Center for Byggeri & Business har afholdt et virksomhedstilpasset projektlederforløb for os ultimo 2010. Formålet var at videreudvikle vores yngre bygningskonstruktører og arkitekter som projektledere således, at de er klædt på til at varetage vores projekter effektivt. Forløbet blev tilrettelagt med udgangspunkt i de redskaber, som vi anvender i hverdagen til ledelse og styring af projekter. Med disse redskaber som udgangspunkt samt nye supplerende redskaber og input fra Byggeri & Business blev processen gjort meget konstruktivt for os, og har givet os et fælles fundament og forståelsesramme for rollen som projektledere.
Kim Steen Pedersen, Tegnestueleder Arkitektfirmaet NORD
Der stilles store krav til, at alle virksomheder inden for byggebranchen skal være gode til projektledelse og kunne navigere i en evigt foranderlig branche. Der er mange spændingsfelter i at lede projekter med involvering af mange faggrupper, driftsherrer samt politiske og finansielle aktører i byggeriet.
Udbyttet i forhold til at sætte fokus på projektledelse, og løbende at blive bedre til at håndtere projekterne, er derfor stort.
Med udgangspunkt i den enkelte virksomheds aktuelle projektledelsespraksis sætter vi fokus på at træne medarbejderne til at arbejde bevidst med projektarbejdsformen. Herunder udarbejdelse af projektmodeller, anvendelse af projektstyringsværktøjer og projekthåndbøger. Desuden lægges der stor vægt på at arbejde med projektlederrollen som disciplin, hvor projektlederen skal kunne styre et projekt effektivt, både på kvalitet, økonomi, fremdrift og ikke mindst på at motivere projektets deltagere.
Dag 1: Projektarbejdsform
Dag 2: Projektstyring/strukturering af projektet
Dag 3: Analysefase
Forløbet er som udgangspunkt af 3 dages varighed, men kan tilpasses efter den enkelte virksomheds aktuelle behov for rådgivning og uddannelse. Forløbet indledes med et opstartsseminar med virksomhedens ledelse eller nøglepersoner med det formål at sikre forløbets primære mål. Undervisningen sker i en vekslen mellem oplæg, øvelser og gruppearbejde.
Jens Buch
Ved et 3 dages forløb udgør prisen kr. 36.000,00 ekskl. opstartsseminar, materialer og forplejning.