Agile principper
- Scrum og Kanban
De agile værdier og metoder har i dag vundet stort indpas i store dele af IT-industrien. Dette kursus er af 2 dages varighed og giver en introduktion til de grundlæggende principper i agile systemudvikling med fokus på planlægning og opfølgning - eksemplificeret ved metoderne Scrum og Kanban. Desuden introduceres du til andre agile metoder som fx XP. Du opnår gennem kurset en god forståelse for de agile principper samt en indsigt i, hvordan relevante principper vedr. projektstyring kan implementeres i dine projekter.
Målgruppe
Kurset er udviklet til medarbejdere i IT og IT relaterede virksomheder, der gerne vil opnå viden om agile udviklingsmetoder til anvendelse i eksempelvis projektstyring. Kurset er også velegnet for virksomhedens kunder, for at give dem en forståelse for virksomhedens arbejdsmetoder.
Kursusform
Kurset består af en teoretisk del med undervisning i agile værdier og principper samt eksempler på implementeringer i forskellige agile metoder. Endvidere en praktisk del som omfatter gruppediskussioner omkring centrale agile principper samt praktiske øvelser baseret på simulering af virkelige projektsituationer.
Indhold
Dag 1
· Baggrund og Det agile manifest
· Agile værdier og principper
· Agile projektstyring ved Scrum og Kanban
· Agile udvikling ved XP (Extreme programming)
· Backlogs, user stories, accepttests,
· estimering (planning poker) og taskboards
· Stand up meeting
· Kvalitetssikring, Sprint review
Dag 2
· Formidling og synlighed
· Hvordan bliver man en god Scrum- master?
· Udfordringerne for productowner?
· Teamets ansvar?
· Hvordan husker man kriserne/succeserne i et projekt?
· Hvordan sikrer man, at retrospective bidrager med værdi?
· Kanban
· Forudsætninger for at Scrum virker
· Opstart, Bug fixing
Undervisere
På kurset møder du undervisere med stor erfaring i undervisning i agile principper og metoder. Underviserne har deltaget i Scrum og XP projekter som praktikere, og har et godt kendskab til de forskellige måder agile principper bliver implementeret på i virksomhederne, samt hvilket udbytte det giver.
Pris
Kr. 2.995,- inkl. materialer og forplejning og excl. moms.
Der ydes 20% rabat til medlemmer af BRAINS BUSINESS.
Tidspunkt
Fredag d. 27. april + fredag d. 11. maj 2012, begge dage kl. 8.30 – 15.30
Sted
UCN act2learn
Lindholm Brygge 35
9400 Nr. Sundby
Tilmelding
Kursussekretær Rikke Bartholomæussen
Tlf. 72 69 82 16
Mail riba@ucn.dk
Senest d. 24. februar 2012