Udviklingsleder, konstruktør og executive MBA René Martin Larsen fra Hjørring, der er uddannet bygningskonstruktør fra Nordjyllands Erhvervsakademi (Nu UCN) i 2006, er hædret som Årets Bygningskonstruktør 2009 for sin indsats med at implementere og udbrede Det Digitale Byggeri.
UCN´s bygningskonstruktøruddannelse stod for prisoverrækkelsen, der foregik d. 13. november 2009 i Utzon Centret i Aalborg.
Årets Bygningskonstruktør er den ubetinget mest prestigefyldte pris for bygningskonstruktører i Danmark. Den er stiftet i 2001 af landets seks konstruktøruddannelser i København, Haslev, Odense, Esbjerg, Horsens og Aalborg.
Udnævnelsen af René Martin Larsen blev motiveret af studieleder Bruno Larsen, UCN og studieleder Bente Øhrstrøm, Københavns Erhvervsakademi.
"Både i relation til udvikling og implementering af Det Digitale Byggeri, som ministerielt udpeget cen-sor ved konstruktøruddannelserne og som mentor for konstruktørstuderende har René Martin Lar-sen på enestående vis præget udviklingen af dansk byggeri, sideløbende med, at han har haft overskud til videreuddannelse som executive MBA", konstaterer Bruno Larsen fra konstruktør-uddannelsen ved UCN, der på vegne af landets konstruktørskoler stod for det praktiske arrange-ment ved prisoverrækkelsen i Utzon Centret.
René Martin Larsen er oprindelig uddannet tømrer og har - siden han dimitterede som bygnings-konstruktør - været udviklingsleder hos Bjerg arkitektur A/S i Hjørring, hvor han har ansvaret for virksomhedens organisation og implementering af Det Digitale Byggeri.
Som led i dette arbejde har René Martin Larsen, der er tilknyttet ekspert i det landsdækkende digi-tale implementeringsnetværk, været primus motor i etableringen af en stribe tværfaglige erfagrup-per og udviklingsarbejder med Det Digitale Byggeri i fokus.
Derudover har René Martin Larsen dels som ministerielt beskikket censor på bacheloruddannelsen til bygningskonstruktør og dels som mentor for studerende bygningskonstruktører på UCN, også stået forrest i udviklingen af Det Digitale Byggeri, når det gælder byggeriets fremtidige medarbej-dere.