Matematik og elever med særlige behov (10 ECTS-point)
Modulnr. C11121a2
Studieretning
Matematikvejlederuddannelsen
Indhold
Undervisningen vil komme omkring følgende:
- Definition, afgrænsning og afklaring af elever med særlige behov i forhold til forskellige vanskeligheder, deres fremtrædelsesformer/betegnelser/diagnoser, herunder udbredelse, sværhedsgrad, prognose og implikationer.
- Definition, afgrænsning og afklaring af målgruppen i forhold til elever med særlige forudsætninger.
- Analyse, vurdering, anvendelse og tilpasning af diagnosticeringsprocedurer ved kortlægning af elever med særlige behov og elever med særlige forudsætninger.
- Relevante teorier og forskningsresultater i såvel international som dansk forskning.
- Faglige misopfattelser knyttet til elevernes forståelse af begreber inden for tal, størrelser, algebra, geometri, statistik og sandsynlighed.
- Overvejelser over matematisk indhold og strategier forbundet med hjælp til elever med særlige behov og særlige forudsætninger.
- Pædagogisk indsats, herunder tidlig indsats, målsætning, metoder, materialer og hjælpemidler som f.eks. computerteknologi.
- Introduktion til videncentre, behandlingssteder, tidsskrifter m.v.
- Begrebsdannelse og forståelse herunder sproglige og kommunikative dimensioners betydning for matematiklæring
- Inklusionsperspektivet
Læringsmål/kompetencemål
Den studerende:
- har kendskab til problemfelter i forbindelse med elever med særlige behov/forudsætninger,
- har færdighed i at kunne beskrive, analysere og vurdere handleforslag og interventioner, som rummer specialpædagogiske overvejelser i forhold til den enkelte og til netværket omkring den enkelte, herunder relevante samarbejdspartneres, på baggrund af en sociologisk, psykologisk og pædagogisk viden,
- kan anvende et bredt udbud af relevante værktøjer til at diagnosticere elever inden for matematikvanskeligheder,
- kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud til elever med/i forskellige typer af matematikvanskeligheder samt vejlede og indgå i samarbejde med kolleger herom,
- kan finde og foreslå relevante og realistiske løsninger,
- kan påtage sig ansvar for at kunne vejlede, rådgive og samarbejde med ledelse og kolleger, herunder kolleger som varetager specielle funktioner i forhold til børn med særlig behov og elever med særlige forudsætninger,
- kan indgå i samarbejde med institutioner uden for skolen.
Tid og sted
| Nørresundby |
|
Uge 3, 2012 til uge 20, 2012
Tirsdage kl. 14.00 - 18.00
|
Timetal
36
Pris
Kr. 8.500,00
Eksamensform
Oplyses ved studiestart.
Ekstern censur. Karakter efter 7-trinsskalaen
Undervisere navn og mailadresse
Oplyses ved studiestart
Vejledere
Oplyses ved studiestart
Engelsk modultitel
Mathematics and pupils with special needs