Med Navisworks Manage kan du skabe 3D fællesmodeller bestående af arkitektens, installationsingeniørens samt konstruktørens 3D modelfiler.
Fællesmodellen bruges i alle stadier af byggeriet til visuel kommunikation på tværs af beslutningstagere, og opdateres automatisk når der rettes i 3D modellerne.
Alle der arbejder med 3D tegninger, og som har behov for koordinering i mellem tegninger og modeller.
På kurset får du et bredt kendskab til funktionaliteten i Navisworks Manage, herunder:
Til kvalitetssikring arbejdes der med Clash Detection, som udelukkende hører til programmet Navisworks Manage. Det bruges til kollisionskontrol af bygningsdele og installationer. Du vil desuden lære hvordan man smartest opsætter reglerne for en kollisionskontrol, og hvordan resultaterne anvendes optimalt.
I Navisworks Manage præsenteres du også for Presenter, som er et visualiseringsmodul, der kan producere fotorealistiske billeder og animationer. Det er enkelt og intuitivt at bruge, og er med til at forstærke den visuelle kommunikation. Det anvendes også for at øge realismen, når man bevæger sig rundt i fællesmodellen.
Som udgangspunkt arbejdes der på egen PC. Der er dog mulighed for at låne en bærbar PC med relevante programmer til brug under uddannelsen.
Uddannelsen udføres af særligt udvalgte og kompetente undervisere fra Center for Byggeri & Business og fra NTI CADcenter A/S.
Kurset er af 2 ugers varighed med 1 hel dags undervisning pr. uge. De resterende dage er selvstudie med support og hotline.
Ring til os vedr. næste kursusstart.
Deltagergebyret udgør pr. deltager kr. 3600 pr. uge. Ledige kan deltage i uddannelsen under 6-ugers selvvalgt uddannelse og kan endvidere søge om at få dækket deltagerbetalingen. Prisen inkluderer undervisning og materialer.
Kurset udbydes under Lov om åben uddannelse og beskæftigede har mulighed for at søge SVU-støtte. Beløbet udgør kr. 766 pr. dag.
Hvis du er ledig skal du udfylde Blanket AR 245. Du skal udfylde blanketten med underskrift og sende den til:
University College Nordjylland - Center for Byggeri & Business
Att: Studiesekretær Mette Ryesgaard Larsen
Postboks 71
9100 Aalborg
eller på e-mail: mel@ucn.dk
Herefter sender Center for Byggeri & Business blanketterne videre til din A-kasse. Din A-kasse sender, efter godkendelse, blanketterne til Jobcenteret.
Forløbet oprettes kun såfremt der er nok tilmeldinger.
Tilmeldingsfrist: Senest 14 dage før kursusstart.
Er du sent ude med din beslutning om deltagelse, kan du altid ringe og høre, om der er plads på det ønskede kursus.