University College Nordjylland
Bookmark and Share
Du er her:

Vigtige datoer

1. februar 2012

Optagelse.dk

åbner for ansøgning til videregående uddannelser i 2012

  

15. marts kl. 12.00

Ansøgningsfrist for Kvote 2

 

5. juli kl. 12.00

Ansøgningsfrist for Kvote 1

Studiemiljø 24-7

Som studerende på UCN kan du bruge vores lokaler døgnet rundt

 

Hvordan er det at studere ved UCN? Det er svært at give et entydigt svar på. Dels ligger vores uddannelser på otte forskellige adresser i tre byer, dels er der stor forskel på, om du læser til el-installatør, markedsføringsøkonom, sygeplejerske eller noget helt fjerde.
 

Men uanset hvor i UCN, du kommer til at studere, forsøger vi at skabe de bedste rammer for et godt studiemiljø. Det gør vi bl.a. ved at sørge for motiverede undervisere, gode lokaler, moderne it-udstyr, veludstyret bibliotek og lækre kantiner på alle vores adresser. Flere steder har vi spritnye idrætsfaciliteter, som du er velkommen til at bruge uden for studietiden – vores andre lokaler kan du selvfølgelig også bruge døgnet rundt.
 

Fredagsbar, fester og foredrag er en fast del af studiemiljøet på alle vores adresser, og derudover har mange af uddannelserne forskellige klubber og foreninger. Har du lyst til at få indflydelse på din uddannelse og på studiemiljøet, kan du være med i uddannelsesudvalg, De Studerendes Råd og i UCN’s bestyrelse.


Det bedste billede af studiemiljøet får du fra vores studerende, så derfor giver vi ordet videre til dem!

 

 

 Rasmus Madsen læser webudvikling på UCN

Altid hjælp at hente

Der er et godt studiemiljø på uddannelsen. Mine studiekollegaer er meget seriøse, og der er altid et godt samarbejde, når der er gruppearbejde. Men det er ikke kun seriøst arbejde, der er også tid til more sig, mens man er på skolen. Lærerne er også meget flinke, og de er altid klar til at hjælpe én, hvis man lige skal have forklaret en ting én gang til.
 

Rasmus Madsen, webudvikling
Læs interview med Rasmus

 

 

Sarah Holm Krohn læser til sygeplejerske på UCN

Socialt netværk

Studiemiljøet er meget socialt. Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg ligger i samme bygning som ergo- og fysioterapeuterne, jordemødrene og radiograferne, hvilket betyder, at der er god mulighed for at blive en del af et stort socialt netværk på tværs af de fem uddannelser. Dog indebærer det også, at man personligt engagerer sig i at møde nye mennesker.
 

Sarah Holm Krohn, sygeplejerske

Læs interview med Sarah

 

 

 Mike Sthyr læser International Hospitality Management på UCN

Gode diskussioner

Studiemiljøet er rigtig godt, da alle i klassen brænder for den samme branche og vi er derfor med til at udfordre og motivere hinanden. Vi har ofte gode diskussioner i klassen, som er med til at øge kvaliteten af undervisningen.

Mike Sthyr, International Hospitality Management

Læs interview med Mike

 

 

 Kristina Fonager Lundborg læser til pædagog på UCN

Plads til alle

Studiemiljøet er noget af det mest fantastiske ved uddannelsen. Der er et godt sammenhold og vigtigst af alt – plads til alle! Hvis man ønsker at gøre lidt ekstra for studiemiljøet, er der et hav af muligheder. Man kan blandt andet deltage i festudvalget, fællesrådet, De Studerendes Råd (DSR), samt tage et mentorkursus, hvorefter man er med til at tage imod og vejlede nye elever på pædagoguddannelsen. Dette er helt klart også udfordringer, der udvikler én personligt.

Kristina Fonager Lundborg, pædagog

Læs interview med Kristina

 

 

 Vibeke Paaske læser til produktionsteknolog på UCN

Superfedt miljø

Studiemiljøet her på UCN er superfedt! Personalet er altid smilende, og møder man nogen om morgenen, siger alle godmorgen, selvom man ikke har mødt dem før. Vi er her alle af samme grund – hvorfor ikke have det sjovt imens?

Vibeke Paaske, produktionsteknolog

Læs hele interview med Vibeke

 

 

 

Sidst opdateret 27-01-2012 af Anne Bollerslev
UCN STUDIEGUIDE