University College Nordjylland
Bookmark and Share
Du er her:

Kontakt

University College Nordjylland

 

Kursussekretær

Susanne Byrresen

Tlf.: 7269 0406

sbb@ucn.dk

 

Selma Lagerløfs Vej 2

Postboks 38

9100  Aalborg

Samtalen - Kunsten at tale sammen

 

I samtalen står vi direkte overfor hinanden som mennesker og må forholde os til hinanden. Vi kan f.eks. være åbne, afventende, travle, afvisende eller inviterende, og alle vores signaler modtages, fortolkes, besvares direkte fra modtageren. I samtalen har parternes personlige forhold som f.eks. sociale og kulturelle baggrund, sprog, erfaringer, holdninger, roller, normer, værdier, følelser, fordomme, menneskesyn indflydelse på, hvordan de hver i sær vælger at indgå i relationen og selve samtalens forløb. Samtalens eller relationens kvalitet og natur beror på graden af overensstemmelse mellem parternes forventninger, krav og ønsker til hinanden, hvilket gør interaktionsprocessen menneskeskabt og dermed delvis uforudsigelig. Kommunikation er den nøgle, der kan åbne døren til etablering af en relation mellem parterne under en samtale. Den anerkendende tilgang og forholdemåde som fundament for samtalen indebærer, at samtalen er forankret i et princip om gensidig respekt og ligeværd mellem mennesker. At kunne forholde sig anerkendende indebærer at kunne gøre brug af hele sig selv - både følelser og intellekt. Der er ikke tale om noget ydre håndgreb eller teknikker, men noget som må komme indefra. Anerkendelse er dermed en grundlæggende holdning og ikke en strategi eller metode.
Kurset har samtalen som omdrejningspunkt.

 

Kurset har som formål

  • At udbygge og videreudvikle deltagernes teoretisk viden om kommunikation og samtaler i praksis 

  • At skabe ny indsigt og nye perspektiver hos deltagerne i forhold til, hvilke faktorer der kan virke fremmende og hæmmende på en anerkendende samtalekultur i praksis

  • At træne deltagernes kommunikations – og samtalefærdigheder med udgangspunkt i deltagernes selvoplevede kommunikationsdilemmaer og udfordringer ved samtaler i egne praksis

Kursets indhold

  • Den anerkendende tilgang og forholdemåde som fundament for samtalen 

  • Forskellige niveauer i kommunikationsprocessen og samtalen

  • Samtalen som det gode møde – hvilke mulighedsbetingelser?

  • Samtalens betydningslag

  • Samtalens hensigter, form og atmosfære 

  • Styring af samtalens retninger gennem brug af gensvarsmodeller

  • Samtaleteknik og praktiske kommunikationsfærdigheder

  • Individuel udviklingsforløb efter ”de små skridts strategi” – brug af PDSA cirklen til implementering af den nye viden og de nye færdigheder i praksis

Kursets varighed og form

5 dage.

Kurset udbydes som et fagpecifikt kursus under Lov om åben uddannelse og deltagerne er berettiget til at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Skema til ansøgning om SVU finder du i højre side . Udfyldt ansøgningsskema fremsendes til UCN.

Sidst opdateret 27-01-2011 af Judy Jacobsen
Professionshøjskolen University College Nordjylland | Aalborg | Hjørring