Om Screeningsudgave af Housing Enabler
(på svensk)
Housing Enabler / Ergoterapi og Gerontologi ved Lunds Universitet
(på svensk)
Nordisk Housing Enabler kan bruges i rehabilitering rettet mod den individuelle person, der eksempelvis bliver udskrevet fra hospitalet efter en hjerneblødning, og som nu skal tilbage og fungere bedst muligt i eget hjem. Det er således i større boligsager eller ved behov for systematisk undersøgelse af boligens tilgængelighed, at Housing Enabler er relevant.
Nordisk Housing Enabler kan også anvendes i sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Her kan redskabet bruges på gruppeniveau, for eksempel ved etablering af nyt boligbyggeri til ældre borgere eller personer med bestemte funktionsnedsættelser, hvor ergoterapeuter og andre professionelle deltager i planlægning af opførelse af nye boliger og således er med til at sikre et tilgængeligt boligdesign fra starten.
Med Nordisk Housing Enabler kan man indsamle data på, hvilke elementer i om givleserne, der giver de typiske tilgængelighedsbarrierer i den fysiske bolig for f.eks. borgere i alderen 75+. Man kan også se, hvilke funktionsnedsættelser, der er hyppige i denne gruppe. Denne viden kan man så bruge fremadrettet ved projektering af nyt byggeri.
Den tilhørende Housing Enabler software kan kommuner med fordel anvende til at opbygge to databaser.
Herefter bliver det muligt at tildele en borger en mere tilgængelig bolig ved hjælp af Housing Enabler, såfremt kommunens boliger er undersøgt for tilgængelighed.
Ergoterapeuten kan således på pålidelig vis, anbefale en tilgængelig bolig. Alternativt kan ergoterapeuten præcis identificere, hvilke items (tilgængelighedsbarrierer) der inden indflytning skal tilpasses til borgerens funktionelle profil.
Den måde tilgængelighed er defineret på og operationaliseret ind i redskabet The Housing Enabler er ud fra betragtningen om, at tilgængelighed er et relationelt begreb. Det vil sige at boligens fysiske krav sættes i forhold til personens funktionsnedsættelse. Begrebet tilgængelighed består altså af henholdsvis en personlig komponent (personens funktionelle kapacitet) og en miljøkomponent (barrierer i de fysiske omgivelser). Og først når de analyseres i forhold til hinanden, kan man sige noget om tilgængelighedsproblemernes omfang i den pågældende bolig.
Hvis du er interesseret i at læse en videnskabelig artikel, der definerer og positioner begreberne: universal design, tilgængelighed og anvendelighed, de såkaldte ”person-environment-fit” (P-E-fit) begreber, er denne artikel både rigtig spændende og relevant:
Iwarsson S, Ståhl A.:
Accessibility usability and universal design: Positioning and definition of concepts describing person-environment relationship.
Disabil Rehabil. 2003; 25:57-66.