Organisering af vejledning
- en synliggørelse af uddannelsesfunktionen
Klinisk undervisning er organiseret meget forskelligt på de enkelte kliniske undervisningssteder.
Generelt har et klinisk undervisningssted 3 hovedopgaver:
- Uddannelse af studerende og elever
- Udvikling af den faglige kvalitet
- Behandling og pleje af patienter og klienter

Hvordan disse opgaver løses og fordeles i forhold til personalet er et ledelsesmæssigt anliggende.
Organiseringen vil afhænge af mange forhold:
- Antallet af studerende (og elever) under uddannelse
- Antallet af kliniske vejledere
- Antallet af patienter/klienter
- Det kliniske uddannelsessteds organisering
- Det kliniske uddannelsessteds arbejdsopgaver
- Etc.
Organisering af klinisk undervisning findes der ikke nogen idealopskrift på. Du kan søge inspiration her:
Generel organisering
Den generelle organisering af klinisk undervisning kan inddeles på flere niveauer:
På et overordnet niveau (ofte en stabsstabsfunktion) er det oftese en uddannelseskoordinator der:
- fordeler de studerende på de forskellige afdelinger
På afsnitsniveau er det oftest en praktikkoordinator eller den undervisnings- eller uddannelsesansvarlig, der:
- fordeler de studerende samt udarbejder og ajourfører afsnittets generelle uddannelsesmateriale
- udarbejder beskrivelse af praktikstedet
- skaber rammer for lærings- og studiemiljø
- sikrer kvalitet, udvikling og evaluering af den kliniske uddannelse
- sikrer supervision af de kliniske vejledere
På det individuelle niveau er det oftest den uddannede kliniske vejleder, der:
- tilrettelægger den enkelte studerendes uddannelse
- planlægger modtagelse af den studerende, forventnings- og midtvejssamtale
- sikrer kontinuerlig vejledning, refleksionstimer, brug af læringsredskaber
- tilrettelægger eksaminationer og evalueringer
- tildeler daglige vejledere til afgrænsede uddannelsesopgaver og sikrer, at denne har den fornødne viden om uddannelsen
Daglige vejledere, der
- varetager tildelte og aftalte opgaver f.eks. delområder i uddannelsesplanen
> Eksempler på forskellige organiseringer