University College Nordjylland
Bookmark and Share
Du er her:

Kontakt

University College Nordjylland

 

Kursussekretær

Susanne Byrresen

Tlf.: 7269 0406

sbb@ucn.dk

 

Selma Lagerløfs Vej 2

Postboks 38

9100  Aalborg

At bestræbe sig på personorienteret kommunikation

- den professionelle samtale i et etisk og filosofisk perspektiv.

Dette kursus vil tage afsæt i etiske overvejelser i forbindelse med professionelle samtaler. På den ene side kan den professionelle stille bestemte krav til patienten om udvikling eksempelvis i adfærd og på den anden side, udtrykker sundhedsprofessionelle ønsker om, at ville forholde sig åbent og accepterende i forhold til patientens ønsker, muligheder og valg. Er denne grundlæggende tilgang til professionelle relationer altid til stede? Hvad kan være på spil i disse relationer, som kan kræve nærmere undersøgelse og granskning?

 

Kurset har til formål, at undersøge:

  • Hvad er den professionelle påvirket af i forhold til samtale? Mål – middel overvejelser med inspiration fra Kant
  • Hvordan forvaltes magten i relationen? Overvejelser om magt med inspiration fra Foucault
  • Hvordan påvirker syn på læring og udvikling relationer og samtaler?

Kursets indhold

Modul 1: Etik, magt og syn på udvikling


Forståelse af begreberne i et filosofisk perspektiv. At være udfordret i den professionelle kommunikation i forhold til dilemmaet mellem de fastsatte mål for god faglig indsats(eksempelvis akkrediteringsstandarder) og hensynet til den enkeltes egne ønsker for indsats.
 

På modulet vil der blive arbejdet med den professionelle samtale ved, at:

  • inddrage standarder for akkreditering og analyse af budskaber i disse
  • inddrage deltagernes oplevelse af typiske dilemmaer relateret til samarbejde mellem professionelle og patienter omkring forskellige ønsker i forhold til eks livsstilsændringer, valg/fravalg af behandling m.m.
  • inddrage etiske perspektiver i forhold til forståelse, magtforvaltning og læringssyn og deres betydning for kommunikationen

 

Modul 2: Øvelser i kommunikationsbestræbelser og magtforvaltning

 

Med særligt fokus på dialogiske kompetencer, balance mellem nærhed og distance (situationsorienteret ”metarefleksion”), metakommunikation og kreativitet i forhold til sproglige udtryk. I disse øvelser vil deltagernes ”typiske dilemmaer” og fortællinger blive inddraget.

 

Kursets varighed og form

Kurset er opdelt i 2 modulet a 2 dages varighed. 

Sidst opdateret 11-11-2010 af Judy Jacobsen
Professionshøjskolen University College Nordjylland | Aalborg | Hjørring