I Fælles Mål 2009 blev internationalisering præciseret som et af fokuspunkterne. Internationalisering er et fælles ansvar, og der skal arbejdes med at ruste eleverne til et liv i den globale verden. Her kan du finde links og inspiration til, hvordan du kan arbejde med denne dimension i din tyskundervisning.
”Den internationale dimension er en tværfaglig dimension i folkeskolen. Det betyder, at den skal indgå i alle fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant.” Læs mere på UVM´s side om det internationale, hvor du kan finde inspiration til arbejdet:
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/Fakta-om-folkeskolen/Internationale-aktiviteter

Ulla Sverrild
Pædagogisk konsulent
us@uvm.dk
Tlf.: 3392 5374
Styrelsen for International Uddannelse hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Som styrelse bidrager vi til at styrke Danmarks position i det globale samfund ved at fremme uddannelsernes internationalisering, interkulturel forståelse, integration og globalt udsyn.

www.skoleniverden.dk – her findes store mængder af tips til internationalisering i såvel grundskolen som på de videregående uddannelser.
I Fælles Mål 2009 for faget tysk indgår kravet om internationalisering tydeligt i trinmålene.
Trinmålene efter 7. kl. præciserer bl.a. at eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: ”anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og it-projekter.”
For 9. kl hedder det, at eleverne skal kunne: ” anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen” samt ”foretage interkulturelle sammenligninger på baggrund af deres almenviden.”
Her kan du finde eksempler på links til portaler, der hjælper dig med at finde kontakter i udlandet. Du kan også bruge skolekoms tysklærerkonference, hvor der findes mange andre gode ideer og tips.
www.epals.com (global)
www.eTwinning.com (europæisk)
http://www.goethe.de/ins/pl/lp/prj/bld/deindex.htm