Aalborg
Mylius Erichsens Vej 139
9210 Aalborg SØ
Post sendes til:
Postboks 33, 9100 Aalborg
Tlf: 72 69 20 00
E-mail: cfu@ucn.dk
EAN 5798000553385
CVR 30843126
Åbningstider:
Man., ons., tors. kl. 8.00 - 16.00
Tirs. kl. 8.00 - 17.00, Fre. kl. 8.00 - 15.00
Ekspedition af samlinger
Tlf. 72 69 21 00
Tlf.betjening kl. 9.00 - 16.00,
Fre. kl. 9.00-15.00
Hjørring
Skolevangen 45, 9800 Hjørring
Tlf: 7269 2500
E-mail: cfuhjoerring@ucn.dk
Åbningstider:
Man.- tors. kl. 8.00 - 16.00
Fre. kl. 8.00 - 15.00
|
Center for Undervisningsmidler (CFU) er undervisernes og skolernes ressource- og rådgivningscenter. I praksis betyder det, at enhver lærer med tilknytning til en undervisningsinstitution kan benytte CFU's mange tilbud og faciliteter. CFU yder rådgivning og vejledning om læringsmidler, brug af IT og medier i undervisningen, genererer faglige og pædagogiske kursusforløb, formidler kulturtilbud til skoleverdenen og udlåner undervisningsmateriale og forskelligt udstyr.
Se præsentationsvideo
|
2 samlinger - 2 målgrupperCenter for Undervisningsmidler råder over to materialesamlinger, der hver især er beregnet til undervisningsformål.
Informationssamlingen er beregnet til lærerens orientering og information. Materialerne kan lånes til gennemsyn i 3 uger. Det er ikke tilladt at anvende materialerne til undervisningsbrug.
Udlånssamlingen er beregnet til brug i undervisningen på skolerne. Her er det altså eleverne, der anvender materialet. Lånetiden er fra 2 til 6 uger afhængig af materialetype.
Det er gratis at låne, men skolen hæfter for lånet.
InformationssamlingenInformationssamlingen udgør et bibliotek på omkring 80.000 materialeenheder fordelt på ca. 28.000 titler. Samlingen omfatter næsten alle danske forlagsudgivelser på undervisningsområdet. Desuden findes en samling af pædagogisk litteratur.
Bestilling af materialer sker enten online, ved personlig henvendelse i udlånsskranken eller telefonisk. Samlingen opdateres løbende, idet næsten alle nye forlagsudgivelser tilsendes Centret, mens materiale, der er udsolgt fra forlaget, fjernes. Til alle fagområder er knyttet pædagogiske konsulenter som yder rådgivning og inspiration i relation til brugen af materialerne. UdlånssamlingenUdlånssamlingen udgør 365.000 materialeenheder fordelt på ca. 8.500 titler herunder tv og film, AV- og multimedieapparatur, sports- og musikudstyr med mere.
Samlingen vedligeholdes løbende gennem 4 årlige materialevalgsmøder, der foregår i tæt samarbejde med skolebibliotekskonsulenterne.
Materialer bookes online. De boglige materialer findes i klassesæt, men kan også lånes i et mindre antal f.eks. til opgaveskrivning eller gruppearbejde.
Bestilte materialer bringes ud til skolerne en bestemt dag om ugen. Ekspeditionstiden er 3 dage.
|
CFU Film og TVCFU Film og TV optager hver dag undervisningsrelevante udsendelser fra DR, TV2 samt andre 25 kanaler. Udsendelserne kan købes for 10 kr. pr dvd. Ordningen forudsætter skolen har tegnet CFU-abonnement Spillefilm kan ikke købes, men lånes for en periode på 2 uger. Vil du være sikker på at få optaget en bestemt udsendelse, så ring og bestil udsendelsen til optagelse og hjemlån.
Lån af TV-optagelserne fordrer desuden, at skolen er medlem CopyDan AVU medier |
KursusadministrationMere end 5000 undervisere deltager på CFU's ca. 200 kurser hvert år. Kurserne arrangeres af Centrets pædagogiske konsulenter.
Sædvanligvis har kurserne et omfang på 3 til 12 lektioner. Derudover udbydes længerevarende kurser. Der tages gerne udgangspunkt i den konkrete undervisningssituation, fagligt såvel som pædagogisk.
Kurserne har vidt forskellig form. Det kan være foredrag og diskussioner, gruppearbejde og praktiske øvelser - eller afprøvning af materialer og ideer. Kurserne afholdes for det meste på CFU i Aalborg og Hjørring, men kan også foregå andre steder, når forholdene kræver det.
Der udarbejdes et fælles kursuskatalog for Aalborg- og Hjørring, der udkommer to gange om året. Af hensyn til skolernes planlægning annonceres de længerevarende kurser dog for et skoleår ad gangen. |
Informationsafdelingen i HjørringAfdelingen i Hjørring har næsten de samme faciliteter, som findes i Aalborg, bortset fra skolesamlingen. Hjørrings Informationssamling er stort set en pendant til samlingen i Aalborg - der kan dog forekomme titler i Hjørring, som ikke findes i Aalborg og omvendt.
Som låner er det ligegyldigt, hvor du låner eller afleverer, da vore bogbiler kører mellem afdelingerne. Du kan også få materialerne leveret på skolen med bogbilen.
Til afdelingen er også knyttet pædagogiske konsulenter, som yder rådgivning og inspiration i brugen af materialerne.
Desuden foregår en omfattende kursusvirksomhed, og en række apparaturer inden for IT og medier er til lærernes rådighed. |