Smukke bygninger danner fysisk ramme om læreruddannelsen i Aalborg, og indenfor vil du opleve et dynamisk og inspirerende studiemiljø. Sang og musik, kunst og andre kulturelle aktiviteter er højt prioriteret her.
Undervisningen foregår i moderne indrettede lokaler, og der er desuden adgang til et veludstyret multimedieværksted, et velfungerende bibliotek og en imødekommende studievejledning. Vi tilstræber et højt serviceniveau på alle områder, og vores pedeller er ligefrem berømte for deres hjælpsomhed.
En del af studierne er tilrettelagt som studiegruppearbejde, og til det er der indrettet gruppearbejdspladser i og omkring den store atriumgård. Her bliver der grundlagt mange sociale relationer.
Det sociale liv styrkes desuden gennem forskellige aktiviteter, som De Studerendes Råd (DSR) tager initiativ til; herunder fester, temauge og fredagsbar i Grotten. Grotten er et lokale indrettet specielt til sociale aktiviteter for de studerende.
Der er også mulighed for at lære nye medstuderende at kende, når man deltager i kurser og fællesarrangementer under Aktiv-på-Tværs.
Læs mere om Aktiv-på-Tværs på siderne om læreruddannelsen