Fagdidaktik og evaluering
(10 ECTS-point)
Modulnr. C10151a1
Studieretning
Fællesfaglige moduler
I uddannelsessystemet anvendes viden om og kompetencer til at gennemføre evaluering af undervisning og læring, og evaluering indgår som en integreret del af den pædagogiske praksis.
Interessen for elevpræstationsmålinger alene er flyttet til udvikling af undervisning og læring med anvendelse af evaluering.
Fagene har deres særlige almendidaktiske og fagdidaktiske traditioner, der fordrer viden om, indsigt i og udvikling af muligheder for evalueringshandlinger i undervisningen.
Modulet henvender sig til studerende, der ønsker at udbygge egen kompetencer til at indgå i og varetage evalueringsopgaver i alle former for pædagogisk virksomhed.
Målgruppen er specielt lærere fra alle skoleformer og pædagoger i alle institutionstyper.
Indhold
Undervisningen vil komme omkring følgende:
- Evalueringsteori og evalueringsforskning i det givne fag.
- Evaluering i og af faglig undervisning, herunder forholdet mellem læreprocesser, undervisning og evaluering.
- Anvendelse af evaluering af fag og fagområder i praksis.
- Fagdidaktik og evaluering.
- Undervisningsdifferentiering.
Læringsmål/kompetencemål
Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering får
Viden
- kan træffe og begrunde beslutninger vedrørende evaluering på grundlag af en reflekteret viden, om faglig evaluering, evalueringsformer, evalueringsparadigmer samt fagdidaktik,
Færdigheder
- kan anvende forskellige evalueringsmetoder i fagområderne og fagene,
- kan analysere, vurdere og dokumentere evalueringens forskellige praksisformer,
- kan anvende analytiske og kritiske tilgange til forsknings- og udviklingsarbejder, med det formål at udvikle egen evalueringspraksis.
Kompetencer
- kan samarbejde om evalueringspraksis inden for fag og fagområder,
- kan indgå i udviklingsarbejde til udvikling af evaluering og evalueringskultur,
- kan træffe og begrunde beslutninger om evaluering i indenfor fag og fagområder,
- kan håndtere og indgå i, kvalificerede diskussioner omkring uddannelse, undervisning og læring i praksis, på et begrundet og reflekteret grundlag.
Tid og sted
| Aalborg |
|
Uge 35, 2010 til uge 2, 2011
Tirsdage kl. 14.00 - 18.00
|
Timetal
36
Pris
Kr. 3.900,00
Eksamensform
Ekstern censur og karakter efter 7-trinskalaen.
Undervisere
Oplyses senere
Vejledere
Oplyses senere
Engelsk modultitel
Theory and practice of teaching subjects and evaluation