I samarbejde med erfarene undervisere fra Dansk Passivhus Center og Passivhus Nordvest udbyder Center for Byggeri & Business uddannelsen som passivhusdesigner.
Uddannelsen giver dig kompetencer til at designe og projektere passivhuse efter Passivhusinstituttets principper, og vil give dig grundlaget for at kunne gå til den valgfrie certificerende eksamen som ”Certified Passive House Designer”.
Indeholdt i uddannelsen er en demoversion af PHPP-værktøjet og en grundig gennemgang af Passivhuskonceptet med inddragelse af danske eksempler fra såvel private villaer som intitutioner og erhverv. Ud over principperne for passivhus vil der desuden være en indføring i principperne om integreret bygningsdesign, hvor principperne for lavenergi vil være bærende elementer. Du vil tilegne dig en grundviden inden for bæredygtighed, og dens principper.
Forløbet gennemføres over en periode på 6 uger, hvoraf 10 dage er undervisningsdage.
|
Passivhus
|
Integreret bygningsdesign
|
|
Klimaskærm
|
Installationer, herunder ventilationsanlæg
|
|
Varmefordelingssystemer
|
Økonomi
|
|
PHPP-værktøjet
|
Uddannelsen er planlagt med ca. 2 undervisningsdage pr. uge (se nedenstående) og selvstudie de øvrige 3 dage i ugen. Der lægges vægt på, at uddannelsen gennemføres i en dansk kontekst med eksempler fra dansk praksis. Uddannelsen er afstemt efter EU-kommissionens prioritering af hele passivhuskonceptet, samt målet om nulenergibyggeri fra 2018. Uddannelsen afsluttes med en frivillig skriftlig eksamen. Kursusbevis udstedes til alle deltagere ved gennemførsel af kurset.
Alt undevisningsmateriale udleveres digitalt. Du har mulighed for at medbringe egen PC til brug under uddannelsen.
Indeklimahåndbogen
Efter endt uddannelse kan det tilvælges at blive certificeret passivhusdesigner. Certificeret passivhusdesigner er en beskyttet titel, som bliver tildelt efter bestået eksamen. Titlen er internationalt tildelt af Passivhus Instituttet i Darmstadt i Tyskland. Efter bestået eksamen bliver man optaget på listen som certificeret passivhusdesigner, som kan findes på PHI´s hjemmeside: http://www.passivhausplaner.eu/. Prisen på selve certificeringen udgør kr. 3.700,- pr. deltager.
Uddannelsen gennemføres af særligt udvalgte og kompetente undervisere fra Passivhus Nordvest, Dansk Passivhus Center og Center for Byggeri & Business.
Tine Steen Larsen
Du har mulighed for at medbringe egen bærbar PC til brug under uddannelsen. Alt undervisningsmateriale udleveres digitalt.
Teknikere inden for byggebranchen: bygningskonstruktører, arkitekter og ingeniører, som ønsker at opdatere deres viden, eller få ny viden indenfor området passivhuse.
Er du ledig og har du ret til en jobplan, så se også Bæredygtig BIM-koordinator
Næste start d. 27. august 2012
(eksamen er frivillig)
Tilmeld dig online her.
Undervisningen foregår hos Center for Byggeri & Business, Lindholm Brygge 35, 9400 Nr. Sundby
Deltagergebyret udgør pr. deltager kr. 3600 pr. uge. Ledige kan deltage i uddannelsen under 6-ugers selvvalgt uddannelse og kan endvidere søge om at få dækket deltagerbetalingen. Prisen inkluderer undervisning og materialer.
Kurset udbydes under Lov om åben uddannelse og beskæftigede har mulighed for at søge SVU-støtte. Beløbet udgør kr. 766 pr. dag.