Inklusion, eksklusion og rummelighed er begreber som høres i forbindelse med pædagogers arbejde i kommunerne, men begreberne er under stadig udvikling og bruges på mange forskellige måder og ud fra forskellige interesser. Begreberne er både videnskabelige, politiske, administrative og faglige.
I mange år hed det, at man i pædagogiske arbejde i dagtilbud skulle tage udgangspunkt i det enkelte barn. Det skal man stadigvæk, men det nye er, at man i stedet for at skille børn med særlige behov ud "inkluderer" dem. Det gør man, fordi, som det fremgår af Servicestyrelsens undervisningsmateriale om læreplaner, man mener, at børn udvikler sig i fællesskaber med andre børn og voksne. Og fordi man opfatter hindringer for at lære, som noget alle børn møder.
I en inkluderende praksis - et inkluderende dagtilbud - er social inklusion derfor lig med at det pædagogiske personale har:
- Opmærksomhed på den enkelte og samspillet - forstå relationers betydning for læring og trivsel
- Opmærksomhed på gruppen - identificere børnegruppens eksklusionsstrategier, sætte gruppens perspektiv i forgrunden
- Opmærksomhed på sig selv som pædagog - identificere personalegruppens eksklusionsstraegier
- Opmærksomhed på praksis - åbenhed og refleksion over praksis
Social inklusion kan i forlængelse heraf defineres som alle børns ret til at deltage i sociale fællesskaber, at få mulighed for at lære og udvikle sine evner, at indgå i og udvikle positive sociale relationer.
Det er målet at deltagerne
Indhold:
Former: