I forbindelsen med vores praktikophold i slutningen af første semester fik jeg via min uddannelse til serviceøkonom med speciale i sportsmanagement muligheden for at tage denne praktik i udlandet. Det var primært lande i Europa, der var i spil, men efter en besværlig og langtrukken proces, fik jeg mit ønske om praktik i USA opfyldt.
Jeg ville opleve den specielle mentalitet og åbenhed, som flere af mine kammerater, der har besøgt staterne, har fortalt mig om.
Praktikopholdet kom i stand hos et amerikansk universitet, Metro State College, som ligger i Denver, Colorado. Praktikpladsen var i deres atletikafdelingen, hvor det hed sig, at jeg skulle hjælpe til og observere, hvilke opgaver, der var i forbindelse med ekstern og intern kommunikation.
Mit felt var primært kontakt med sponsorer og game-day operationer samt sørge for, at alt gik, som det skulle. Og det kom det til at gøre hen ad vejen, og modtagelsen fra arbejdspladsen var varm og åben.
Da jeg hjemmefra Danmark ikke var i stand til at skaffe mig en bolig under opholdet i USA, blev jeg hurtigt indlogeret på et af deres kollegier og boede derved med studerende på samme alder, og dette var helt ideelt, da jeg på den måde også fik en indsigt i amerikaneren udenfor arbejdspladsen.
Jeg havde inden opholdet fået fortalt, at kutymen på en amerikansk arbejdsplads var, at man som praktikant var nederst i det såkaldte organisationshierarki, og at det var forventet, at man mødte i jakkesæt hver eneste dag. Disse to påstande holdt ikke vand.
Min chef var meget interesseret i at vide, hvad vi kunne som studerende, og hvordan tilværelsen i Danmark var. Denne chef har også efter hjemkomsten bibeholdt kontakten og ud af det, er der kommet et venskab, hvor snakken ikke kun går på arbejde, men også hvordan ens familier og det enkelte menneske har det.
Dagligdagen på universitet viste sig helt anderledes, end hvad jeg var blevet lovet, og det var på en god måde. Jeg kom hele vejen rundt i organisationen og var involveret i alt fra sponsering til marketing. Dette hjalp med at give et bedre helhedsindtryk, da jeg så hele processen.
En af de vigtigste opgaver var at skabe kontakt til de studerende og få dem til at deltage i de forskellige events, som universitetet afholdte.
Denne helt specielle oplevelse af at arbejde i et andet land, har givet mig mod på mere. Kontakten med de mange mennesker jeg mødte på sin vej, har jeg holdt ved lige, og tanken om at komme tilbage er ikke længere en tanke, men et must.
Jeg vil gerne takke Ciriusorganisationen for at have bidraget økonomisk til at dette ophold kunne blive en realitet, og som uden tvivl har givet mig en oplevelse, som vil hænge ved resten af livet.