1) Hvorfor har du valgt at læse til bygningskonstruktør? |
|
Da jeg blev færdig som htx-student, var der to uddannelser, som havde min interesse: henholdsvis bygningskonstruktør på UCN og diplomingeniør i byggeri og anlæg på universitetet. Jeg valgte bygningskonstruktøruddannelsen, fordi jeg gerne vil vide lidt om det hele, fremfor meget om én ting. Med bygningskonstruktøren får man indsigt i hele byggeprocessen fra A-Z.
|
2) Hvad drømmer du om at arbejde med, når du er færdig med studiet? |
|
Når jeg er færdig som bygningskonstruktør, vil jeg gerne læse videre på universitetet til civilingeniør i byggeledelse. Efter det studie kunne jeg godt tænke mig at arbejde med projektledelse, planlægning, økonomi samt opgavestyring inden for byggeriet.
|
3) Nævn tre spændende ting ved din uddannelse |
|
4) Nævn tre ting, der har udfordret dig |
|
5) Hvad har du fået ud af uddannelsen på det personlige plan? |
|
Mine medstuderende har forskellige faglige baggrunde, og aldersgrupperne er vidt forskellige, hvilke har gjort, at jeg har udviklet mine kommunikative evner. Jeg har også fået en del mere selvdisciplin. Det er en videregående uddannelse, hvor der er en del selvstudie, og man har derfor ansvar for egen læring.
|
6) Hvordan er studiemiljøet? |
|
Det er et godt studiemiljø. Der er et godt sammenhold mellem klasserne samt en god vidensdeling både på tværs af klasserne og på tværs af semestrene. Det giver et godt studiemiljø, og selvom der ikke er undervisning, bliver folk hængene i klasserne. Det giver gode muligheder for projektarbejde, hvor der altid er mulighed for at sparre med andre studerende.
|
7) Hvis du skulle anbefale din uddannelse til andre, hvad ville du så sige? |
|
Som før nævnt, vil jeg sige, at det en meget bred uddannelse, som giver et godt overblik over byggeprocessen. Der er samtidig mulighed for at fordybe sig både i projekterne og i specialerne. Med en uddannelse som bygningskonstruktør udvikler man sig til selvstændigt at kunne varetage byggeriets opgaver fra projektering til udførelse.
|
8) Hvad siger andre, når du fortæller, hvad du studerer? |
|
De synker lige en enkelt gang og spørger forsigtigt, om ikke der er uligevægt i forhold til køn. Det svarer jeg et rungende ja til! Det er ingen tvivl om, at byggebranchen er en mandepræget verden, som betyder, at studiet til bygningskonstruktør naturligvis også er domineret af mænd. De fleste synes dog, at det er friskt og modigt af en pige at læse til bygningskonstruktør.
|
9) Hvilken ting er et ”must have” på din uddannelse? |
|
En at de vigtigste ”must have” på uddannelsen er evnen til at kunne arbejde gruppe- og projektorienteret. Alle semestrene er bygget op omkring projekter, som primært foregår i grupper, dog er der også individuelle faser i løbet at semestret.
|
10) Fortæl en sjov eller tankevækkende oplevelse, du har haft i løbet af din uddannelse |
|
Jeg deltog i De Digitale Dage fra den 13. - 15. april 2011 på UCN. De Digitale Dage er et årligt tilbagevendende arrangement, der afvikles i samarbejde mellem University College Nordjylland Teknologi & Business, Aalborg Universitet, Tech College Aalborg, EUC-Nord og SmartCityDK. Formålet med arrangementet er at opnå en fælles videndeling, udvikling samt udbredelse af Det Digitale Byggeri. Det var spændende, tankevækkende og lærerigt at få lov til at arbejde med fremtidens byggeri og digitale metoder. |
UCN STUDIEGUIDE 2012