Studievejlederne
Helle Kronborg Jensen
E-mail: hkj@ucn.dk
Mette Ingstrup
E-mail: mei@ucn.dk
Studievejledning fra kontor 2.49,
Bistrupvej 3, 9800 Hjørring
Som studerende i Hjørring kan du blive en del af et trygt og nært studiemiljø, hvor studerende og undervisere kender hinanden. Studiemiljøet i Hjørring er et godt og socialt miljø og undervisningen er præget af dialogundervisning, samt undervisning i studiegrupper med 10 studerende i hver gruppe.
Sygeplejerskeuddannelsen åbner en verden af nye muligheder for dig – allerede mens du er studerende kan du stifte bekendtskab med nogle af dem. Du har fx mulighed for at rejse ud og tage et studieophold i udlandet. Efter endt uddannelse kan du vælge at arbejde med børn, kronisk syge, akut syge, psykisk syge, undervisning, ledelse eller ude i et af verdens brændpunkter – og der er mange flere muligheder at vælge i mellem.
Følgende er uddrag fra tråden "Jeg anbefaler Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring, fordi..." på Bistrupvejs Facebookgruppe.
"Sygeplejerskeuddannelsen er bare spændende! Man lærer helt vildt meget omkring sygdom og mennesker, og ikke mindst om sig selv.
Det er en uddannelse, hvor man udvikler sig personligt og med den viden man tilegner sig, kan man ikke andet end at brænde efter at blive færdig!
Jeg er selv igennem uddannelsen blevet en stor "fan" af psykiatrien, hvor jeg havde en rigtig fed praktik.
Lige nu er jeg 6. semesters studerende på ortopædkirurgisk operationsafsnit. Det er noget helt andet end at være på en sengeafdeling, men det er vildt spændende!"
"Jeg valgte sygeplejerskeuddannelsen, fordi jeg mener at, det er en af de uddannelser der har flest karriere- og jobmuligheder.
Jeg synes min uddannelse giver mig en mere sikker fremtid med masser af udfordringer at se frem til.
Jeg synes det er synd, hvis man lader sig skræmme af de myter og fordomme der er omkring det at være sygeplejerske."
"Jeg valgte ikke sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring. Den valgte mig, og det er jeg glad for.
Jeg er vokset, jeg har fået nye venner, jeg har mødt udfordringer og jeg har grinet meget i vores undervisningstimer. Jeg tror, at alle mine medstuderende er enige i, at de lærere der underviser på vores skole, er unikke mennesker!
De synspunkter og den måde, de lærer dig tingene på, er så god, at man bare ville ønske, man var halvdelen så god til deres fag, som de er.
Bliv sygeplejerske, hvis du har et ønske om at gøre en forskel og hjælpe andre mennesker. Og ikke mindst, give noget af dig selv."
RSS |
Facebook