• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Opbygning af de Sundhedsfaglige diplomuddannelser (SD)

De sundhedsfaglige diplomuddannelser er et tilbud til det sundhedsfaglige personale, der ønsker at videreuddanne sig.

Som studerende har du mulighed for at kvalificere dig til at deltage i udvikling samtidig med, at du får styrket dine kvalifikationer i at formidle viden til patienter og kolleger. Diplomuddannelserne giver indsigt i de forskningsmetoder, der knytter sig til forskellige sundhedsfaglige områder. Derudover vil du få udviklet dine analytiske, metodiske og kritiske kompetencer.

Endelig er diplomuddannelserne kompetencegivende til videreuddannelser på master- og kandidatniveau.

 

Beskrivelse af de Sundhedsfaglige diplomuddannelser

Uddannelserne gennemføres på samme niveau som en mellemlang videregående uddannelse, herunder professions­bacheloruddannelse, eller en bacheloruddannelse. SD uddannelser udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

 

Opbygning af SD-uddannelser

En SD uddannelse er opbygget i moduler, som du kan læse i den rækkefølge du har et ønske eller behov for. Alle uddannelserne er opbygget af seks moduler:

  • Et obligatorisk modul
  • Fire valgmoduler
  • Et afgangsprojekt

En SD uddannelse svarer samlet til et årsværk ( = 40 uger). Modulerne udbydes både som heltid (6 uger) og som deltid (ca. 12 uger). SD-uddannelserne svarer til 60 ECTS point (European Credit Transfer System). Uddannelsen skal afsluttes inden for 6 år.

Hvert modul afsluttes med eksamen hvor der er individuel bedømmelse med enten intern eller ekstern censur.  

 

Opbygning af SD

Obligatorisk modul 6 / 12 uger
9 ECTS point

Valgmodul
6 / 12 uger
9 ECTS point

Valgmodul
6 / 12 uger
9 ECTS point

Valgmodul
6 / 12 uger
9 ECTS point

Valgmodul
6 / 12 uger
9 ECTS point

Afgangsprojekt modul
15 ECTS point

 

 

> Skema over valgmodulerne i de Sundhedsfaglige diplomuddannelser (pdf)

 

Adgangskrav 

For at blive optaget på en SD uddannelse skal du have:

  • gennemført en uddannelse til ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, radiograf, sygeplejerske eller bio-analytiker, diætist- eller cateringuddannelse eller anden tilsva­rende relevant (f.eks.socialrådgiver)
     
  • mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse

Udbud og gennemførelse af moduler 

For at sikre dig som ansøger størst mulig sikkerhed for at kunne blive optaget på og gennemføre din ønskede diplomuddannelse, udbyder vi SD-uddannelserne i et regionalt samarbejde. UCNs udbud koordineres således med Professionshøjskolen VIA.

I praksis betyder det, at nogle moduler udbydes ved flere Professionshøjskoler. Det betyder, at vi kan henvise ansøgere til en anden Professionshøjskole f.eks. hvis der ikke er ansøgere nok til at afholde et modulet lokalt.

 

Andre moduler udbydes derimod kun af én Professionshøjskole i Regionen. Det betyder, at der sikres en større bredde i de samlede udbud. Det skulle gerne give dig større valgmuligheder som studerende til at sammensætte sit studium. Den regionale koordinering understøttes af en landsdækkende koordinering. Det betyder, at visse moduler kun oprettes ét sted i lan­det. 
 

Undervisningens placering og tilrettelæggelse

Der kan søges Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til studier på moduler på heltid.

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 19-03-2010 af Judy Jacobsen
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube