• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Konsultationer i almen praksis

Modul Rs8: Akutte patienter (5 ECTS-point)

Uddannelsesretning

SD Professionspraksis. Modulet udbydes normalt hvert forår og afholdes som e-læring og deltidsstudie.

 

Akutte patienter i almen praksis

Vil du gerne arbejde i almen praksis hos en eller flere læger? Vil du gerne blive dygtig til at behandle den akutte patient i almen praksis? Så er dette modul noget for dig.

 

Modulet har fokus på den vellykkede konsultationsproces med den akutte patientens behov, ønsker og muligheder i centrum. Konsultationsprocessen er rammen for en udviklingsbaseret og forskningsorienteret fordybelse i praksis.

 

De forskellige former for konsultationer bearbejdes ud fra relevante teoretiske tilgange; patologi, farmakologi, kommunikation og utilsigtede hændelser.

Modulet er tilrettelagt som e-læring og deltidsuddannelse over 9 uger.

 

Undervisningsform

Du vil som deltager blive introduceret skriftligt til den anvendte læringsplatform (It`s Learning) før uddannelsens start.

Du skal påregne at bruge 15 – 18 timer pr. uge på at arbejde med det faglige indhold. Modulet er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem fremmødedage, studiearbejde i faste grupper og individuelle studier.

 

Der er knyttet en fast vejleder til de enkelte grupper, som også giver tilbagemeldinger på de enkelte opgaver. Konkret er der 2 fremmødedage i løbet af de 9 uger.

 

Modulets er tilrettelagt ud fra en beskrivelse/billeder af familien Søndergårds liv og hverdag samt mundtlige og skriftlige oplæg. Aktuelle hændelser i familien Søndergård og fx telefoniske opkald til almen praksis - danner udgangspunkt for at bearbejde modulets faglige indhold. Der er udarbejdet et detaljeret opgave- og vejledningsmateriale som en hjælp til dig og din gruppe.

 

Gruppens samarbejde om opgaveløsning foregår primært via den elektroniske læringsplatform, It`s Learning – eventuelt med inddragelse af Skype eller videokonferencer alt afhængig af gruppens valg.

 

Der er fastsat obligatorisk litteratur baseret på de nyeste udgivelser til de enkelte temaer. I det omfang det er muligt vil der blive henvist til litteratur/materiale, der er elektronisk tilgængeligt.

 

Indhold

  • Det lovgivningsmæssige grundlag i forhold til den akutte patient i almen praksis
  • Visitation af patienten og visitationssamtalen
  • Patologi – diagnostiske kendetegn
  • Laboratorieundersøgelser i almen praksis, der relaterer sig til den akutte patient i almen praksis
  • Stress
  • Praksisudvikling og dokumentation samt utilsigtede hændelser

Prøveform

Modulet afsluttes med en skriftlig prøve, der afleveres elektronisk. Du får elektronisk tilsendt en aktuel hændelse fra familien Søndergårds liv, som du har 7 dage til at besvare. Din besvarelse må max. fylde 5 normalsider.

Prøven er intern med individuel bedømmelse efter 7-trins-skalaen.

 

Læringsmål

Det er målet, at du gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering tilegner dig følgende viden, færdigheder og kompetencer:

 

Viden

  • kan demonstrere viden om og forståelse af kroppens funktioner og dysfunktioner samt relaterede laboratorieundersøgelser og kliniske undersøgelser i forhold til akutte patienter i almen praksis
  • kan demonstrere viden om det lovmæssige grundlag i forhold til den akutte patient og det forebyggende arbejde i almen praksis
  • kan demonstrere viden om og forståelse af stress

Færdigheder

  • kan identificere, analysere, formulere og dokumentere refleksioner over problemstillinger i relation til den akutte patient
  • kan mestre konsultationsprocessen, herunder samspil og kommunikation med patienten og dennes pårørende
  • kan vurdere udviklingen i indsatser ud fra såvel patientens som det faglige perspektiv

Kompetencer

  • kan analysere, reflektere og vurdere patientens situation samt planlægge, gennemføre og evaluere egen del af indsatsen
  • kan træffe og fagligt begrunde beslutninger omhandlende kliniske problemstillinger i samarbejdet med den akut syge patient og dennes pårørende
  • kan mestre snitfladen mellem lægens og den sundhedsprofessionelles kompetenceområder
Sidst opdateret 13-07-2011 af Judy Jacobsen
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube