At føde på thailandsk uden lyde

Lærke Hylsgaard Hansen og Sisse Laumann Klemmensen, jordemoderpraktik på fødeafdeling i Thailand: Indsigt i andre måder at være jordemoder på kan bruges til at forstå en anden fødekultur og forny vores eget tankesæt i faget.

Ideen til studieopholdet i Thailand, ”blev sået” gennem vores praktik som jordemoderstuderende, hvor vi har mødt flere udenlandske kvinder, og oplevet at der er store forskelle i, hvordan man tackler, udtrykker og reagerer på smerterne ved en fødsel. Specielt asiatiske kvinder har vi oplevet at have en speciel måde at udtrykke smerte på. De har ikke brugt mange høje lyde eller råb, men talt stille og beklaget sig nærmest lydløst. Det har været svært at tyde hvad de havde brug for af smertelindring, da vi ikke er vant til denne udtryksform.

For at kunne se sig selv og sit eget jordemodervirke i et større perspektiv, tror vi, det er nødvendigt at få inspiration og indsigt i andre måder at udøve jordemoderfaget på. Indsigten kan bruges positivt til at forstå en anden fødekultur, samt udvide og fornye sit eget tankesæt i jordemoderfaget.

 

Vi havde fået kontakten til hospitalet gennem vores vejleder på skolen, Helle Tvorup Andersen, og planlægningen og forarbejdet var, på trods af langsomme mails og lette kommunikations-vanskeligheder, gået ret smertefrit. Udover os var der to engelske jordemoderstuderende fra Manchester, der skulle i observationspraktik og som havde samme program som os.

 

Vi så dette som en god mulighed for også at få et indblik i den engelske svangerkultur og i stedet for kun at sammenligne procedure og værdier mellem Danmark og Thailand, fik vi en ekstra facet på, ved at følges med de engelske studerende.

 

Undervisning på barselsafdelingen

Vi trådte ind i Ramathibodi Hospitals store forhal med en krilrende fornemmelse i maven, nu skulle vi i gang. Hele den første dag gik med en grundig introduktion til det thailandske sundhedssystem inklusiv svangeromsorg, og samtidig snak og præsentation mellem os, pigerne fra England og de thailandske sygeplejersker/jordemødre.

 

Udover de dage, vi brugte på fødegangen, var vi rundt på andre afdelinger. Specielt barselsafdelingen gjorde indtryk på os. Vi blev mødt af 30 senge i et stort rum, samt et rum med lige så mange vugger ved siden af. Her lå kvinderne i to dage efter en normal fødsel og tre dage efter kejsersnit.

 

Der foregik forskellig undervisning i løbet af dagen, og der var strenge restriktioner for, hvad kvinderne måtte de forskellige døgn efter fødslen. Første døgn var hvile i sengen, hvor kvinden blev plejet og vasket af en sygeplejerske, samt fik barnet passet af sygeplejersken i noget af tiden, så hun kunne hvile. På andet døgn, måtte de komme ud af sengen og deltage i de forskellige aktiviteter i afdelingen, fx undervisning i ”børnebad”.

 

Herudover blev der en gang dagligt sat et kassettebånd på, som spillede ud i hele afdelingen. I den forbindelse blev alle 2.dags kvinderne lagt klar til barselstræning i deres senge. Stemmen og musikken på båndet guidende kvinderne igennem forskellige øvelser, og sygeplejerskerne gik rundt og hjalp, hvis en kvinde havde svært ved en øvelse. Dette var et specielt syn, da vi skuede ud over hele afdelingen. Nogle kvinder sov, andre ammede, nogle vaskede deres barn mens de resterende lå med benene, numsen eller andre lemmer i luften og bevægede sig til musikken.
 

 

Fødegang uden lyde
 

Da vi første gang trådte ind på fødegangen på Ramathibodi hospital, var det første, der faldt os ind den store kontrast til det øvrige hospital. Fødeafdelingen var ny og af meget bedre standard end mange af de andre afdelinger, vi havde set, og hospitalets gange og arealer. Det andet, der slog os, var opbygningen af fødegangen. De havde 7 separate fødestuer, som lå på en gang og alle havde en skydedør ud mod gangen.

 

Det gav et meget åbent landskab, hvor man let kunne følge med i, hvad der skete på alle stuerne. Det tredje der slog os, var at afdelingen måtte være tom, da vi ikke kunne høre nogle af de lyde, vi er vant til at høre på fødegangene hjemme i Danmark. Derfor blev vi overraskede, da vi fandt ud af, at der faktisk var næsten fyldt op, og at nogle af kvinderne var ret langt i fødslen. Vi havde, i deres reception, set en kvinde, som vi var sikre på ikke havde veer da hun gik normalt rundt og ikke udtrykte smerte. Efterhånden blev vi klar over, at vi måtte tage vores skråsikre mening op til genovervejelse. Kvinden havde gode veer og var langt i fødsel, og fødte sit barn en halv time senere.

 

 

Forskel mellem fødekulturer

 

Vores planlagte mål med projektet var at udvide vores jordemoderfaglige horisont. Vi ville dykke ned og søge en større og bredere forståelse for den thailandske fødekultur og de mulige forskelle mellem den danske og den thailandske fødekultur.
 

Vi ville specifikt se nærmere på de smertelindringsmetoder, som vi formodede, der blev anvendt på Ramathibodi hospital. Vi ville udforske hvorledes jordemoderen ved hjælp af smertelindringsmetoderne kunne medvirke til, at den fødende thailandske kvindes behov for smertelindring blev imødekommet, således at kvinden blev sikret en god fødselsoplevelse.
 

Som i eksemplet ovenfor med kvinden, der var i fødsel, uden vi åbenlys kunne se det, blev vi overraskede, og det var specielt at erfare, at kvinderne stort set ingenting sagde hele vejen gennem deres fødsel - hverken mens de havde udvidelsesveer eller i presseperioden. Vi tænker umiddelbart, at smerteudtryk må være kulturelt, idet fødselssmerte er universelt. Vi kunne forestille os, at det var tabubelagt at beklage sig og være ”højlydt”. Vi havde desværre ikke mulighed for at tale med kvinderne, pga. sprogbarrierer, men det havde været interessant at høre, hvad de selv tænkte omkring vesmerterne.
 

Der var to muligheder for smertelindring på fødegangen – petidin og epiduralblokade. Kvinderne skulle selv betale og langt de fleste fødte uden smertelindring. Det var altså ikke på grund af en udbredt brug af smertelindring, at kvinderne ikke udtrykte smerte. I løbet af vores to ugers praktikophold, havde vi tre dage på fødegangen, og var med til seks fødsler og et kejsersnit. Vi syntes, at fødslerne mindede meget om hinanden, fordi der ikke var nogle individuelle udtryk fra kvinderne, og vi oplevede, at alle fødslerne foregik efter den samme skabelon.
 

Det har været meget spændende og lærerigt at være i praktik i et andet land med en anden kultur og en anden tilgang til jordemoderfaget, end vi er vant til. Et sådan ophold kan vi kun anbefale til andre jordemoderstuderende.

 

Læs mere om Lærkes og Sisses oplevelser på fødegangen i deres rejsebrev