• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Skræddersyede kurser

Som Kommune eller forvaltning har I mulighed for at få skræddersyede kurser, som vi tilrettelægger ud fra jeres specifikke ønsker og behov. Med et specielt tilrettelagt forløb er der god mulighed for selv at præge indholdet, ligesom der er muligheder for at knytte indholdet tæt til medarbejdernes praksis.

 

For yderligere oplysninger kontakt:

 

Konsulent

Kirsten Pedersen

Tlf.nr. 7269 0423

kip@ucn.dk

Pædagogiske naturformidlere

Kursusnr.: C21790a1

 

Formål

Kurset har til formål at styrke og udvikle pædagogers naturfaglige kompetencer til arbejde med læring og formidling af naturen og naturfænomener.

 

På kurset får kursisterne viden om naturfaglige begreber, metoder, emner og aktiviteter, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde. Der arbejdes med relevante aktiviteter og forløb, der kan give ideer og inspiration til det daglige arbejde i den pædagogiske praksis.

 

På kurset introduceres forskellige naturfaglige arbejds- og tænkemåder, begreber og pædagogiske metoder. Arbejdsmåderne og begreberne er grundlaget for viden og læring i forhold til naturen og forskellige naturfnomener. Der tages udgangspunkt i forhold som temaarbejde i relation til de pædagogiske indholdsplaner. På kurset lærer kursisterne om forskellige didaktiske tilgange til naturen og måder at arbejde med det på. Der indgår en række praktiske øvelser i forhold til temaerne.

 

På kurset arbejdes der desuden med undersøgende, eksperimenterende og kreative metoder, der kan medvirke til at styrke og udvikle børns nysgerrighed og interesse for naturen. Kursisterne må derofr påregne at være fysisk aktive.

 

Baggrund

Pædagogiske læreplaner i dagtilbud og indholdsplaner for skolefritidsordnignerne har betydet, at der er mere fokus på pædagogens kompetence til at planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere læreprocesser med naturfænomener.

 

Behovet for og lysten til stadig at udvikle sig fagligt og udvikle sine kompetencer er en vigtig opgave for den kompetente pædagog i dag. Samtidig er børns behov for at lære naturen at kende mere aktuel end nogensinde.

 

Naturkendskab og erfaringer med naturen er i skarp konkurrence med andre medier, som PCére, spilmaskiner og andre inaktive aktiviteter. På den måde er det pædagogiske arbejde i naturen og med naturen, også sundhedsfremmende for børn og unge. Forskning viser at både den fysiske og mentale udvikling styrkes når børn opholder sig i naturen. Desuden medvirker det pædagogiske naturarbejde til at skabe nysgerrrighed, interesse og naturglæde, således at disse børn og unge vil få læring om naturen, der er grundlæggende og dannende for deres opvækst og udvikling. Det pædagogiske arbejde har derfor en udfordring i at tilbyde børn og unge muligheder for oplevelser i naturen som modvægt til det mere passive og stillesiddende liv.

 

Kurset søger derfor at styrke og udvikle pædagogens kompetencer til at løse opgaven i arbejdet med de pædagogiske lære- og indholdsplaner.

  

Målgruppe

Pædagoger i dagtilbud, pædagoger i SFO samt lærere i indskolingen uden nogen naturfaglig baggrund.


Indhold

Kurset afvikles over tre uger så der gives tid til at afprøve kursets ideer og metoder i egen praksis. Der veklser mellem oplæg fra undervisere og erfaringsudveksling blandt deltagerne, samt workshop med øvelser, ideer og produkter til natufaglige aktiviteter i den pædagogiske praksis. På kurset skal kursisterne medbringe påklædning og fodtøj, der egner sig til ophold udendørs. Desuden må der påregnes forplejning i form af madpakke og drikkevarer som kursisterne selv medbringer.

 

Tid og sted

Den 29/5, 6-7/6/6 og 14-15/6, 2012

Allle dage

Kl. 09.00-15.00

UCN

Hobrovej 85,

9000  Aalborg

 

Kurset afvikles med udgangspunktet på UCN, Pædagoguddannelsen, Hobrovej 85, 9000  Aalborg. Sted for undervisningen, der foregår udendørs, oplyses på første undervisningsdag, men udendørsaktiviteterne foregår i nærområdet, så der bliver mindst mulig transport.
 

Pris

Kr. 3.500,00 pr. deltager.

 

Underviser

Lektor Frank Storgaard - naturfagsunderviser på pædagoguddannelsen, Aalborg

 

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen er den 30. april 2012. Vi forbeholder os ret til at aflyse kurset såfremt der ikke tilmelder sig et tilstrækkeligt antal deltagere. Min. antal deltagere er 16.

 

Skræddersyede, særligt tilrettelagtte forløb

Kurset kan skræddersys til eksempelvis en kommune, et distrikt eller en institution med hensyn til mål, indhold og omfang m.m.

 

Sidst opdateret 14-03-2012 af Gitte Nørnberg Nielsen
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube