Undertiden bliver følgende spørgsmål stillet:
• Har den studerende krav på at tage en bisidder med til en prøve?
• Hvem kan være bisidder
• Hvem skal sikre, at bisidder kontaktes
• Kan den studerende kræve, at prøven flyttes, så bisidder kan del-tage?
Eksamensbekendtgørelsen omtaler ikke/regulerer ikke begrebet ”bisidder”. Den studerende har derfor ikke et retskrav på at have en sådan med til en prøve.
Prøver med mundtlig og praktisk besvarelse er som udgangspunkt offentlige, hvorfor den studerende selv kan anmode en person/personer om at overvære prøven, jf. eksamensbekendtgørelsen. Undtagelsen er, at kliniske prøver med patientdeltagelse kræver patientens samtykke.
Personen har ingen anden ret end at være til stede.
Personen kan ikke overvære voteringen.
Personen kan være familie, venner, studiekammerater, advokat m.fl.
Den studerende kan ikke anmode UCN ansatte om at være bisidder.
Ansatte på UCN kan selv bestemme, om de vil overvære en mundtlig eller praktisk prøve, hvor der ikke er patientdeltagelse, men kan ikke være bi-sidder.
Alle personer kan blot dukke op og anmode om at overvære en mundtlig eller praktisk prøve, hvor der ikke er patientdeltagelse.
Den studerende kan søge om dispensation til, at eksaminationen ikke er offentlig, fx hvis hensynet til den studerende taler herfor.
Den studerende har ikke retskrav på/kan ikke kræve, at en prøve flyttes, fordi den person, vedkommende ønsker, skal overvære prøven, ikke kan deltage på prøvetidspunktet.