University College Nordjylland
Bookmark and Share
Du er her:

Hvis du vil vide mere

Projektkoordinator Charlotte Heigaard

Kontakt:

 

Charlotte Heigaard Jensen

Projektkoordinator

chje@ucn.dk

 

 

 

De Digitale Dage 2013 bliver støttet af:

 

Det Obelske Familiefond

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad bliver der skrevet om De Digitale Dage på UCN 2013 

 

Nordjysk innovation skaber morgendagens byggeri


Fra den 10. - 12. april vil mere end 500 studerende fra Danmark, Vietnam, Grækenland, Tjekkiet, Holland og Litauen samarbejde på tværs af landegrænserne og kulturer for at skabe ny innovation til det digitale byggeri
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Studielederne Walter Terry Jackson og Bruno Larsen glæder sig til at byde mere end 500 studerende velkommen til De Digitale Dage i Aalborg.

 

Det digitale byggeri byder på helt nye udfordringer for byggeriets aktører, der skal indstille sig på nye markedsvilkår, hvor også udlandet kigger på projekteringen af danske byggerier. De nye markedsvilkår giver til gengæld også store muligheder i Nordjylland, hvor kompetencerne omkring digitalt byggeri er i top, og dermed giver landsdelen nye mulighed for at skabe arbejdspladser og eksport.

Arrangementet der er blevet en årlig tilbagevendende begivenhed mellem University College Nordjylland, Bygningsinformatik ved Aalborg Universitet, Tech College Aalborg, EUC Nord og SmartCityDK, er i år større end nogensinde. På 3 intensive dage samler de nordjyske byggeuddannelser sig omkring vidensdeling, udvikling og udbredelse af kendskabet til det digitale byggeri på en fælles platform, der er døbt De Digitale Dage.

De Digitale dage er desuden en praktisk øvelse for de studerende i samarbejde og kommunikation, som er vigtige faktorer, når der skal integreres samarbejdsmetoder imellem de forskellige uddannelsesretninger og på tværs af kulturer og landegrænser.

De Digitale Dage har vokset sig større og vil i år samle mere end 500 studerende omkring foredrag, workshops og konkrete digitaliseringer af to nordjyske byggeprojekter. De to overordnede cases bliver opførelsen af det nordjyske sundhedshus i Pandrup efter bæredygtighedsstandarden DGNB samt energirenoveringen af Østermarkskolen i Aars. Desuden vil 7 workshops fokusere på en række konkrete tværfaglige problemstillinger som bæredygtigt byggeri, planlægning, logistik og digitale gadgets.

2012 var det første år, hvor der blev lavet et set-up med en gruppe studerende i Vietnam, der grundet tidsforskellen tog over på arbejdsopgaverne, når de danske studerende gik hjem. Erfaringerne fra 2012 var så positive, at man i år har valgt at samarbejde med 5 lande og dermed 6 kulturer, der skal finde sammen i processerne.

Arrangementet, der afholdes på UCN, Porthusgade i Aalborg er åbent for alle, der har interesse i fremtidens byggeri, og som vil se nærmere på de muligheder det giver Nordjylland.
 

  

Studerende fra udlandet indtager UCN i Aalborg


55 udenlandske studerende fra Grækenland, Tjekkiet, Holland og Spanien indtager i disse dage UCN i Aalborg, for at deltage i De Digitale Dage. I dag blev der budt velkommen med håbet om vidensdeling på tværs af kulturer og nationaliteter. 

     

De udenlandske studerende er klar til både fagligt og socialt program i Aalborg

Studieleder Walter Terry Jackson bød 55 udenlandske studerende velkommen til Aalborg

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med udsigt over Limfjorden fra 5. sal på University College Nordjylland og med summen af mange sprog blev der i dag kl. 13.00 ringet ind til 5 dage med digitalt byggeri for studerende fra Tjekkiet, Holland, Litauen og Grækenland. Besøget er en del af arrangementet De Digitale Dage, der løber fra den 10. – 12. april, hvor der sættes fokus på vidensdeling i det digitale byggeri på tværs af kulturer og nationaliteter.
Studieleder Walter Terry Jackson bød de studerende velkommen med en gennemgang af det faglige program og en introduktion til Danmark og danskerne. Udover 5 hårde arbejdsdage venter der dog også de studerende et socialt program, hvor de skal møde andre studerende samt se Aalborg og byens restaurationsliv. Nogle studerende, der ankom i weekenden, havde dog også været hurtige til, at finde den berømte restaurations gade – Jomfru Ane gade.
Forventningerne til de studerende er dog tårnhøje og med en fremtid, hvor anvendelsen af IT i byggebranchen for længst har afløst papir og blyant, venter der 5 intensive arbejdsdage, hvor der er mulighed for at vise de globale muligheder som det digitale byggeri byder på. De teknologiske kompetencer samt færdigheder vil blive sat på prøve og som noget nyt for de studerende skal de også forholde sig til samarbejdet på tværs af kulturer og nationaliteter. Udover besøget fra de fire lande, vil også Vietnam byde ind på De Digitale Dage, hvor en arbejdsgruppe sidder på en ø ud for den vietnamske vestkyst og demonstrerer mulighederne for at udveksle data imellem kontinenterne.
At det netop er blevet Vietnam, bygger ikke på en tilfældighed, idet studieleder Walter Terry Jackson siden 2011 har brugt kræfter på, at opbygge gode relationer med virksomheder, universiteter og den danske ambassade i vækstlandet Vietnam, hvor der bygges mere en million kvadratmeter boliger om året.
 

Licitationen

Læs her hvad Licitationen skrev 22. marts 2013.

Læs her hvad Licitationen skrev 12. april 2013.

 

MesterTidende 

Læs her hvad MesterTidende skrev.

 

Building Supply

Læs her hvad Building Supply skrev 11. april 2013.

Læs her hvad Building Supply skrev 12. april 2013.

 

 

 

UCN

Tech College Aalborg
Aalborg Universitet
   
   

      

Sidst opdateret 16-04-2013 af Charlotte Heigaard Jensen
De Digitale Dage | Kontakt De Digitale Dage