University College Nordjylland
Bookmark and Share
Du er her:

Kontakt

University College Nordjylland

 

Kursussekretær

Susanne Byrresen

Tlf.: 7269 0406

sbb@ucn.dk

 

Selma Lagerløfs Vej 2

Postboks 38

9100  Aalborg

Kommunikation i accelererede patientforløb

 

Der arbejdes indenfor adskillige områder i sundhedssektoren med effektivisering, optimering og kvalificering af behandling og pleje af patienter. Der tales om accelererede forløb, optimerede plejeforløb, sammenhængende forløb og om behandlingspakker tilført særlige patientgrupper. Disse patientforløb stiller på forskellige vis nye krav til de sundhedsprofessionelle. Der arbejdes med særlige indsatser i forhold til hurtigere postoperativ rehabilitering og reduktion af tilstødende komplikationer ved hjælp af information, optimeret smertebehandling, reduktion af kirurgisk stress, fokus på oral ernæring og mobilisering. Disse patientforløb stiller ligeledes særlige fordringer til den interpersonelle kommunikation imellem patienter og sundhedsprofessionelle. Når tiden er kort har det stor betydning, at der hurtigt etableres en god kontakt mellem patienten/borgeren og personalet i den tid, der er til rådighed. Dette stiller store krav til den sundhedsprofessionelles evner til at kommunikere og medinddrage patienten/borgeren. Det har betydning, at den professionelle er i stand til at tage ansvar for at skabe en anerkendende dialog med borgeren om pleje og behandlingsmæssige aspekter med vægt på borgerens ressourcer. Samtidig er det vigtig at kunne afgrænse korttidskontakten i forhold til det realistiske og få mødet afsluttet med patienten/borgeren på en god måde.

 

Kurset har til formål, at deltagerne:

  • Opnår indsigt i og udbygger deres viden om begrænsninger i korttidskontakter

  • Opnår teoretisk viden om kommunikationens betydning for menneskers oplevelse af egne ressourcer og mestringsevne i forhold til egen sundhed

  • At deltagerne får teoretisk og praktisk mulighed for at erfare, hvad der fremmer en anerkende samtalekultur

  • Får viden om og forståelse af konsultationsprocessen – forberedelse, modtagelse, gennemførelse og afslutning af samtaler med patienter, når kontakten mellem parterne er tidsbegrænset

  • Får indsigt i og træner professionel kommunikation i korttidskontakter i forhold til målrettet kommunikation

  • Opnår sundhedspædagogisk inspiration til at videreudvikle og strukturere egen kommunikation i korttidskontakter.

  • Får indsigt i kommunikationens betydning for patientforløbets succes - koordinering og samspil mellem alle involverede sundhedsfaglige aktører

Kursets indhold

Modul 1: Kommunikation og Korttidskontakt
Kommunikationsteoretiske aspekter omkring tillid, etablering af relation, dialog, samarbejde og strukturering af den professionelle samtale, når tiden er begrænset. Identificering, refleksion og afklaring omkring deltagernes egen praksis i relation til kommunikation med patienter, som indgår i særligt korte og tidsbegrænsede pleje og behandlingsforløb

 

Modul 2: Eksperimenterende arbejde
Træning af kommunikationsfærdigheder i relation til kommunikation i accelererede patientforløb med afsæt i deltagerne egne erfaringer og praksis.

 

Modul 3: Implementering
Udvikling af kommunikations- og samtalepraksis i situationer karakteriseret ved tidsmæssige korte patientkontakter og forløb med afsæt i deltagernes nyerhvervede indsigt i og forståelse af samtalens dynamik i denne type situationer og deres erfaringer omkring afvikling af disse samtaler i egen praksis.

 

Form

Kurset er opdelt i tre moduler a 2 dage, kursisterne arbejde imellem modulerne med forberedende, reflekterende og planlæggende opgaver.

Sidst opdateret 11-01-2011 af Judy Jacobsen
Professionshøjskolen University College Nordjylland | Aalborg | Hjørring