Relationspædagogik omhandler "det" der sker i mødet mellem mennesker - her med særlig fokus på mødet og samspillet mellem den professionelle voksne - pædagogen og barnet.
Det er i samspillet med andre mennesker, at vi udvikler vores selvforståelse, selvværd og selvtillid. Det er i relationerne, at vi giver og modtager anerkendelse. Derfor er relationer også centralt i forhold til den enkeltes læring.
Relationspædagogik er ressourceorienteret. Det tager udgangspunkt i det, der er, og ikke i mangler og fejlfinding. Det handler om at fokusere på det, der fungerer, det der fungerer godt, og det der giver mulighed for udvikling og trivsel. Relationspædagogik virker inkluderende og modvirker eksklusion. Relationspædagogik har følgende omdrejningspunkter: ressourceorientering, anerkendelse, accept og respekt, opmærksomhed og kontakt og omsorg og læring. Disse begreber omfavner den pædagogiske kerneydelse. Det er samtidig områder, der er præget af en vis grad af "selvfølgelighed". Men netop kvaliteten af relationerne er afgørende for, hvorledes et barn oplever sig selv i forhold til andre.
Relationspædagogik er rettet mod voksne. Det er den voksnes tilgang, kontakt og egen ageren i forhold til barnet, der er i fokus. Erfaringerne viser, at ændringer i den voksnes kvalitative relationsdannelse i forhold til barnet har mærkbar indflydelse på barnets udvikling, trivsel og læring.
Kurset vil give deltagerne mulighed for både teori- og praksisovervejelser, og det forventes, at deltagerne er parate til at sætte "lyskasteren" på egen praksis og vil arbejde i perioden mellem undervisningsgangene.
Vigtige kriterier i planlægning af forløbet vil være:
Målet bliver således:
Forløbet vil indeholde: