• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Kontakt

Diplomuddannelse i Sundhed
Helle Brøbecher

Send en mail
Tlf: 7269 0443
 

Diplomuddannelse i Ledelse
Ulla Oddershede
Send en mail
Tlf: 2526 6985

 

Diplomuddannelse i Pædagogik

Kari Rune Jakobsen

Send en mail

Tlf: 7269 0431

Ansøgning om realkompetencevurdering

- Sådan gør du

Her kan du finde praktiske oplysninger om, hvordan du gør, hvis du er intersseret i at få vurderet dine realkompetencer i forhold til efter- og videreuddannelse.

 

Hvordan skriver jeg en ansøgning?

Hvordan får jeg vejledning?

Hvilken dokumentation skal jeg sende med?

Hvem skal jeg sende ansøgningen til?

Hvordan bliver min ansøgning vurderet?

Kan jeg klage over et afslag?

Hvad er et individuelt realkompetencevurderingsforløb?

Hvad koster det?

Hvor kan jeg få mere at vide?

 

Hvordan skriver jeg en ansøgning?

I ansøgningen skal du gøre opmærksom på, hvilken uddannelse, du søger vurdering i forhold til, og hvilket bevis du søger om - adgangsbevis, kompetencebevis eller uddannelsesbevis.

  1. Adgangsbevis
    Hvis du søger om adgangsbevis, er det vigtigt, at ansøgningen forholder sig til adgangskravene på den uddannelse, du søger vurdering i forhold til.
     
  2. Kompetencebevis
    Hvis du søger om kompetencebevis(er), er det vigtigt, at ansøgningen forholder sig til læringsmålene eller studieordningsmålene for de moduler, du søger anerkendelse af.
     
  3. Uddannelsesbevis
    Hvis du søger om uddannelsesbevis, er det vigtigt, at ansøgningen forholder sig til læringsmålene eller studieordningsmålene for den uddannelse, du søger anerkendelse af.

Se også:
Vejledning til dokumentation - Adgangsbevis (PDF)

Vejledning til dokumentation - Kompetencebevis (PDF)

 

Du skal tage udgangspunkt i skemaerne i "Min kompetencemappe", som er udviklet til realkompetencevurdering.

 

Se "Min kompetencemappe"

  

Samtidig skal du orientere dig i studieordningen for den uddannelse, du ønsker vurdering i forhold til.

 

Se studieordningerne for efter- og videreuddannelse for det pædagogiske område her

Se studieordningerne for efter- og videreuddannelse for det sundhedsfaglige område under den enkelte uddannelse

 

Med udgangspunkt i skemaerne fra "Min kompetencemappe" kan du bygge din ansøgning op i følgende afsnit:

  • Hvad søger du om - adgangs-, kompetence- eller uddannelsesbevis? Hvilke moduler eller hvilken uddannelse?
  • Kort om dig selv
  • Din uddannelsesbaggrund
  • Din erhvervserfaring
  • Dine erfaringer fra fritidsliv, foreningsliv og/eller folkeoplysning
  • Andre kompetencer  

Hvordan får jeg vejledning?

Hvis du er i tvivl, om det er realistisk, at du kan få anerkendt dine realkompetencer, eller er i tvivl om, hvordan du skal skrive din ansøgning, kan du kontakte efter- og videreuddannelsesafdelingen:

 

Ev-uddannelser

Sundhedsfaglige

Helle Brøbecher

Send en mail
Tlf: 7269 0443
 

Ev-uddannelser

Ledelse og pædagogik
Ulla Oddershede
Send en mail
Tlf: 2526 6985
 

 

 

Hvilken dokumentation skal jeg sende med?

Det er dit ansvar at indsamle og fremlægge relevant dokumentation for de kompetencer, du ønsker vurderet.

Du skal vedlægge dokumentation for de kompetencer, der er beskrevet i ansøgningen, f.eks.;

  • Uddannelsesbaggrund. Her kan du f.eks. vedlægge delbeviser, beskrivelser af studieretning, valgmoduler, specialer, praktikperioder m.m.
     
  • Efteruddannelse. Her kan du f.eks. vedlægge dokumentation for kurser på højskole, daghøjskole eller aftenskole samt skole-/studieophold i udlandet.
     
  • Erhvervserfaring. Her kan du f.eks. vedlægge dokumentation for internationale projekter og samarbejdsrelationer, dokumentations-, afrapporterings- og evalueringsopgaver, faglige oplæg, foredrag, artikler, publiceringer, forsøgs- og udviklingsarbejde.
     
  • Erfaringer fra fritidsliv, foreningsliv og folkeoplysning. Her kan du f.eks. vedlægge dokumentation i form af aftaler, aktivitetsbeskrivelser m.m. Du kan også dokumentere, hvilke funktioner, du har haft, f.eks. ledelsesfunktioner, koordinerende funktioner eller organisatorisk arbejde indenfor frivilligt arbejde, foreningsarbejde, bestyrelsesarbejde, fritidsaktiviteter, folkeoplysning, tillidshverv samt udlandsophold.

Hvem skal jeg sende ansøgningen til?
 

Du skal sende ansøgningen til:
 

Sundhedsfaglige

University College Nordjylland 

Att.: Helle Brøbecher

Selma Lagerløfs Vej 2

Postboks 38

9100 Aalborg 

Ledelse og pædagogik

Act2learn

Att.: Ulla Oddershede

Rørdalsvej 6

9000 Aalborg 

 

 

Hvordan bliver min ansøgning vurderet?
 

Når vi vurderer din ansøgning og den medsendte dokumentation, får du svar på, om der er grundlag for at iværksætte en realkompetencevurdering. Hvis vi skønner, at de dokumenterede kompetencer ikke svarer til adgangskravene eller målene for den uddannelse, der er grundlag for vurderingen, kan UCN afvise din ansøgning om realkompetencevurdering.

 

I en realkompetencevurdering kan der ske tre ting:

  1. Du får anerkendt de realkompetencer, som du har søgt om, og får enten et adgangsbevis, et kompetencebevis eller et uddannelsesbevis.
  2. Du får ikke anerkendt de realkompetencer, du har søgt om.
  3. Du får ikke umiddelbart anerkendt dine realkompetencer, men skal igennem et individuelt realkompetenceforløb.   

Hvordan klager jeg over afslag?

Du har ret til at klage over et afslag på iværksættelse af realkompetencevurdering og om anerkendelse af realkompetence. Klagen skal sendes til University College Nordjylland, Efter- og videreuddannelsesafdelingen Sohngårdsholmsvej 51A, 9000 Aalborg og stiles til Kvalifikationsnævnet. Klagefristen er 4 uger, fra du har modtaget afgørelsen.

I klagebrevet skal du skrive:

  • At det er University College Nordjylland, Efter- og videreuddannelsesafdelingen, der har truffet afgørelsen
  • Hvordan og hvornår du har fået oplysninger om afgørelsen (dato for samtale eller dato for det brev, der indeholder afgørelsen)
  • Hvordan afgørelsen efter din opfattelse bør være og hvorfor

Du skal kun vedlægge nye bilag, hvis du mener, at de kan ændre på vores vurdering af din sag.

 

Når vi modtager en klage til Kvalifikationsnævnet, skal vi vurdere sagen på ny. Hvis afgørelsen fastholdes, skal vi videresende din klage til Kvalifikationsnævnet med en begrundelse for ikke at imødekomme din klage.

Kvalifikationsnævnet træffer så den endelige administrative afgørelse, som både du og vi får besked om. At afgørelsen er endelig, vil sige, at du ikke kan klage over den.

 

Se også www.ciriusonline.dk/kvalifikationsnaevn for oversigt over klageadgang.
 

 

Hvad er et individuelt realkompetencevurderingsforløb?
 

Tilrettelæggelsen af et individuelt realkompetenceforløb sker i et samarbejde med dig. Forløbet kan højst vare en uge.

I forløbet vil du få mulighed for yderligere at demonstrere og få vurderet dine kompetencer. Dine teoretiske og praktiske færdigheder vurderes ved hjælp af metoder, der er tilpasset det modul eller den uddannelse, der er grundlag for vurderingen. Det kan f.eks. dreje sig om portfolio, interviews, test og opgaver med udgangspunkt i din praksis, bl.a. case, video, skitser og planer. 

 

Ved ansøgning om uddannelsesbevis foretager vi realkompetencevurderingen i forhold til målene for afgangsprojektet på den pågældende uddannelse. Vi foretager vurderingen ved hjælp af en samtale, som tager udgangspunkt i en mindre skriftlig opgave.

 

Du får resultatet af realkompetenceforløbet senest to uger efter forløbets afslutning.


 

Hvad koster det?

Prisen for en realkompetencevurdering ved University College Nordjylland er kr. 2.400 i forhold til ansøgning om et kompetencebevis for et diplommodul på 10 ECTS og kr. 1.400 i forhold til ansøgning om kompetencebevis for et diplommodul på 5 ECTS. Prisen er kr. 5.000 i forhold til ansøgning om et kompentencebevis for afgangsprojektet i en diplomuddannelse.

Vi tilbyder gratis screening via studievejledning med henblik på udarbejdelse af konkret ansøgning.

Det er gratis for personer med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

 

 

Hvor kan jeg få mere at vide?


Bekendtgørelse om realkompetencevurdering

 

Undervisningsministeriets beskrivelse af realkompetencevurdering

 

 

 

 

Sidst opdateret 06-07-2011
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube