Speltkager, smørkærne og hammerslag fra smedjen

Håndsmedede dragtnåle, svinekam stegt i stenovn, slyngede og slentrede bånd, sagn og runer, eget mel fra egen stenkværn og soldans i labyrinten.

Sådan var indholdet i jernalderen – i hvert fald en fredag i august på læreruddannelsen i Aalborg.

 

”For at kunne vide, hvem man er, må man vide, hvor man kommer fra,” sådan lyder den tanke, der ligger bag dannelsestænkningen hos eksempelvis Bent Nabe-Nielsen, der har skrevet meget og klogt om dannelsens historie.

 

Nabe-Nielsen skriver også: ”Fra at have sig selv i centrum, må mennesker i dag lære at flytte fokus væk fra dem selv. De må finde det ’archimediske punkt’, hvorfra deres liv sættes i perspektiv. Dette må vel siges at være et kardinalpunkt, når vi taler om dannelse i moderniteten?”.

 

Det lyder svært for 4. klasse at skulle forholde sig til ovenstående, men det var netop, hvad Herningvejens 4.klasser gjorde, da de en af de første fredage i skoleåret tilbragte en dag med sol (var vejret ikke også bedre i jernalderen?) på jernalderbopladsen ved Læreruddannelsen i Aalborg.

 

Kristina Juhl, der deltog i projektet beskriver det således: ”På bopladsen har der været gang i bålet fra morgenstunden, der er blevet kogt suppe, stegt  lam og svinekam i jorden, gruttet mel til brød, smedet dragtnåle til vores fine jernalderdragter, slynget og slentret bælter og armbånd, fortalt sagn, skrevet runer, blevet spået om fremtiden, lavet lerpotter, perler og labyrinter. Hver morgen hoppede vi ind i denne lille tidslomme, og fyrre 4. klasses elever hoppede med os tilbage til jernalderen fredag.”

 

Sara, der også er lærerstuderende beskriver elevernes møde med jernalderens hverdag således:

 

”Klasserne på Herningvejens skole rejste næsten 2000 år tilbage i tiden og tilbragte et par timer på bopladsen. Der kan tales flow-teorier og mesterlære, men det man lærte mest af var det at se 40 børn arbejde koncentreret og motiveret med jernalderens hverdagsgøremål, og roen der faldt over dem, når de sad og hamrede i smedjen, lavede piskeris, og selv da de skulle sidde stille for at høre et sagn, var der ægte interesse, og som lærer havde jeg en følelse af, at med et minimum af redskaber og midler kan man skabe et læringsrum, hvor bogligt svage, urolige, gennemsnitselever og hjernerne kan få en fælles læringsoplevelse, og hvor alle gå hjem rigere på viden, forståelse og indsigt.”

 

Såvel elever som studerende fik et indblik i jernalder-hverdagens mange og arbejdskrævende opgaver. Det giver et blik for tiden, det giver et perspektiv på nutidens teknologi, det giver forståelse for, at tankegangen (religion, tilværelsesforståelse, kultur, billedkunst og æstetik) dengang i jernalderen nødvendigvis var afhængig af de ydre rammer. Det kan man læse om, men man lærer først tiden at kende, når man får et glimt af virkeligheden.

 

Alting tog lang tid i jernalderen, som Michelle fortæller:

” I disse tre dage, lærer man som lærerstuderende, hvordan man kan bringe historien til live, og give eleverne indsigt i hvor lang tid det bl.a. tog at lave mel, smør og garn. Det gode ved jernalderdagene er at vi som lærerstuderende lærer at tænke et tværfagligt forløb som noget andet end kun boglige forløb. Under jernalderdagene lærer eleverne ved at have tingene i hånden og udføre de ting, som jernalderfolket gjorde, for at opnå en forståelse af, hvor lang tid tingene tog og hvor kompliceret noget af det kunne være.”

 

”Virkeligheden er altings prøve” - sådan står der på en mindesten for Jakob Knudsen ved indkørslen til Aggersborg Præstegård. Vikingeborgen fra Knud den Helliges tid, der havde sin tid umiddelbar efter tidsperioden, vi betegner ”jernalderen” fik sine årstal i danskerne historie. En tidsperiode, som eleverne fra Herningvejens 4. klasser nu vil føle sig hjemme i.

 

Bodil Christensen

Læreruddannelsen i Aalborg