Historie 

Folkeskolens historiekanon på CFU

I vores store udlånsafdeling findes et hav af bøger. Det kan være svært at danne sig et overblik over disse mange titler – men det store overblik findes lige her!

På denne pdf-fil findes en detaljeret oversigt over, hvilke materialer vi har til folkeskolens historiekanon.

Til hvert af de 29 kanonpunkter findes primær- og sekundærlitteratur, ligesom der til udvalgte kanonpunkter forekommer såvel links og tv-udsendelser. Det eneste du skal er at klikke – og straks kan din historieundervisning blive beriget med materialer.
 

Krudt til kanonerne i dansk og historie

Dansk Middelalder

Tværfaglighed kan føre meget godt med sig. Kanonerne inden for dansk og historie kan hjælpe hinanden, så eleverne får et større kendskab til den historiske tid og de begivenheder, som karakteriserer det forfatterskab/genre/periode, der arbejdes med. I dette undervisningsforløb ser vi nærmere på den danske middelalder – specifikt folkeviser og Oehlenschläger, samt det historiske kanonpunkt om Absalon.    Hent oplæg (pdf)

• Bilag 1: Før læsning Fra De tvende kirketårne 
• Bilag 2: Under læsning Fra De.. 
• Bilag 3: Efter læsning Fra De ..
• Bilag 4: Saxos rejse 
• Bilag 5: Brug af historien 
• Bilag 6: Vi ser på malerier og sagn 
• Bilag 7: Skriv en historie om korstoget i Estland. 
• Bilag 8: Før læsning,  Erik Klippings drab 
• Bilag 9: Under læsning,  Erik .. 
• Bilag 10: Efter læsning,  Erik .. 
• Bilag 11: Fup eller middelalder?  Alle bilag vedlagt som doc

HVIDSTEN-GRUPPEN

Mens filmen Hvidstengruppen med megasucces ruller over lærredet i stort set alle landets biografer, var det måske en idé at tage emnet op i historieundervisningen.
Modstandskampen er jo et emne, der passer som fod i hose til fagets kanonpunkt: ”Augustoprør og Jødeaktion 1943”, - altså hvor den danske regering opgiver ’samarbejdspolitikken’ og modstandskampen for alvor tager fart.
Emnet ’modstandskampen’ og tiden er selvfølgelig behandlet i alle af fagets gængse lærebogssystemer, men skal man i dybden, kræver det supplerende materiale.
CFU står som altid klar til hjælpe med læremidler til dit forløb.

Fra vores udlånssamling kan vi anbefale:

Hvidsten-gruppen, Peter Laursen

En af gruppens medlemmer fortæller, på baggrund af skoleelevers spørgsmål, om arbejdet og opgaverne som frihedskæmper, om opholdet i Vestre fængsel og i tysk koncentrationslejr. Indeholder de henrettede medlemmers sidste breve. Letlæsningsudgave med læsevenlig tekst af: "Hvidsten-gruppen som Barmer Andersen oplevede den". 

Bogen skal ses i sammenhæng med

Filmen Hvidsten

Hvidsten-gruppens yngste medlem, Barner Andersen, fortæller om spændende episoder, mens han og hans kammerater modtog våben, nedkastet med faldskærme fra engelske fly. Der fortælles også om arrestationen af Hvidstengruppens medlemmer og henrettelsen af 8 medlemmer den 29. juni 1944.         Book film og klassesæt

Danmark besat, modstanden, Ole Steen Hansen

Bogen beskriver, hvordan modstandsbevægelsens rolle forandrede sig i løbet af krigen fra at være aktioner, der skulle vække befolkningen til oprør med samarbejdspolitikken til at blive regulære krigshandlinger i krigens sidste år. Der stilles spørgsmål ved den rent militære effekt af modstandskampen, mens den politiske og moralske understreges. Bogen berører retsopgøret, stikkerlikvideringer og efterkrigshykleri. Book her

 ……og endelig et materiale, der også kan bruges i øverste del af mellemtrinnet:

Hans og Kirsten i 2. verdenskrig : 1944, Pia Sigmund

Bogen mener i sin opbygning om de andre syv bøger i serien "Børn i Danmarks historie". Bagerst i bogen findes lærervejledningen med forskellige opgaver og aktiviteter. Bl.a. er der opskrifter på havregrynsslik. Selvom bogen indeholder mange flotte fotografier, er tekstmængden større end i de andre bøger i serien. Således er der også 11 sider mere, end fx i "Maren og Peter"-bogen. Alt i alt er bogen dog glimrende, men den optimale brug af bogen vil nok være 6.-8. Klasse. Bogen indeholder også tekst omkring kanonpunkterne "Augustoprøret og Jødeaktion 1943". Book her

Flammen og Citronen

Ole Christian Madsens film "Flammen & Citronen" fortæller den autentiske historie om de to legendariske danske modstandsfolk, som under den tyske besættelse af Danmark stod bag en række stikkerlikvideringer- Book her

Hent undervisningsmateriale på DFI her

Nyttige websider

Hvidsten gruppen til undervisning i skolen - DFI

Randers Kommune - Hvidstengruppen

Privat side www.1sted.dk/2verdenskrig/danmark/film-hvidstengruppen.aspx 

Historiekanonen – fuldtræffere og vådeskud

Historiekanonen blev præsenteret i 2005, men blev først indskrevet i historiefaghæftet i 2009. 29 nedslag i primært danmarkshistorien, som alle skolens børn skal møde i deres historietimer. Undersøgelsen i Folkeskolen viste, at Maastricht 1992, Den Westfalske Fred og Tutankhamon bliver droppet af hver femte historielærer. Til gengæld husker næste alle Christian IV, ligesom Reformation og Grundloven 1849 stortrives i historieundervisningen.

Forlagene har for længst opdaget kanonlisten, og der er kommet mange forskellige bøger til disse punkter. Alinea kom hurtig med ammunition til kanonen. Deres serie ”Historiekanon – tre/fire skud i kanonen” dækker alle kanonpunkterne. Fælles for de ni bøger i serien er, at de indeholder tekster om tre-fire kanonpunkter. Serien starter naturligvis med Ertebøllekulturen og de tre førstekanonpunkter til 3. klassetrin, mens de sidste fire kanonpunkter, ”Energikrisen 1973, Murens fald, Maastricht 1992 og 11. september 2001” er samlet i seriens sidste bog til overbygningseleverne. Netop Maastricht var det kanonpunkt, som flest lærere droppede i deres undervisning. På CFU har vi alle ni titler i serien – start med at læse mere og/eller book bogen med de sidste fire kanonpunkter her.

Den egyptiske farao, Tutankhamon, bliver overset af 19,8 % af historielærerene. Og det er synd, for der findes mange gode bøger om den ægyptisk drengekonge, der døde ganske ung. Bl.a. har forlaget Meloni i serien ”Tjek på historien” en bog om Tutankhamon og oldtidens Egypten, som er velegnet til 3. klassetrin. Du kan læse mere om bogen og/eller booke den her.

Det var blot et lille udvalg af det krudt, vi har på hylderne. Vi er i øvrigt i gang med at lave vores helt egen liste med det store udvalg af materialer, vi har i udlånsafdelingen. Når denne liste er færdiggjort, vil den blive placeret under historiefagets idéside på vores webside  

Systemskiftet og Pontoppidan - krudt til to kanoner

Et godt eksempel på dette er at samtænke historiekanonens punkt om Systemskiftet i 1901 med Pontoppidans forfatterskab.

Næppe mange tænker over det, men i slutningen af 1800-tallet var Danmark på randen af borgerkrig og demokratiet sendt til tælling. I 1875 blev den konservative godsejer Jacob B. S. Estrup af kongen udnævnt som regeringsleder. Modsætningerne mellem Venstre og det konservative Højre, gjorde at Estrup ledede landet med de såkaldte provisoriske love, som reelt satte Folketingets demokratisk valgte medlemmer uden for indflydelse. I 19 år regerede Estrup, som bl.a. overlevede et attentatforsøg. Den 21. oktober 1885 forsøgte den unge Julius Rasmusen at skyde Estrup. Heldigt for Estrup prellede kuglen af på en frakkeknap. Efterfølgende strammede Estrup pressereglerne, censur, ligesom der blev oprettet et politikorps, som skulle minde danskerne om, hvem der bestemte. Disse blå gendamer var bl.a. involveret i slagsmål ved Brønderslev Marked i 1886. Netop disse blå gendamer har Pontoppidan skrevet om.

Pontoppidans (1857 – 1943) forfatterskab er præget af naturalisme og en tydelig kritisk realisme, hvor der gøres op med hykleri og dobbeltmoral i en verden i forandring. Kendetegnende for Pontoppidans tekster er deres stædige manen til eftertanke. Henrik Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen i litteratur.

Pontoppidan provokerer emner som samtidens syn på ægteskab, samfundsklasser, præstemagten og de nye tanker om arv og miljø til at optræde i åben diskussion, både i den litterære debat og i sine kollegers tekster. På denne måde er Pontoppidan i selskab med andre af datidens store litterære skikkelser en del af det moderne gennembrud.

I modsætning til Martin Andersen Nexø, der på trods af sit måske kendteste og filmatiserede værk Pelle Erobreren (som i øvrigt dedikeres til Pontoppidan), først og fremmest koncentrerede sig om at skildre byernes laveste socialklasser, var Pontoppidan optaget af landproletariatets vilkår. Det er også i denne scene, han har sat ”Den første gendarm”, som udkom med samlingen ”Skyer” i 1890. Historien om den enlige gendarm udspiller sig under Estrups styre og er en ironisk kommentar til selve gendarmkorpset, men bestemt også til nogle almenmenneskelige handlemønstre, som kommer til udtryk i lillelundernes selvretfærdighed og selviscenesættelse. Novellen kan læses her, og på CFU har vi masser af materialer om denne store danske forfatter. Så kig endelig forbi og se selv.

Estrup og de blå gendamer forsvandt først i 1894, men der skulle gå yderligere syv år inden, kong Christian den 9. en juli-dag i 1901 udnævnte Venstreregeringen, og den parlamentarisme, som vi kender i dag blev indført.