|
Psykiatri i specialpædagogisk arbejde
- kompetencegivende valgmodul
Psykiatri i specialpædagogisk arbejde er et fleksibelt undervisningstilbud i moderne psykiatri med særligt henblik på at få viden om og indsigt i nyere psykiatrisk forskning med fokus på neuropsykiatri og med særligt henblik på implementering i praksisfeltet omkring borgere med særlige behov.
Valgmodulet består af undervisning fordelt over 2 uger á 5 dage indenfor Voksenunderviseruddannelsen med Specialpædagogik. Modulet er kompetencegivende (10 ECTS), hvilket betydet, at du kan søge SVU. Statens Voksenuddannelse Støtte. www.svu.dk.
Deltagerforudsætninger
Valgmodulet i psykiatri henvender sig til professionelle med en faglig kompetence, der har kendskab til eller ønsker at beskæftige sig med det specialpædagogiske område, voksenuddannelsesområdet og/eller erfaring inden for undervisning, vejledning eller formidling med fokus på borgere med særlige behov. Dvs. hvis du er lærer, pædagog, social- og sundhedsarbejder eller anden uddannelse, og arbejder indenfor det specialpædagogiske område, så har du mulighed for at deltage i valgmodulet. Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Kirsten Larsen på kalucn.dk
Formål med valgmodulet i psykiatri
- At de studerende indføres i og tilegner sig sammenhængende praktisk, erhvervsrettet og teoretisk viden om det specialpædagogiske område.
- Erhverver sig viden og kundskaber om borgere med særlige behov.
- Udvikler kompetence i planlægning, gennemførelse og evaluering af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
- At medvirke til at styrke helhedstænkningen og ressourcesynet i det specialpædagogiske arbejdsfelt med fokus på borgere med psykiske lidelser.
- At medvirke til at udvikle sammenhæng og nye vinkler på indsatsen i forhold til unge og voksne med særlige behov, for at kunne vurdere behovet for en tidlig indsats og udvikling af handle- og livskompetencer.
Læringsmål
- Indsigt i det psykiatriske felt, samt moderne implementeringsteknik og dens muligheder i daglig praksis, når der arbejdes med relationer til borgere med særlige behov med psykiatriske lidelser.
- At den studerende får viden og færdigheder i at skabe et gunstigt udviklings- og læringsmiljø for borgere med psykiatriske lidelser gennem forståelse for koblingen mellem psykiatri, adfærd.
- At den studerende får viden nyere psykiatrisk forskning med fokus på neuropsykiatri
- At de studerende erhverver sig færdigheder i kritisk vurdering og sparring i forhold til praksis.
- At den studerende får viden og færdigheder i at igangsætte forandringsprocesser med udgangspunkt i den daglige praksis
Undervisning ser psykiatrien i det specialpædagogiske arbejde i et helhedsperspektiv med udgangspunkt i neuropsykiatri og sætter fokus på udvikling, læring, læringsmiljøer, kommunikation og relationer.
Inden studiestart fremsendes der individuelt program med litteraturliste.
Indhold
Valgmodulet psykiatri er et område indenfor medicinen, der beskæftiger sig med psykisk sygdom det vil sige sygelig adfærd og tanker. Psykiatrien arbejder med menneskers følelser, tanker og handlinger. Det er ingen selvfølge, at dette er fænomener som naturligt falder indenfor medicinens arbejdsområde. I normal sprogbrug opfatter de fleste medicinen som læren om forstyrrelserne i kroppen og de lidelser og funktionsproblemer, som følger af dette. Psykiatri beskæftiger sig bl.a. med henholdsvis diagnosticering, behandling og forebyggelse af psykiske lidelser. Psykiatriens arbejdsfelt er et meget bredt og omfattende med fokus på funktions- og udviklingsforstyrrelser samt psykologiske, fysiske og adfærdsmæssige lidelser. I forbindelse med psykiske sygdommes årsagsforklaring og forløb inddrages biologiske, psykologiske og sociale faktorers betydning, og alle tre emner bliver derfor inddraget i forbindelse med diagnosticering og behandling.
Undervisning ser psykiatrien i det specialpædagogiske arbejde i et helhedsperspektiv med udgangspunkt i neuropsykiatri og sætter fokus på udvikling, læring, læringsmiljøer, kommunikation og relationer. Derfor er indholdet i valgmodulet en teoretisk viden om sammenhænge i forhold til den adfærd som mennesket har. Dette betyder, at der arbejdes med fokus på koblingen mellem medicin, neurologi, psykologi, filosofi, sociologi, specialpædagogik og didaktik set i forhold til, hvorfor den enkelte gør, som de gør, siger som de siger, og derved øge forståelsen for de handlinger, der sker i hverdagen, så den studerende erhverver forudsætninger for at varetage, begrunde og udvikle specialpædagogisk virksomhed under skiftende vilkår og i forskellige sammenhænge.
Der arbejdes med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, og det særlige ved det psykiatriske perspektiv er at al undervisning, formidling og vejledning skal tilpasses til det enkelte individ, med en samtale for at vurdere funktionsniveau, holdning til aktuel situation og omgivelserne set i forhold til de didaktiske overvejelser. Dette arbejdes der med i forhold til undervisning, formidling og vejledning af borgere med særlige behov, og for at skabe en forståelse for, hvilke konsekvenser det får for de didaktiske overvejelser, hvis man fx lærer bedst gennem isolerede læreprocesser. Men også med et fokus på undervisning, formidling og vejledning til borgerne, pårørende og kollegaer i det faglige og tværfaglige samarbejde i hverdagen skabes der på valgmodulet en sammenhæng mellem psykiatri, årsager til alvorlige indlæringsproblemer og de muligheder der kan befordre udvikling gennem specialpædagogisk bistand.
Et centralt omdrejningspunkt i psykiatrien er dels at forstå det enkelte menneske og dennes adfærd gennem kommunikationen og dels at forstå at al adfærd er intentionel dvs. det giver mening for den der handler , og derved udvikle den enkeltes mestringsevnen og livskvalitet .
Det faglige indhold på valgmodulet er:
- Psykiatrisk -, psykologisk - og pædagogisk teori og metode
- Skizofreni
- Neuropsykologi og neuropsykiatri
- Affektive sindslidelser
- Forstyrrelser og forandringer i personlighedsstrukturer og adfærd
- Misbrugsrelaterede forstyrrelser og organiske forstyrrelser
- Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolecens
- Nervøse og stressrelaterede tilstande.
- Et gunstigt læringsmiljø før børn, unge og voksne med psykiatriske forstyrrelser.
Der udsendes særligt program for de enkelte moduler inden studiestart.
Struktur
Valgmodulmodulet består af 2 uger à 5 dage, hvor der i gennemsnit vil være 30 skemalagte lektioner pr. uge. Det kan forventes, at der er forberedelse til lektionerne.
Mellem hver uddannelsesuge er der indlagt en konkret opgave, der tager udgangspunkt i den enkeltes arbejdssituation, derfor skal man være ansat i en specialpædagogiskpraksis. Opgaverne vil være et vigtigt element i uddannelsen til refleksion over egen praksis, og er obligatoriske at løse. Opgaverne skal godkendes. Via dialogforum kan der arbejdes konkret med at integrere ny viden og nye arbejdsmetoder i det daglige specialpædagogiske praksis.
Tid og sted
Hold/sted
|
Tid
|
Pris
|
|
Hjørring, Skolevangen 45 i Hjørring
|
Uge 44 og 51 i 2012 |
8.500,- |
|
Hillerød, Frederiksborgcentret, Milnersvej, 3400 Hillerød
|
Uge 36 og 43 i 2012 |
9.500,-
|
Prisen er inklusiv fuld forplejning
Flere hold udbydes fortløbende
Undervisere
Undervisere ved University College Nordjylland
Kontaktperson
Spørgsmål og tilmeldning til efteruddannelsen: Kirsten Larsen, tlf. nr. 72 69 62 17, mail kal@ucn.dk
Ansvarlig for efteruddannelsen
Kompetencecenterleder Anni Mortensen.
|