Seminar

- et aktiverende læringsredskab

Seminar kan karakteriseres som en aktiverende undervisningsform, der kan have mange udformninger. En definition på seminar er: Sammenkomst (især mellem studerende og undervisere) for gennem gruppearbejde og diskussion at få et emne alsidigt belyst (Fremmedordbogen. Hårbøl, Karl et al. 15. udg. København: Munksgaard, 1997). I de sundhedsfaglige grunduddannelser praktiseres seminar oftens i følgende form:

Rammer

På uddannelsesinstitutionens foranledning dannes grupper på 6 – 8 studerende fra samme uddannelsesniveau på tværs af afdelinger/distrikter/kommuner. Der afsættes 60 minutter pr. studerende, og to studerende pr. gang fremlægger. Seminarerne finder sted på det kliniske undervisningsted eller på uddannelsesinstitutionen efter aftale. Foruden gruppen af studerende deltager den kliniske underviser og en underviser fra grunduddannelsen.

Det skriftlige oplæg:
Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg til seminaret. Det skriftlige oplæg er en praksisbeskrivelse, som skal analyseres og bearbejdes med henblik på at identificere en faglig problemformulering. En praksisbeskrivelse er en fortælling om en oplevet situation fra praksis, der involverer en patient/klient og hvor den studerende selv indgår. Der kan endvidere medtages relevante data, der giver en ramme for at forstå den oplevede situation. Den studerende skal være fortæller i praksisbeskrivelsen – det er ”jeg´et”, der formidler.

I praksisbeskrivelsen kan den studerende inddrage subjektive data, hvor der er fokus på personers oplevelser og objektive data, hvor der er fokus på faglige observationer afhængig af situationen.

Praksisbeskrivelsen skal have en afgrænsning i tid med en begyndelse, en midte og en afslutning, der samlet giver mening og afgrænsning i rum, hvoraf fremgår relevante forhold fra patientens livsverden

Der skal være en tydelig angivelse af, hvor oplysningerne kommer fra. Det kan f.eks. være fra:

• patienten
• en journal
• en faglig konference, rapport eller tværfaglig konference
• pårørende

Praksisbeskrivelsen skal give mulighed for at arbejde med en problemformulering, der ligger inden for formålet for det pågældende semester.
Den skriftlige beskrivelse af klinisk praksis omfatter 3-5 sider eksklusiv bilag.

Disposition for det skriftlige oplæg:

• en praksisbeskrivelse
• en analyse og fortolkning af praksisbeskrivelsen
• en faglig problemformulering til diskussion på seminaret
• litteraturforslag til udforskning og bearbejdning af problemformuleringen
• litteraturliste over anvendt litteratur ved analyse af praksisbeskrivelsen.

Det skriftlige oplæg udleveres til samtlige deltagere 3 hverdage forud for seminarets afholdelse.

Den mundtlige del:
På seminaret diskuteres den faglige problemformulering fra klinisk praksis på baggrund af teoretisk og klinisk viden, erfaring og værdier. Hver enkelt af seminargruppens studerende forbereder sig til at diskutere den beskrevne problemformulering med henblik på at få den så alsidigt belyst som muligt. Det forventes at alle studerende deltager aktivt i dikussionen og inddrager såvel kendt som foreslået og evt. nyt litteratur i diskussionen.

Den mundtlige del afsluttes med en kort evaluering fra alle deltagere. Fokus for evalueringen er formålet med seminaret.

Vejledning:
I seminarformen ligger vejledningen fra klinisk underviser og underviser fra grunduddannelsen under selve seminaret. Denne vejledning består primært i at understøtte de studerende i deres refleksionsproces.

Formål

Formålet er at den studerende:

• får øvelse i at beskrive og undersøge en oplevet del af klinisk praksis, som den studerende selv indgår i, med henblik på at udvikle og styrke den studerendes refleksive tænkning, erfaringsdannelse og tilegnelse af praksiskundskab,
• at den studerende kan identificere et fagligt problem hos udvalgte patienter,
• at den studerende og gruppen af medstuderende forholder sig fagligt, kritisk og etisk til en situation/problemstilling i klinisk praksis med henblik på at udvikle ny handlekompetence