• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Kontakt

Konsulent

Kirsten Pedersen

Tlf. 7269 0423

kip@ucn.dk

 

 

Mere om neuropædagogik...

Hvis du er interesseret i neuropædagogik, så er Neuropædagogisk Kompetencecenter måske også noget for dig.

Neuropædagogik

Brug hjernen som medspiller i arbejdet med social inklusion

 

Neuropædagogik bygger på en teoretisk viden om hjernen og sammenhænge i forhold til de handlinger, mennesket gør. Neuropædagogikken har bl.a. fokus på, hvorledes pædagogen gennem tilegnelse af viden, kan øge forståelsen for de handlinger, der sker i hverdagen. Der arbejdes med udgangspunkt i barnets ressourcer, hvilket betyder at viden om de fysiske-, psykiske-, og sociale læreprocesser er et centralt omdrejningspunkt i neuropædagogikken.

Læreprocesser er bestemt af den relation og den kontekst de foregår i. Derfor har neuropædagogikken fokus på det, der sker i konkrete situationer mellem mennesker i forhold til det, der sker i vores hjerner. Det er meget centralt for barnets udvikling af selvet, at det bliver mødt i et

dynamisk samspil mellem forudsætninger og krav i et inkluderende perspektiv.

Barnets evne til at agere og handle styres bl.a. af barnets hjerne. For at et barn skal kunne klare sig videre i livet og leve op til de krav og forventninger, som omgivelserne stiller, så må hjernen udvikles. Hjernen udvikles, når den anvendes. Når barnet oplever noget, er aktiv, og deltager sammen med andre børn og voksne, så sendes der hele tiden impulser via nervetråde til hjernen, og derved styrkes samarbejdet i hjernen.

 

Den menneskelige hjerne er det mest komplekse og plastiske system i det kendte univers. Hjernen udvikler sig gennem hele livet, men forskelligt fra de fleste andre organer i kroppen ved at have vækstspurt de første leveår. Dette betyder at hjernen er meget følsom overfor gode såvel som dårlige påvirkninger de første leveår. De spor der dannes i hjernen de første 6 leveår, er fundamentet for den videre udvikling resten af livet. Dette får konsekvenser for pædagogikken, og måden hvorpå den daglige pædagogiske praksis tilrettelægges for børnene, hvis opholdet i børnehaven ikke kun skal være en dannelse og udvikling til skolen, men have fokus på både dannelse, udvikling og læring til livet. Måden hvorpå pædagogerne møder og forstår barnet, får meget stor betydning for, om barnet udvikles til inklusion eller til eksklusion.

  

Vi forsøger hele tiden at skabe mening med det der sker omkring os, på det udviklingsniveau hvor vi nu befinder os. Pædagogen er den professionelle, og den som skal skabe rammer for udvikling og læring, så derfor har pædagogen en pligt til at skabe en ramme, hvor barnet udvikles dannes og lærer. Det er ikke en optimal læringsmæssig ramme, hvis pædagogerne gennem måneder har irettesat barnet. Så må konteksten og relationen ændres, så rammer for læring optimeres. Det er netop her neuropædagogikken, kan give viden og værktøjer til at kvalificere pædagogikken. Udvikling starter i konteksten.

 

Formål med kurset er:

  • At medvirke til at styrke helhedstænkningen og ressourcesynet i det pædagogiske arbejde
  • At medvirke til at udvikle sammenhænge og nye vinkler på indsatsen i forhold til børn med særlige behov ud fra et neuropædagogisk perspektiv

Målet er:

  • At kursisterne tilegner sig viden om den nyeste hjerneforskning, og hvilke konsekvenser den får for pædagogikken
  • At medvirke til at skabe en øget faglig bredde og bevidsthed om, at menneskers forudsætning for udvikling ikke kun er betinget af miljø, men også arv
  • At medvirke til en forståelse af relationens betydning for udvikling, dannelse og læring, set i et neuropædagogisk optik
  • At kursisterne får viden om og inspiration til at udvikle nye arbejdsmetoder i et neuropædagogisk perspektiv

Indhold:

  • Neuropædagogik bygger på en teoretisk viden om hjernen og sammenhænge i forhold til de handlinger mennesket gør. Dette betyder at der arbejdes med fokus på koblingen mellem neurologi, psykologi, filosofi, sociologi set i forhold til, hvorfor den enkelte gør, som de gør, siger som de siger, og derved øge forståelsen for de handlinger, der sker i hverdagen
  • Der arbejdes med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, fordi hjernen udvikles med udgangspunkt i det, man kan
  • Neuropædagogikken har fokus på, at koble det der sker i konkrete situationer mellem mennesker til det der sker i vores hjerne, herunder betydningen af at blive mødt og forstået
  • Et centralt omdrejningspunkt i neuropædagogikken er dels at kvalificere bevidstheden om kommunikationens betydning, men også at udvikle mestringsevnen, dels at bevare livsduelighed og dels at have fokus på den enkeltes livskvalitet 

Former:

  • Temadag: Her vil kursisterne få en generel og overordnet indføring i det neuropædagogiske genstandsfelt
  • 6 dage fordelt på 3x2 dage med opgaver der skal løses imellem kursusdagene. Her vil der være fokus på hvilke implikationer viden om hjernen vil få for den pædagogiske praksis
  • Udbud - se udbudsoversigt

 

 

Sidst opdateret 12-04-2012 af Gitte Nørnberg Nielsen
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube