Forandringer og digitaliseringen er over den danske byggebranche, og det betyder blandt andet, at rådgivningsvirksomheder og entreprenørvirksomheder efterspørger digitale BIM-objekter fra byggematerialeleverandører.
Det stiller krav til materialeleverandøren om, allerede i salget, at tænke BIM-objekterne ind som en del af materialerne. Det kræver nye salgskompetencer, som håndtering af salgsprocessen, markedsføring og den direkte kundekontakt med byggeriets mange aktører.
BIM objekter er ”Bygnings informations model objekter” og byggebranchens informationsrige byggeklodser, som bruges ved projektering af alle størrelser af nybyggerier, samt ved renoveringsopgaver. BIM er samtidigt en væsentlig del af Det Digitale Byggeri, der med reviderede bygherrekrav er beskrevet i Krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri.
Bekendtgørelsen omhandler krav, der gøres gældende på alle statslige- eller statsstøttet byggerier til over 20 mil. En økonomisk grænse som gennem tiden er reduceret fra 40 mil. i 2007 til 20 mil i 2009 og i 2011 er i høring for at sænke grænsen til 3 mil.
Mange af byggebranchens aktører har set skriften på væggen, og er påbegyndt implementering af div. BIM-platforme herunder er Autodesk Revit, som et af de førende systemer.
Kurset vil derfor afdække, hvordan din virksomhed som materialeleverandør aktivt kan benytte BIM som salgsplatform.
Kurset henvender sig til byggebranchens materialeleverandører, herunder vinduesproducenter, teglleverandører, facadekomponentleverandører, tagleverandører, gulvleverandører, elementleverandører m.fl.
Forudsætning for deltagelse er viden om EDB på brugerniveau samt tegningsforståelse.
Kurset er af 1 uges varighed og indeholder følgende:
|
Dag 1 Det Digitalte Byggeri og projekteringsprocessenWorkshop - ”Hvordan foregår salget ved forskellige entrepriser?” Købscenteranalyse – købsmotiver og analyse af entreprisens deltagere Salgstrappens 7 centrale faser - salgsprocessen ved entrepriser
Dag 2 BIM forståelse Dag 3 Revit grundlæggende og introduktion til BIM objekter
Dag 4 Revit og opstart på modellering af egne produkter
Dag 5 Hvordan bruges BIM i salget?Hvordan beregnes Return-On-Investment for jeres virksomhed? |
27. august 2012
Som udgangspunkt arbejdes der på egen PC. Der er dog mulighed for at låne en bærbar PC med relevante programmer til brug under uddannelsen. Der bliver udleveret digitale kompendier.
Kr. 9.000,- pr. deltager. Som beskæftiget har du mulighed for at søge SVU-støtte, som udgør i alt kr. 3.064,- Beløbet refunderes til din virksomhed.
Du kan tilmelde dig online her
Har du praktiske spørgsmål i forbindelse med kurset er du velkommen til at kontakte: