Rettighedshavere - det kan fx være forfattere - har ophavsrettigheder til de værker, som de har skabt. Oftest vil rettighedshaverne og brugerne indgå direkte aftaler - f.eks. når brugeren køber en bog. Dette er dog ikke tilfældet, når eksempelvis en studerende tager kopier af en bog fremfor at købe den. Derfor opkræver Copy-Dan på vegne af rettighedshaverne en afgift, der giver fx studerende lovmæssig ret til at tage kopier.
Læs mere om Copy-Dan
UCN har indgået en aftale med Copy-Dan omkring eksemplarfremstilling af materiale, der er beskyttet af ophavsretten.
Copy-Dan afgiften opkræves af studerende ved studiestart. Studiesekretærerne kommer rundt på de forskellige hold og opkræver afgiften, som betales kontant.
Studerende, der overflyttes til UCN, opkræves en afgift, der svarer til den resterende del af uddannelsen ved overflytningstidspunktet. Beløbet opkræves kontant.
Studerende, der får studieforlængelse, fordi de på baggrund af ikke-beståede uddannelseselementer skal gennemføre dele af uddannelsen to gange, opkræves ikke yderligere afgift.
Ved en evt. afbrydelse af studier på UCN er der mulighed for at søge om refusion af afgiften. Der gives ikke reduktion for et påbegyndt semester. Der søges om refusion ved at udfylde en blanket forud for studiestart. Blanketten afleveres i receptionen og attesteres af en studiesekeretær.
Blanket til refundering af copy-dan afgift