• Til forsiden
  • Biblioteket
  • Its Learning
  • Kontakt
  • Læs op
  • Sitemap
  • Print
  • It
  • Formindsk tekstst?rrelse Forst?r tekstst?rrelse
  • Visit our English website ucnorth.dk
  |  
Du er her:

Forsikring under udlandsophold


Rejseforsikring


Du skal undersøge hos dit forsikringsselskab, om eller hvordan du er dækket under dit udlandsophold. Hvis du ikke er forsikret, skal du tegne en speciel rejseforsikring, før du forlader Danmark. Du skal tegne en personlig rejseforsikring til dækning af tyveri, skade og sygdom.  På www.studenterforsikring.dk tilbydes studerende på udlandsophold at tegne en forsikring med god dækning.


I Norden er du dækket af landenes sygesikringsordning. Du skal blot dokumentere at du er dansk statsborger. EU-sygesikringskortet (det blå kort) giver ret til offentlig sygehjælp i et EU/EØS-land og Schweiz. Kortet er gældende, når man opholder sig i de pågældende lande i op til et år. Du kan få et EU-sygesikringskort på kommunekontoret i din bopælskommune. Ekspeditionstiden er på ca. 1 uge. Du kan læse mere på www.sum.dk under EU-sygesikringskortet.


Erhvervsansvarsforsikring


Under udlandsophold er det nødvendigt at have en erhvervsansvarsforsikring. Ën erhvervsansvarsforsikring dækker i tilfælde af at du skulle forvolde skade på patienter eller ting under din praktik eller i undervisningen. Brancheforeningerne har forsikringer som dækker dette såfremt du er medlem. Vær opmærksom på, at der gælder specielle forsikringsregler i USA, Australien, New Zealand og andre dyre lande. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte din brancheforening, inden du indgår praktikaftale.Få endvidere flere oplysninger om betingelserne m.m. på brancheforeningens hjemmeside for din uddannelse.


Ergoterapeutforeningen 
Danske Fysioterapeuter 
Jordemoder Foreningen
Dansk Sygeplejeråd
Foreningen af Radiografer i Danmark -  Bemærk: På nuværende tidspunkt ligger der ikke oplysninger om erhvervsansvarsforsikringen på  denne hjemmeside, i stedet kan du læse om betingelserne hos en af de øvrige brancheforeninger, da de samme er gældende for radiografstuderende der er medlem af Foreningen af Radiografer i Danmark. 
 

Sidst opdateret 09-06-2011 af Lone Merete Jensen
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |  Thisted  |  72 69 00 00  |   ucn@ucn.dk   |   RSS-feeds fra UCNNyheder   |   UCN på Facebook  UCN på YouTube