|  
Du er her:

Krav og metoder

 

Krav til deltagere på e-læring

Du skal beherske IT på et rimeligt godt niveau. Det vil sige, at du skal kunne bevæge dig rundt på hjemmesider, vedhæfte filer og beherske tekstbehandling. Alt sammen en forudsætning for at du kan arbejde på vores elektroniske læringsplatform It´s Learning.


Som deltager i et e-læringsforløb skal du være indstillet på at lægge kladder, ufærdigt materiale, spørgsmål og diskussionsoplæg ind på It`s Learning. Du skal også være indstillet på, at medstuderende, undervisere og vejledere kan læse, kommentere og stille spørgsmål til dit arbejde. Og du skal gøre det samme til andres arbejde. For nogle mennesker kan det være grænseoverskridende – men det er et krav og en del af læreprocessen ved e-læring.

 

E-læring kræver desuden af dig, at du er god til at strukturere din tid og har stor selvdeciplin. E-læring kræver at du overholder de deadlines, der aftales med dine medstuderende samt vejlederen.


Modulet er opbygget så der hele tiden bygges ovenpå det foregående emne. Det forventes at du som deltager er aktiv. Det forventes også, at du sammen med din gruppe besvarer de obligatoriske opgaver og øvelser, der er lagt ind i strukturen i forhold til de enkelte emner. Det betyder, at du hver uge skal:

  • lægge et eller flere indlæg ind på It`s Learning
  • respondere på andres indlæg på It`s Learning
  • læse og forholde dig til relevant litteratur og andet materiale

Krav til IT-udstyr

Den elektroniske læringsplatform It`s Learning stiller ikke store krav til IT-udstyr.

Hvis du med dit udstyr kan gå på Facebook kan du i udgangspunktet regne med at det er godt nok. Så har du nemlig en web på 2.0 GB, der er det samme som It`s Learning kræver.

 

Det er mest arbejdsvenligt med en relativ stor skærm - helst 15".

It`s learning kører bedst i Internet Explorer.

For at hente eksterne filer kræver IT`s learning enkelte steder JAVA.

Det vil være en fordel med webcam på computeren, hvis undervisere /vejledere lægger film ind med instruktioner eller andet.

 

E-læringsmetoder

Her følger en kort beskrivelse af de arbejds- og læremetoder, der for nuværende arbejdes med i forhold til dette modul 

 

1. Individuelle studier. Herved forstås:

  • at du læser, analyserer og forholder dig kritisk til den opgivne litteratur og fx videoer af konsultationer
  • at du tilegner dig en forståelse af de teorier og pædagogiske begreber, der optræder i litteraturen
  • at du arbejder på at omsætte din forståelse af teorier og pædagogiske begreber til praktisk handling
  • at du udarbejder opgaveindlæg til din gruppe

2. Netbaserede oplæg af forskellig art. Herved forstås:

  • Et skriftligt oplæg fra en underviser
  • PowerPoints
  • En videooptaget konsultation 

3. Samarbejdende grupper. Herved forstås en netbaseret arbejds- og diskussionsopgaver i grupper, hvor en vejleder giver gruppen vejledning og respons på arbejdet. I grupper à 3 personer skal I arbejde Jer igennem en række stillede opgaver og øvelser.  De enkelte gruppemedlemmer har på skift ansvar for at aflevere opgaverne til de angivne deadlines.

 


 

Sidst opdateret 21-06-2010 af Grete Wedege
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |   ucn@ucn.dk   |   RSSRSS   |   Professionshøjskolen University College Nordjylland på FacebookFacebook