• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

 Tysk

TYSK - MÅNEDENS  IDE

Will you type with me?

http://typewith.me/

I denne tjeneste kan flere elever skrive i samme dokument. Der er ikke brug for en konto eller et kodeord. Man skal bare kende navnet på det dokument, man skal arbejde i, eller have et direkte link. En elev starter med at oprette dokumentet under ”New Pad”. Her vælges et unikt navn. Læs mere ...


Tysk musik i undervisningen 

 

At inddrage tysk musik og tysk ungdomskultur i undervisningen er beskrevet som et krav i Fælles Mål.

Hensigten med denne webside er at forene elevernes interesse for musik med de faglige krav i tysk gennem inddragelse af tysk populærmusik.  Læs mere ....

 

NYE MATERIALER

Guide til mundtlig og skriftlig afgangsprøve i TYSK

af Jesper Kongsgaard

Materialet, der henvender sig til lærere, der skal planlægge tyskundervisningen og afgangsprøven i 9. klasse, består af en mappe med kopiark med ideer til undervisningen og webbaserede tekst- og materialeforslag.

Book her

Cooperative Learning auf Deutsch I + II

Cooperative Learning er oplagt i fremmedsprog. Eleverne får masser af taletid, og alle deltager aktivt på samme tid. Det er nemt at anvende, det er sjovt, og det virker!
Med Cooperative Learning auf Deutsch får du Cooperative Learning klar til brug. Materialet indeholder færdige undervisningsforløb til 25-30 lektioner. Serien består af to bøger. Hver bog er bygget op omkring fem udvalgte CL-strukturer og indeholder en kort vejledning og et væld af kopiark. Bog I har fokus på ordforråd og samtale og Bog II på samtale og præsentation.

Temaer i bog I:
• Mig selv
• Tal og bogstaver
• Mit værelse
• Tøj
• Fritid
• Tyske filmstjerner
Temaer i bog II:
• Velkommen om bord – afsted på ferie
• Min by
• 1989
• Brevkasse
• Det må jeg have
• Det kan jeg lide at lave

 

Book her

Talking Dice: Til alle sprog

– alle niveauer – alle aldre – igen og igen
Talking Dice tilbyder en helt enestående ny tilgang til indlæring af sproglige færdigheder – uanset alder og evner. Da de bygger på ordbilleder/ikoner er terningerne ikke knyttet til ét bestemt sprog. De er lige fremragende til såvel dansk- som til fremmedsprogsundervisningen med mulighed for en hidtil ukendt mængde variationer.


Talking Dice vinder i disse år stærk stigende anvendelse globalt, såvel i den almindelige undervisning som i forbindelse med elever med særlige behov. Dette gælder såvel i grundskolen som i ungdoms- og voksenuddannelserne.


Forbindelsen mellem visuel og mundtlig praksis i forening med overskuelige skriftlige aktiviteter har skabt bemærkelsesværdige resultater – også når det gælder ’tavse’ elever, som i forbindelse med terningerne rives med og ’forglemmer’ sig.
Variation, afveksling og motivation er nøgleord for materialet, hvad enten man bringer en enkelt terning i spil (fra niveau A1) til flere terninger med forskellige emner og oplæg (fra niveau A1 til C2). Især gennem samtidig anvendelsen af flere terninger åbnes store uligheder for sætnings-dannelse, grammatik, gestik og generelle sprog- og kommunikationsfærdigheder.


Hermed kommer de også i spil i ungdoms- og voksenuddannelserne (niveau E til B).


Den medfølgende lærervejledning med et stort antal grydeklare opgaver til fri kopiering er i sig selv en skatkiste til mange undervisningstimer med klasse-, gruppe-, par- eller individuel læring og/eller hjemmearbejde.

Book her

 

Trip durch D-A-CH

Bogen indeholder forskellige øvelser til læse, høre, tale samt små opgaver, som lægger op til samtale/diskussion. Sidst i bogen findes afsnittet Fit mit D-A-CH, som indeholder opgaver og små tekster til 10 temaer, der indgår i bogens kapitler (f.eks Essen und Trinken, Familie, Feste, Sport m.fl.) Der er tilhørende CD samt lærervejledning. I lærervejledningen findes bl.a. didaktiseringsforslag og transkriptioner til lytteøvelser.


Book film og bøger

 

Bilderbogen D-A-CH

12 filmportrætter af udvalgte landskaber og byer i de tysktalende lande til brug for "Landeskunde". På dvd'en findes desuden opgaver og løsninger samt transkription af teksten fra filmens lydside. Filmene viser korte udsnit af hverdagen i de tysktalende lande. Materialet giver en bred mulighed for at arbejde med Landeskunde på alle klassetrin, idet filmenes billedside giver et godt udgangspunkt for samtale om traditioner, landskaber, dialekter og seværdigheder. Tekst/manuskript, tale og arbejdsark vil kunne anvendes fra slutningen af 8. kl.

 

Berlin

"Berlin" indgår i serien "Tema der Sprung" og er et righoldigt materiale til de ældste klassetrin. Meget fin typografi og flotte fotos, der vil appellere til målgruppen. Bogen vil med fordel kunne anvendes som forberedelse til en skolerejse til Berlin, ligesom der er tekster og opgaver til både musik og film, bl.a. filmen "Knallhart." Bogens tekster kan kombineres tematisk under mange forskellige overskrifter. På elevunivers.dk findes mange relevante links til fx videoklip og ideer til, hvordan bogens tekster kan anvendes i forbindelse med forberedelsen til den mundtlige prøve i tysk. Relevante informationer og stor variation i tekstgenrer og opgavetyper. Book her


 

Mystik, fantasy og magiske terninger

Der magische Würfel er ny serie på 5 letlæsningsbøger i fantasygenren til de elever, der har brug for ekstra tekster og opgaver i undervisningen. Læseforståelsen støttes af illustrationer på hver side, gloser samt opgaver bagi.
Lyden kan downloades gratis fra Elevunivers.dk. Serien er et supplerende materiale til tysksystemet Ach so!, men kan også bruges uafhængigt af dette.
Lånes på udlånssamlingen som sæt.
 

Skriftlig tysk

Am besten testen 1 + 2 (8. og 9. kl.)

Hver kopimappe indeholder en introduktion, 5 forskellige prøvesæt, facit og vejledning til vurdering samt to lyd-cd’er med i alt 10 lyttetekster fordelt på 5 x 20 min. Teksterne i de to mapper følger niveau A1 og A2 i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. Materialets opbygning følger de ministerielle retningslinjer for den skriftlige prøve:

a) lytteforståelse 20 minutter, læseforståelse 40 minutter - I alt 1 time.
b) opgave i sprog og sprogbrug samt skriftlig fremstilling)- I alt 2 timer.

Am besten Testen er varieret med hensyn til teksttyper, stemmer og temaer. Ligeledes indgår varierede svarformer i opgaverne til læsning, lytning, sprog og sprogbrug. Der benyttes i udstrakt grad multiple choice, som er en fællesbetegnelse for en række opgaver, hvor eleven skal vælge det rigtige svar blandt flere mulige.
 

Dem Schreiben auf der Spur

Skriveprocessen er omdrejningspunktet i Dem Schreiben auf der Spur. Eleverne bliver budt på skriveopgaver med udgangspunkt i en mangfoldighed af teksttyper lige fra digte til filmanmeldelser. De går på opdagelse i teksten og får god hjælp til selv at finde frem til, hvad der sprogligt og indholdsmæssigt binder den sammen

 

Der Grammatik auf der Spur 1 + 2 - Elevhæfter

En ny tilgang til undervisningen i tysk grammatik, hvor eleverne leger og eksperimenterer med det tyske sprog. Elevhæfterne lægger op til, at eleverne selv udleder de grammatiske regler - for siden at tjekke dem i opslagsgrammatikken. Andre gange opfordres de til at læse om en regel i opslagsgrammatikken på egen hånd først.
Øvelserne tager udgangspunkt i, at børn lærer på forskellige måder. De udfordrer eleverne på både sproglighed, sanser og fantasi.
 

Der Grammatik auf der Spur - OPSLAGSGRAMMATIK

Opslagsgrammatikkentager fat på den tyske grammatik fra en pædagogisk vinkel. Eleverne får stort udbytte af at arbejde sammen, når de arbejder med elevhæfterne og slår op i grammatikken.
I opslagsgrammatikken finder eleverne ikke alene grammatiske regler. De møder også sproghistorie, får gode råd til det skriftlige arbejde og lærer om det tyske sprog i brug.

Desuden lærer de, hvordan man bruger en ordbog. Grammatikken er orienteret efter ordklasser, og hver ordklasse bliver defineret.
Opslagsgrammatikken er specielt tilrettelagt, så den svarer på spørgsmålene i elevhæfterne.
 

Der, die, Deutsch

- grammatik og strategibog er en opslagsbog til tysk, der giver eleverne en håndsrækning i den daglige undervisning.
Den tyske basisgrammatik gennemgås på en overskuelig og letforståelig måde. I tilknytning til grammatikken er der udarbejdet en rettenøgle, der gør det nemmere for eleverne at rette deres fejl og samtidig lære af dem.
Fokus på skriftlig fremstilling Eleverne får en introduktion til, hvordan de arbejder med procesorienteret skrivning. Ved at bruge bogens grammatiske huskeliste kan eleverne minimere deres fejl i skriftlige opgaver. Afsnittet Skrivetips giver hjælp til at skrive forskellige teksttyper, fx artikler, breve og noveller.
Læsestrategier eleverne får en række strategier, der gør det lettere for dem at forstå en tysk tekst
 

 FILM TIL 9. – 10. klasse

 

Krabat

Mediepakke: elevbog, lærervejledning, lyd-cd samt dvd (og egen hjemmeside). 
Mediepakken „Krabat” bygger på spillefilmen af samme navn. „Krabat“ er et spændende fantasy-eventyr. Den er dybtgående og samtidig underholdende fortalt i stærke magiske billeder. Materialet omfatter Til brug i tyskundervisningen fra folkeskolens 9. klasse. For forlaget Alinea. Se Krabat

 

 

Die Welle / Bølgen

film + undervisningsmateriale på www.dfi.dk

Rainer Wegner skal undervise en gruppe gymnasieelever i nazismens fortrædelig-heder. For at gøre undervisningen mere spændende og vedkommende begynder han et socialt eksperiment, hvor eleverne deltager uden at vide det. Eksperimentet er forbavsende effektivt og inden længe er det fuldstændigt ude at kontrol.

Om materialet Det foreliggende undervisningsmateriale består fortrinsvis af arbejdsopgaver til tyskundervisningen, men der er også stof til bearbejdelse i historie og samfundsfag.

 

 

Nyt Lærebogssystem

LOGO

Logo! er et nemt og overskueligt system. Opgaverne i såvel de boglige materialer som i web-delen er selvinstruerende. Gennem opgaverne i arbejdsbogen introduceres eleverne systematisk til den tyske basis-grammatik. Lærervejledningen giver ideer til det daglige arbejde. www.logo.gyldendal.dk

 

I forlængelse af hvert tema er der en række motiverende interaktive opgaver, der eksempelvis har fokus på ordforråd og lytteforståelse. På web-siden kan eleverne også lytte til indtalingen af tekster fra tekstbogen. Læs mere på forlagets hjemmeside: www.gyldendal-uddannelse.dk

Am besten sprechen 

Med „Am besten Sprechen“ har læreren en værktøjskasse, som både kan bruges i den daglige undervisning og til planlægning og forberedelse af den mundtlige prøve. 

Til læreren

Der Nordschleswiger: Dagbladet Der Nordschleswiger giver i samarbejde med tysklærer Karin H. Koplev fra Kirke Såby mulighed for at benytte et anderledes og aktuelt arbejdsmateriale. Materialet har nu været udgivet i 12 år og kan bruges fra 7. – ungdomsuddannelserne. Undervisningsmaterialet består af gloser og opgaveforslag til aktuelle artikler fra den daglige udgave af den tysksprogede avis Der Nordschleswiger. April/maj-: indeholder flg. artikler m. gloser og opgaveforslag: Störche mit Sende-Rucksack, Der Maibaum, Von altem Kram trennen, Der Muttertag + informationsartikel uden gloser/opg:  Jeder siebte Jugendliche ausländerfeindlich.
 
Se de nyeste numre i informationsafdelingen. Abonnement kan bestilles via vertrieb@nordschleswiger.dk
 

Nyheder til 10. kl.

 

Alles klappt! 4 - für die Jugend von heute - Tekstbog

Revideret udgave med nye emner
 

Alles klappt! - mit deutschen Jugendlichen – Dvd

Et dvd-materiale der henvender sig til elever med ca. tre års tyskundervisning bag sig. Materialet består af tre korte dvd-film hver af ca. 12 minutters varighed – forsynet ed tyske undertekster – samt en bog med dialoglister, gloser, faglige mål, opgaver og evaluering. Filmene handler om unge tyskere og deres hverdag.
 

Die Wolke: - findes i udlånssamlingen 

Film og mediepakke: dvd, elevbog, lærervejledning, cd og hjemmeside.
Filmen ”Die Wolke” bygger på Gudrun Pausewangs succesroman af samme navn.
Den 16. årige Hannah oplever følelsernes rutschetur. Hun er forelsket i sin klassekammerat Elmar. Netop i det øjeblik, hvor det kommer til det første kys bryder alt ud i kaos: alarmsignalet om atomkraftudslip fra det nærliggende kernekraftværk lyder. En spændende og medrivende handling er påbegyndt!

Ny læse-serie 8. - 10. kl

Teen Readers:  Auf gefährlichen Wegen, Ein dramatischer Urlaub, SOS aus Wien.

Bøgerne i serien ”Labyrinth” adskiller sig fra andre læsebøger til fri læsning gennem deres opbygning: Læseren afgør selv handlingsforløbet. Efter hvert af de korte kapitler gives der to muligheder for historiens videre forløb. Læseren afgør selv, hvilket spor, han vil følge. Bogen indeholder således flere historier, hver med flere handlingsforløb.

Lystlæsning 8-10. kl.

Knallhart

Findes i udlånssamlingen Michael Polischka og hans mor bliver nødt til at flytte til det berygtede område ved Neukölln. Livet her er meget anderledes end der, hvor de boede førhen hos moderens rige kæreste. Michael må tvinge sig selv til at være hård og sej for at kunne overleve. Filmatiseret.  

 

 

Kopftuch

Undervejs i udlånssamlingen. Om den 15-årige tyrkiske pige Sibel, der lever et dobbeltliv. I skolen er hun glad og klæder sig moderne, men hjemme skal hun have tørklæde på og gå i moskeen. Sibel forelsker sig i Matze, og de skaber store problemer. Niveau 0/A1

 
 
 

Vier Freunde auf der ”Kieler Woche” 

handler om 4 venner, der har det sjovt på „Kieler Woche“. De ser en masse skibe og en ubåd. De gemmer sig i et fragtskib og bliver fanget der. De 4 venner er i stor fare, men ender med at afsløre en bande smuglere. Niveau 2/A2

 

Tochterliebe

Jessicas mor har altid travlt med sit arbejde. Da Jessica fylder 18 år, kommer hendes mor ud for et færdselsuheld. Mens moren ligger i koma, læser Jessica hendes dagbøger og begynder så småt at forstå sin mors valg i livet. Niveau 2/A2

 
 
 

Film til  7. - 8. kl.

                                    

Neue Freunde: dvd + dvd-guide/lærervejledning

-  findes i udlånssamlingen

På dvd’en er der 10 kapitler af ca. 5-7 minutters varighed. Vi hører om fire unge tyskere (Bastian, Oliver, Katrin og Jasmine), som bor i Berlin. Vi møder de fire unge på deres skole, i hjemmet og i byen i mange forskellige dagligdagssituationer. Det sproglige niveau øges gradvist for hvert afsnit i filmen. Alle afsnit findes med eller uden tyske undertekster. De enkelte afsnit kan bruges hver for sig, men det anbefales, at man arbejder med materialet i sin helhed. Neue Freunde kan bruges som supplement i den daglige undervisning fra slutningen af 7. klasse.
 

Planet – so sind wir:

- findes i udlånssamlingen
6 filmepisoder om tyske unges dagligdag: Hobby, Schule, Sport, Mein Tag, Einkaufen, Wohnen/Zu Hause. Dvd´en indledes med en introduktion og de enkelte episoder kan derefter vises enkeltvis og i vilkårlig rækkefølge. Hver episode er af 4-6 minutters varighed. Kan anvendes fra 7. kl.
 Lærervejledningen indeholder manuskript, opgaver og ideer til arbejdet  før, under og efter filmen ses. Grammatiske strukturer præsenteres og opbygges trinvist. Lærervejledning, elevark og manus findes på hjemmesiden materialehylden.dk. Du skal bruge dit personlige Uni-login, som du anvender til skolekom. Adgang gælder for alle lærere på den skole, som har købt materialet.

Spil til 7. - 8. kl. 

 Rund um: - findes i udlånssamlingen

Værkstedsundervisning med de mange intelligenser, der tager udgangspunkt i de tyske metoder for Stationenlernen. Eleverne bearbejder et tema på mange forskellige måder fx gennem spil, dramaøvelser, læse- og skriveopgaver. Et aktiverende materiale, der arbejder med det basale ordforråd og vendinger inden for temaerne mad, årstiderne, skole og fritid.
 
 

Die Schnitzeljagd

Materialet består af værkstedskort til Kapitel 4 i lærebogssystemet Ach so! Teil 2A. Eleverne sendes rundt i Tyskland og oplever hvor alsidigt et landskab Tyskland består af. Alle værksteder tager udgangspunkt i geografisk viden og bevæger sig derfra over i fiktion. De 5 områder eleverne rejser til er Helgoland, Lüneburger Heide, Harzen, Schwarzwald og Bayern.

Tema bøger 6-9. kl.

 

TEMA – Der Sprung: 5 temahæfter med mulighed for variation, individuelt arbejde og ekstra aktiviteter. Alle titler findes i udlånssamlingen

 

1.     Alles Konfetti (6.-7. Kl) Book her
2.     Tierwelten/Krimirätsel – vendebog med 2 emner (7.-8.kl) Book her
3.     Guten Appetit/Ich mag dich – vendebog (8.-9.kl) Book her
4.     Festivals (kan lånes på udlån nu – Book her
5.     Berlin (kommer snart på udlånssamlingen

 

 

 

Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube