|  
Du er her:

Aalborg som studieby

 

Nordjyllands hovedstad 

Aalborg er Nordjyllands største studieby, og her er næsten alle de forskellige studietilbud repræsenteret. Derfor er der rig muligheder for at møde studerende fra alle typer af uddannelser i byen.

De mange studerende i byen er med til at skabe et bredt kulturudbud inden for enhver smag – såvel i dagtimerne som i det berømte natteliv.

 

 

Kultur

Aalborg tilbyder et bredt udvalg af kultur. Byen er nok mest kendt for Jomfru Ane Gade, Danmarks mest tætpakkede forlystelsesgade, hvor natklubber, cafeer og restaurenter ligger dør om dør. Men der findes også mange andre typer af kulturtilbud.

 

Her kan du se en oversigt over nogle af de kulturtilbud, du kan benytte dig af.

Biografer og teatre

Musik og underholdning

Kunst

Biffen

1000FRYD

Kunsten - kunstmuseum 

BioCity Aalborg

Nordkraft

Huset - Gør-det-selv-kunst

Jomfru Ane Teatret

Studenterhuset

Gallerier

Aalborg Teater

   

 

KarnevalspigeOg så er der lige...

Forårets højdepunkt, karnevallet, afholdes hvert år, den tredje weekend i maj. Det traditionsrige arrangement tiltrækker både lokale gæster fra hele Nordjylland og karnevalstrupper fra udlandet. 

 

Det er en stor oplevelse at deltage eller være tilskuer til det store optog, der går gennem Aalborg og ender i Kildeparken i Aalborg centrum. Her, ved endestationen, holdes en kæmpe fest med sambarytmer og fyrværkeri.

 

Læs mere om karnevallet på Karneval i Aalborg's hjemmeside

 

 

 

Sport og fritid

Aalborg er en by med sport og fritidstilbud for både eliten og den glade amatør.

 

Foreninger og aftenskole

På Aalborg kommunes hjemmeside kan du finde en vejviser til de mange foreninger, aftenskoler og klubber.

Du finder listen her

 

Elitesport

Er du elitesportsudøver og vil du gerne læse i Aalborg, vil du sandsynligvis komme i kontakt med Elitesport Aalborg, et kommunalt tiltag, der støtter elitesporten i Aalborg, blandt andet ved:

  • etablering af elitelandsbymiljø med bolig og spisemulighed
  • samarbejde med uddannelsesinstitutioner
  • økonomisk støtte til udvalgte elitesatsninger

 

Anlæg og sportsarrangementer

Et helt nyt skøjteanlæg og fantastiske faciliteter for håndbold og fodbold er kun nogle af de ting, Aalborg kan tilbyde. Særligt Gigantium, Aalborgs store Idræts- og kulturcenter, tilbyder masser af aktiviteter. Og så er der god mulighed for at se en god fodboldkamp på AaBs hjemmebane.

Gigantium hjemmeside

AaBs sport


 

 

 

Shopping

Aalborg har et godt og varieret butiksudvalg.

 

I den indre by finder du et alsidigt udbud af specialbutikker side om side med de store varehuse. Der er to store gågader - Bispensgade og Algade - i city og nogle mindre knyttet hertil. På Nytorv, byens naturlige centrum, finder du stormagasinet Salling.

 

I City Syd finder du det store indkøbscenter, Aalborg Storcenter, med 60 butikker, hvoraf varehuset Bilka er det ene. Her kan du uafhængig af vind og vejr studere det alsidige vareudbud. Forude storcentret, er City Syd spækket med store specialvarehuse. Der går busser til City Syd fra Nytorv og busterminalen i centrum.
Byliv

 

 

 

Bolig

Aalborg kommune garanterer Tag-Over-Hovedet når du skal starte på din uddannelse.

AKU-Aalborg administrerer alle Aalborg Kommunes omkring 3000 kollegie- og ungdomsboliger. Der er både værelser, 1 - til 4-værelses lejligheder og rækkehuse.

 

Du kan:

  • Stå gratis på venteliste

  • Blive skrevet op til bolig op til 1 år før studiestart

  • Have mulighed for at få en bolig 3 måneder før studiestart

AKU-Aalborgs boligformidling har også private boliger. Boligformidlingen foregår via Internettet. Boligtilbuddene vises på hjemmesiden med angivelse af bl.a. størrelse, depositum, månedlig leje, køkken-, toilet- samt badefaciliteter.


Boligformidlingen er et særdeles godt udgangspunkt, når du flytter til Aalborg, eller skal finde bolig for første gang.

 

AKU-Kontorets åbningstid:
Mandag, tirsdag og fredag kl. 10.00 – 15.00
Torsdag kl. 10.00 – 17.00
Onsdag: Lukket.


Telefontid:

Ring 99 31 42 98 - mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10.00-15.00
Onsdag lukket for telefoniske henvendelser


AKU-Aalborgs mailadresse
AKU-Aalborgs hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 19-10-2009
Professionshøjskolen University College Nordjylland   |   Aalborg   |   Hjørring   |   ucn@ucn.dk   |   RSSRSS   |   Professionshøjskolen University College Nordjylland på FacebookFacebook