Disse kurser er specielt tilrettelagt for ledige lærere og pædagoger.
Kurserne på denne side udgør kompetencegivende uddannelser, der består af PD-moduler. Omfanget svarer til 10 ECTS-point.
Kurset Kognitions- og neuropsykologi kombinerer den seneste forskning indenfor en af tidens mest spændende retninger i psykologien Formålet er at skærpe din opmærksomhed omkring og forståelse af fagområdet i relation til de professionsfaglige udfordringer, du kam møde i den pædagog- og lærefaglige verden. Centrale temaer i relation til kognitiv udvikling vil blive belyst.
Kurset Gennemgribende udviklingsforstyrrelser vil skærpe din opmærksomhed omkring og forståelse af fagområdet i relation til de professionsfaglige udfordringer, du kan møde i den pædagog- og lærerfaglige verden. Viden om forskellige former for og årsager til udviklingsforstyrrelser, herunder ADHD og autisme spektrum forstyrrelser vil blive belyst.
Kurset Social inklusion vil give indsigt i relevante teorier om inklusion og eksklusion - herunder marginaliseringsprocesser. Kurset vil kombinere den seneste forskning indenfor en af tidens spændende retninger i psykologien med konkret anvendelse i pædagog- og læreprofessionen.
Kurset Inklusionsspydspids kvalificerer ledige lærere/pædagoger til den intensiverede inklusionsindsats, som er på dagsordenen på alle skoler og i alle institutioner rundt omkring i landet. Kurserne sigter mod at ruste den ledige til at arbejde inkluderende på det personlige niveau såvel som på skoleniveau.
Interesseret i længerevarende uddannelse? Så er UCN's Pædagogiske Diplomuddannelser måske noget for dig.