Spørgsmål og svar
- om klinisk vejleder modul
Før studiestart på klinisk vejleder modul er der ofte en række spørgsmål som deltagerne henvender sig med.
De hyppigste spørgsmål til egen indsats er:
- Hvor lang tid skal jeg læse hver dag?
- Kan jeg godt passe mine fritidsinteresser samtidig med klinisk vejleder modul?
- Kan jeg tage vagter i week-enden?
- Er det svært teoretisk stof?
- Hvor meget skal jeg læse?
- Hvor mange timer skal jeg gå i skole hver dag?
- Hvor mange studiedage er der?
Generelt er svarene, at du:
- skal regne med at læse 2-3 timer hver dag udover undervisningstimerne
- at uddannelsen svarer til ca. 250 arbejdstimer i gennemsnit
- kan blive nødt til at sætte dine fritidsinteresser på stand-by mens du uddanner dig
- ikke må tage vagter i week-enden, hvis du får SVU
- ikke har tid eller overskud til at tage vagter i week-enden, hvis du ikke får SVU
- skal læse og lære meget og nyt teoretisk stof - der er 600-700 siders obligatorisk litteratur
- skal øve dig i at kunne analysere for at få teori og praksis til at hænge sammen
- har ca. to studiedage pr. uge
- har undervisning en til to dage om ugen i 6 timer pr. dag
I beskrivelse af gode råd og arbejdsindsats er der forsøgt at give nogle mere uddybende svar på ovenstående spørgsmål.
Erfaringen har vist, at det ofte er let for relativt nyuddannede at læse teoretisk stof.
Omvendt viser erfaringerne også, at praktisk erfaring giver et rigtigt godt grundlag for hurtigt at fange pointerne i teorierne.
De hyppigste spørgsmål til selve modulet er:
- Er der meget gruppearbejde?
- Er klinisk vejleder modulet stadig meget sygeplejerskepræget?
- Hvad er undervisernes uddannelse?
- Hvem er underviserne?
- Er der undervisere fra praksis?
Svarene er at:
- gruppearbejdet har form af basisgruppemøder med en vejleder
- der er ca. to basisgruppemøder pr. uge
- grupperne samarbejder bl.a. via den elektroniske læringsplatform IT´learning
- selvom der er flest sygeplejersker på uddannelsen vægtes tværfagligheden højt
- alle undervisere har en master- eller kandidatuddannelse
- alle underviserne har specialviden indenfor deres undervisningsområde
- det tilstræbes, at der er undervisere med forskellig faglig baggrund
- der er også undervisere fra praksis med master eller kandidatuddannelse
I beskrivelse af arbejdsindsat samt form og indhold er der forsøgt at give nogle mere uddybende svar på ovenstående spørgsmål.
Sidst opdateret 16-12-2011 af
Grete Wedege