• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Skræddersyede kurser

Som Kommune eller forvaltning har I mulighed for at få skræddersyede kurser, som vi tilrettelægger ud fra jeres specifikke ønsker og behov. Med et specielt tilrettelagt forløb er der god mulighed for selv at præge indholdet, ligesom der er muligheder for at knytte indholdet tæt til medarbejdernes praksis.

 

For yderligere oplysninger kontakt:

 

Konsulent

Kirsten Pedersen

Tlf.nr. 7269 0423

kip@ucn.dk

Støttende og understøttende sprogligt pædagogisk arbejde

Et videregående efteruddannelsesforløb på PD-niveau

Kursusnr.: C20082a1

 

Intro

Vil du være i stand til at arbejde konstruktivt, systematisk og inkluderende med børns sproglige udvikling, også uanset om der anvendes et eller flere sprog i hjemmet? Så læs mere om dette efteruddannelsesforløb, der har fokus på din pædagogiske praksis, og hvordan der kan skabes dialog med forældre og andet pædagogisk personale, om den del af børns udvikling, der knytter sig til sproget.

 

Målgruppe

Personer, der allerede har en faglig viden og en vis formidlingsevne. Det er hensigten at du efter endt kursusforløb også kan varetage sprogvurdering og sprogstimulering af børn, der ikke er optaget i daginstitution - herunder tosprogede børn. Fokus vil være på formidling af denne viden - formidling forstået som vejledning af forældre, vejledning af pædagogisk personale og undervisning af pædagogisk personale.

 

Formål

At du som deltager udvikler kompetencer til:

  • at skabe dialog om børns sproglige udvikling og mediere eller befordre udviklende forløb, organiseret individuelt eller i grupper på grundlag af et inkluderende perspektiv, enten i hjemmet eller i daginstitutionen
  • at udarbejde handle- og evalueringsplaner i dialog med børns kommunikationspartnere i hjem og daginstitutioner - herunder at kunne drage nytte af it-baserede kompetencevurderinger
  • at sikre systematik og opfølgning på såvel generel, fokuseret og/eller særlig indsats i institutionen relateret til kommunernes organistionsrammer og samarbejdspartnere i kommunerne
  • at udføre vurdering og skabe samarbejde omkring børns sprog og sproglige udviklingsmuligheder for børn, som ikke er i daginstitutionstilbud
  • at kunne formidle viden om børns sprog, sproglige udvikling og sprogstimulering til såvel forældre som pædagogisk personale i daginstitutioner

Indhold

  • Nyeste viden om børns sprog, børns sproglig udvikling - herunder viden om tosprogede børns sproglige udvikling og tilegnelse af andetsproget
  • lærings- og kommunikationsteori i forhold til dialogbaseret samarbejde med forældre og pædagogisk personale i daginstitutioner
  • viden om særlige forudsætninger for sprogtilegnelse, biologiske, sociale eller kulturelle
  • viden om den pædagogiske opgave som vejleder, proceskonsulent, tovholder eller nøgleperson i forhold til det sproglige pædagogiske arbejde
  • metodik i forhold til læreplaner, forebyggende indsatse og implementering af teorier om børns auditive og visuelle sprogtilegnelse i daginstitutionen (det opdagende skriftsprog i daginstitutionskulturen)

 Tid og sted

Nørresundby

Efterår 2012

10-13/9 og 8-10/10, 2012

Alle dage kl. 09.00-15.00

 

Pris

Kr. 5.400,00 pr. deltager.

 

Uddannelsen kan evt. afsluttes med eksamen på relevante PD-modul. Forhør dig nærmere hos studiesekretær Tina Bülow Pedersen tbp@ucn.dk.

 

UCN tager kr. 3.500,00 pr. studerende pr. eksamen (prisen inkluderer én eksamination med censor og eksaminator + 3 vejledningstimer + administration). Studerende, der tilkøber eksamen med udgangspunkt i andre forløb end PD-området, tilknyttes eksisterende PD-hold, hvis sådanne eksisterer. Der kan laves særskilte eksamenshold såfremt antallet af eksamensdeltagere er mindst 11. Eksamensformen afhænger af det konkrete PD-modul, der ønskes bedømt.

 

Undervisningsform

Kurset er tilrettelagt som dagskurser fordelt på en blok med 4 dage og en blok på 3 dage, med et mellemværende praksisforløb på 14-21 dage.

 

Kurset vil tage afsæt i din egen praksis, hvorfor der inden opstart skal indsendes en kort videooptagelse eller en kort metafortælling/praksisbeskrivelse til underviserne. Hensigten er at relevant teori præsenteres praksisnært.

 

Beskrivelse eller videooptagelse kan handle om dilemmaer i forhold til vurderings- eller vejledningsopgaver i forhold til opgaver omkring såvel den generelle som den fokuserede eller særlige indsats.


Underviser

Lektor Torben Næsby mfl.

 

Tilmelding

Fristen for tilmelding er den 15. august 2012. Minimum 16 deltagere for oprettelse af hold.

 

Sidst opdateret 15-02-2012 af Gitte Nørnberg Nielsen
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube