ikke de sundhedsprofessionelle selv, der agerer borger/patient under videooptagelserne af kommunikationssituationen, men derimod skuespillere, der spiller borger/patient/kollegarollen. For at gøre det så virkelighedsnært som muligt, er skuespilleren forinden blevet instrueret i den aktuelle kommunikationsproblematik og i hvilke perspektiver og handlemåder mv., rollen skal illustrere. Skuespillerne har forinden fået instruktion og uddannelse i at spille forskellige patientroller relateret til sundhedsvæsenet.

 

Vejledning ud fra video

Deltagerne får gruppevejledning på baggrund af videooptagelsen. Vejledningen varetages af en uddannet facilitator, som leder kommunikationstræningsprocessen. Facilitatorerne er undervisere med særlige kompetencer inden for kommunikation, vejledning og supervision.


Under vejledningen trækkes der kommunikative teoretiske perspektiver og viden ind til at betragte og begribe egen praksis med. De teoretiske perspektiver og input skal på den måde bidrage til, at deltagerne kan se nye sammenhænge i egen praksis og muligheder for udvikling af egne kommunikative færdigheder i deres praksis.


Indholdsmæssigt kan kommunikationstræningsforløb skræddersyes efter de særlige sundhedsfaglige kommunikationsudfordringer og dilemmaer, som forskellige medarbejdergrupper inden for sundhedsvæsenet kan have – eksempelvis i forhold til:


Kommunikation mellem borger/patient og de professionelle

  • Den anerkendende samtale
  • Den motiverende samtale i forbindelse med ændring af sundhedsadfærd
  • Kommunikation og samarbejde med den alvorligt syge og døende patient og de pårørende
  • Udskrivningssamtalen, der sikrer et sammenhængende forløb for patienten og de pårørende

Kommunikation med kolleger

  • Det konfliktfyldte samarbejdsmiljø
  • Kollegial supervision og vejledning
  • Coaching

Kommunikation mellem tværfaglige samarbejdspartnere

  • Udvikling af teamsamarbejde
  • Konflikthåndtering

Flere oplysninger om kommunikationstræning

Videncenter for Kommunikation og Læring i Sundhedssektoren

 

Referencer vedrørende Calgary Cambridge modellen for kommunikationstræning

Silverman, J., Kurtz, S. Skills for Communicating with Patients. Radcliffe Publishing Ltd, 2005. 2nd ed.
Kurtz, S., Silverman J.:Teaching and Learning Communication Skills in Medicine. Radcliffe Publishing Ltd, 2005. 2nd ed.

 

 

 

Professionshøjskolen University College Nordjylland | Aalborg | Hjørring