• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Katalog

Studieordning

 

 

Kontakt

Studievejleder Rie Nielsen

Sofiendalsvej 60

Postboks 71

9100 Aalborg

 

Tlf.: 72 69 15 60

Mail: rni@ucn.dk

 

Diplom i webudvikling

Få papir på dine kompetencer og skab dig en stærk profil

Måden at bruge medier på ændres kraftigt. Nutidens eksempler på dette er FaceBook, Twitter, LinkedIn og YouTube, men også de platforme som mediet afvikles på: smartphones og tablets ændres hele tiden. Dette stiller krav til ny viden om, hvordan de nye medier kan anvendes og implementeres. Samtidig ses en hastig udvikling på serversiden, hvor der stilles øgede krav om tilgængelighed og håndtering af langt større datamængder.

Diplomuddannelsen i Webudvikling er for dig, som har brug for at få opdateret din viden på området eller som ønsker et formelt bevis på det, du kan i forvejen. Med en bestået Diplomuddannelsen i Webudvikling kan du efterfølgende anvende titlen: Diplom i Webudvikling.


Diplomuddannelsens formål

Diplomuddannelsen tager udgangspunkt i professionen, og er orienteret mod praktisk anvendelse, men omfatter også den teori der ligger til grund for tidens teknologier. Uddannelsen kvalificerer dig endvidere til videreuddannelse på relevante master- og kandidatuddannelser.
 

Formålet er at kvalificere dig til at kunne indgå i design og konstruktion af webapplikationer af alle størrelser. Uddannelsen sigter mod ansættelse i interne udviklingsafdelinger i virksomheder af alle størrelser, eller i større konsulent- eller softwarefirmaer indenfor web-området.
 

Struktur 

Uddannelsen udgør i alt 60 ECTS og består af 5 moduler, hvoraf de 3 er obligatoriske og de 2 er valgfrie samt et afgangsprojekt der afslutter uddannelsen. 

 

Obligatoriske moduler

Valgmoduler

Afgangsprojekt

Databaser

Backend programmering

Afgangsprojekt

XML

Frontend programmering

 

Interfacedesign og digital æstetik

Avancerede medieteknologier

 

  Webkommunikation og netværkssociologi  
  Udviklingsmiljøer  
  CMS  
  IT-projektledelse  
  Sikkerhed  


 

Obligatoriske moduler
Uddannelsens obligatoriske moduler omfatter i alt 30 ECTS-point 

Valgfrie moduler  
 

Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTS-point. UCN vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område.

Afgangsprojekt 

Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. UCN godkender emnet.

 

Sådan gennemføres uddannelsen 

Et modul omfatter som udgangspunkt 15 gange af 4 lektioner, og derudover er der selvstudie med mulighed for vejledning. Normalt tages 1 eller 2 moduler ad gangen. 
 

Undervisere på uddannelsen

 

Underviserne har en opdateret teoretisk og praktisk viden, samt en professionel tilgang til både uddannelsen og det faglige indhold. På uddannelsen er der tilknyttet undervisere fra IT og Multimedieuddannelserne på UCN samt udvalgte eksterne undervisere fra det omgivende erhvervsliv.

 

Praktiske oplysninger

Tid, sted

Uddannelsen gennemføres på UCN, Sofiendalsvej 60 i Aalborg. Der starter nye hold hvert år i februar og september.


Adgangskrav

Du skal have gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU), samt have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Opfylder du ikke adgangskravene har du mulighed for at søge dispensation via en realkompetencevurdering hos UCN. Læs mere på www.ucn.dk/rkv. Her kan du også læse om mulighederne for merit, hvis du allerede har kompetencer på niveau med diplomuddannelsen.

Opfylder du ikke kravene har du mulighed for at søge dispensation via en realkompetencevurdering hos UCN. Her kan du også læse om mulighederne for merit, hvis du allerede har kompetencer på niveau med diplomuddannelsen.

 

Pris
På Diplomuddannelsen i Webudvikling er der deltagerbetaling:

  • Obligatoriskmodul / valgfagsmodul 10 ECTS: kr. 9.500,-

  • Obligatorisk modul / valgfagsmodul 5 ECTS: kr. 4.500,-

  • Afgangsprojekt: kr. 8.500,-

Der skal tillægges materialer til hvert modul på kr. 500 - 1500,-. 

 

Oprettes der ikke et diplom hold, har du mulighed for at deltage på Professionsbachelor daghold i det modul, du ønsker at følge. Det er de samme moduler der afvikles på Diplom og Professionsbachelor uddannelsen.
Henvende dig til studievejlederen vedr. pris, tidspunkt m.m.

 

 

Obligatoriske moduler
 

XML (5 ECTS)

Formålet er at sætte dig i stand til at analysere og anvende XML som en integrerende del af en web-applikation.

Emner, der tages op:

  • At anvende XML i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af webapplikationer.

  • Anvendelse af XSLT gennem client- og serverside programmering.

  • At anvende et gængst skemasprog til definition af et XML-sprog.

  • At analysere og vælge hvilke opgaver, der formålstjenligt løses ved anvendelse

  • af XML i en webapplikation. 

Interfacedesign og digital æstetik (10 ECTS)

Formålet med modulet er, at du skal kunne analysere og reflektere over sammenhæng mellem funktionalitet og formgivning under hensyn tagen til såvel æstetiske som brugsorienterede aspekter. Kunne anvende gængse metoder, modeller og teori på området for interaktionsdesign, interfacedesign og usability design. Målet er at give dig viden om: 

  • Gængse tilgængelighedsstandarder, funktions- og formgivningsmæssige standarder inden for udvikling på en række forskellige platforme og i en række forskellige anvendelsessammenhænge.

  • Abstrakte modeller for modellering af interaktion mellem mennesker og systemer.

  • Standardiserede formelle designmetoder ved udviklingen af brugergrænseflader - bl.a. prototyping.

  • Standardiserede metoder og modeller til visualisering af informationsarkitektur.  

Databaser (5 ECTS)

Modulet sætter dig i stand til at analysere og anvende den relationelle model som en integrerende del af en web-applikation. Du får viden om mindst et bredt anvendt modelleringssprog til datamodellering, distribuerede og objektorienterede databaser og deres udbredelse og anvendelse i web-applikationer.

Faget sætter fokus på:

  • At anvende den relationelle datamodel i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse

  • af web-applikationer.

  • Anvendelse af SQLs søge muligheder, herunder forskellige JOINs og indlejrede SELECTs.

  • At anvende transaktionsstyring til sikring af data.

  • At udvikle triggers og stored procedure.

Valgfrie moduler

 

Web-programmering og netværk. Backend programmering (10 ECTS ) 

Web-programmering og netværk. Frontend programmering (10 ECTS )

 

Avancerede medieteknologier (10 ECTS)

Webkommunikation og netværkssociologi (10 ECTS)

 

Udviklingsmiljøer (5 ECTS)  

 

CMS, Content Management Systemer (5 ECTS)  

 

IT-projektledelse (10 ECTS) 

 

Sikkerhed (10 ECTS)

 

Sidst opdateret 08-02-2012
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube