University College Nordjylland
Bookmark and Share
Du er her:

 

Kontakt

Neuropædagogisk Kompetencecenter

University College Nordjylland

Skolevangen 45

9800 Hjørring

 

Åbningstider:

Træffetid dagligt mellem 8.30-14.30

Fredag 8.30 - 13.30

 

Studiesekretær og vejleder
Kirsten Larsen
Direkte tlf: 72696217
Mobil tlf: 72690455
KAL@ucn.dk

> Mere information

Hvorfor neuropædagogik?

Læs mere om mulighederne inden for neuropædagogik

  

Kender du det?

Notat udarbejdet af Neuropædagogisk Kompetencecenter sommeren 2011


1. Scenarie

I en lille udkantskommune i Danmark bor Magnus, som er 10 år. Han går i skole i specialklassen. Han er blevet visiteret hertil da han fik ringe udbytte af at være i en almindelig klasse og havde et dårligt forhold til sine klasse kammerater. De oplevede ham som forstyrrende og ind imellem voldelig. Hans klasselærer og faglærere oplevede ham som ukoncentreret, urolig og impulsstyrret.
Pædagogen Susanne på 45 år har sammen med læreren Lars på 37 år nu ansvaret for Magnus. Både Susanne og Lars er meget opmærksomme på Magnus behov. De anser tryghed og anerkendelse som vigtig i den daglige pædagogik. På trods af den gode og anerkendende relation er Magnus ofte svær at tale til ro efter det store frikvarter. Han kommer ind og er mere uopmærksom og impulsstyret end vanlig. I stedet for at sætte sig på stolen til næste time, kan han løbe rundt på bordene, være højtråbende og kommer i konflikt med de øvrige i klassen. Susanne og Lars veksler i deres pædagogik mellem forskellige strategier. Nogle dage får Magnus lov til at fare lidt omkring i håbet om at han efterhånden vil brænde ”krudtet” af. Andre dage tænker de at en stram styring er det der vil gøre en forskel. Det hænder for dem begge at de overvældes af irritation og magtesløshed når en betragtelig del af timen kan gå med at få genetableret en kontakt, der muliggør læring.

 

 

2. scenarie

På en døgninstitution ”Æblehaven” bor Esben som er 38 år. Esben er udviklingshæmmet og har boet på institutionen hele sit liv. Pædagogerne på ”Æblehaven” tilstræber at Esbens hverdag bærer præg af tryghed, stabilitet og forudsigelighed som en vej til at skabe en god hverdag for Esben. Når Esben sidder ved pædagogen Kirsten som han er meget glad for, ”nulrer” han hendes hår. Det er tydeligt at han finder en tryghed her. Det er karakteristisk for disse stunder at han savler meget, noget han i øvrigt altid har gjort. Der er nogen uenighed i gruppen af pædagoger, der har ansvar for Esben om Esben er i stand til at udvikle sig ud over sit nuværende funktionsniveau. Nogle af pædagogerne – herunder Kirsten kunne egentlig godt tænke sig en mere målrettet og undersøgende plan for udvikling, men hun er i tvivl om hvad han egentlig kan klare og hvordan skal de gribe sagen an. Ofte drøfter de to kontaktpædagoger om Esben bliver stimuleret optimalt.

 
 

3. Scenarie

På en medicinsk afdeling er der indkaldt til personalemøde. Kl er 14.40 og afdelingssygeplejersken, Bente har denne gang kun et punkt på dagordenen. Det handler om ”motivation og fagligt engagement”. Bente er bekymret. Gennem længere tid har hun oplevet plejegruppen som præget af opgivenhed. Det gælder både internt medarbejderne imellem, men det manifesterer sig også i mødet med patienter og pårørende til de de mange ældre hvoraf en del er demente og derfor der kræver en omfattende pleje. Bente nikker til medarbejderne efterhånden som de ankommer til mødet. Nogle er mødt tidligere ind forud for en aftenvagt og Bente konstaterer at
de allerede ser trætte ud. Hun tænker på det sidste personalemøde som ikke var konstruktivt. Stemningen var dårlig og der var mange der slet ikke sagde noget. Hun spørger sig selv om dette møde overhovedet bragte noget nyt og godt ind i personalegruppen og om hvordan hun kan arbejde på at dette møde bliver anderledes. I det hele taget har hun i nogen tid overvejet hvordan hun kunne tilføje denne gruppe en ny måde at tænke hverdagen på. De fleste har hun kendt længe. Hun ved at de er ansvarsbevidste og omhyggelige i deres daglige arbejde men at de har mistet gejsten. Hun tænker at afdelingen trænger til at se hverdagen, de ældre og hinanden i et nyt perspektiv som kan puste nyt liv i det de allerede gør. Hun tænker også at de alle sammen har brug for at der rettes fokus mod det eksisterende arbejdsmiljø, ‐ men hvordan?

 
 

Neuropædagogik – en vej til at højne kvaliteten af den eksisterende faglighed

Hver især er disse fagpersoner læreren, pædagogen og sygeplejersken alle veluddannede engagerede professionelle. I samspil med kollegaer arbejder de hver dag på at handle og træffe beslutninger til gavn for de borgere, brugere og medarbejdere som de har et ansvar og en forpligtelse overfor. Fælles for dem er også at har en solid teoretisk ballast. Alligevel er der mange ting de undrer sig over og områder de kunne tænke sig at udvikle på.
 

Neuropædagogisk Kompetencecenter giver disse tre og mange andre fagpersoner en mulighed for at få viden om hjernen, dens udvikling gennem evolutionen, dens betydning for hvordan vi opfatter, reagerer og relaterer og om hvordan vi tager hele tiden tager del i hinandens nervesystem.
 

I Neuropædagogisk Kompetencecenter vil fagpersoner fra det pædagogiske og det sundhedsfaglige område kunne få mulighed for en øget indsigt i hvorfor mennesker sommetider reagerer anderledes end det harmonerer med deres værdier og planer i samarbejdsrelationer. De kan også få viden om hvordan hjernens utrolige plasticitet kan udnyttes konstruktivt i en udviklingssammenhæng uanset om man arbejder med udviklingshæmmede, med mennesker med funktionsnedsættelser, eller mennesker med udviklingsforstyrrelser eller man er leder der gerne vil arbejde med kompetenceudvikling og arbejdsmiljø.

 

Vores nervesystem er blevet dannet og udvikles fortsat i et samspil med de omgivelser vi befinder os i og de mennesker vi er sammen med. Derfor er der ikke ret meget af det vi gør der er lige meget. Dette nye perspektiv kobles til praksis og baner således vejen for nye handlemuligheder og nytænkning. Det neurovidenskablige felt spænder over mange videnskablige underdiscipliner: neuroanatomi, neurofysiologi, affektiv og social neurovidenskab, og en hel del flere. Feltet spænder således over discipliner der anskuer mennesket på et organismeniveau med neuroner, synapser og neurotransmittere og til et individniveau hvor der kastes lys over menneskers adfærd, subjektive oplevelser og fokus rettes om fænomener som traditionelt har været i psykologiens og pædagogikkens fokus: individuelle forskelle, læring, tilknytning emotionelle og kognitive udvikling, relationer, tab og traumer.


Det neurovidenskabelige felt som ligger til grund for neuropædagogikken går således på tværs af traditionelle videnskabelige skel og bygger bro mellem natur‐, human‐ og samfundsvidenskab, ligesom det går på tværs af skoledannelser indenfor psykologi og pædagogik. Neuropædagogisk Kompetencecenter arbejder teoretisk velfunderet inden for disse vidensområder bl.a. gennem kontakt med eksterne samarbejdspartnere inden for relevante faglige miljøer.
Med udgangspunkt i omsorgen for barnet, for borgeren eller for medarbejderen udvikles undervisningen med krav om didaktisk høj kvalitet, så læringen tilgodeses uanset om det er Susanne, Lars, Kirsten eller Bente der har brug for viden indenfor det neuropædagogiske felt.

 

I den neuropædagogisk efteruddannelse reflekterer kursister og undervisere sammen over nuværende praksis med neuropædagogisk viden, som tilegnes igennem forløbet. Målet er, at sætte fagligheden i spil og øge kvaliteten i egen praksis.

 

Faglighed - nye veje eller bliver det ved det gamle?

Har du lyst til at bruge din hjernes mirakuløse kapacitet til forandring? Har du brug for den nyeste viden indenfor neuropædagogik, neuropsykologi og hjerneteori til at skabe nye tiltag? Hvis du lyst til det og brug for det, så læs her:
 

Læs vores Arbejdsportfolio udarbejdet på team-tur til Slette Strand 2011  

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 03-01-2013
Neuropædagogisk Kompetencecenter | Skolevangen 45 | 9800 Hjørring | 72 69 04 55 | kal@ucn.dk