Hjemmeside for Specialpædagogisk støtte og handicaptillæg
Hjemmeside for Sammenslutningen af Unge Med Handicap
Har du spørgsmål angående SPS, så kontakt:
|
|
SPS-medarbejder Karina Engqvist
Porthusgade 1 Onsdag og torsdag 9.00 - 12.00
Sofiendalsvej 60 Mandag og tirsdag 9.00 - 12.00
Tlf.: 72 69 13 31 E-mail: kavi@ucn.dk |
eller
![]() |
Central studievejleder og SPS-ansvarlig Gitte Carstens
Tlf.: 72 69 13 30 E-mail: gc@ucn.dk |
SPS er støtte, som kan hjælpe dig gennem din uddannelse på lige vilkår med andre studerende. Støtten gives i form af specialpædagogiske hjælpemidler og andet, som støtter dig i under-visningen og til eksamen.
Den støtte du kan få afhænger af dine konkrete problemer og behov, men kan for eksempel være:
Du kan ikke få økonomisk støtte til leveomkostninger, transport mv.
Såvel nyoptagne som allerede indskrevne studerende kan søge SPS.
Målgruppen for Specialpædagogisk Støtte er bred, og vi opfordrer dig til at kontakte SPS medarbejderen og få en snak om dine muligheder, hvis du er ordblind eller har læse- eller skrivevanskeligheder, har fysiske vanskeligheder, har syns- eller høreproblemer eller har en psykisk diagnose.
Vi anbefaler, at du allerede i din ansøgning om optagelse gør opmærksom på, at du kan få behov for støtte. Du bør desuden kontakte vores SPS medarbejder på uddannelsesstedet for at drøfte dine muligheder for kompensation i forhold til din funktionsnedsættelse.
Jo før du kontakter os, jo før kan vi søge SPS. I forbindelse med studiestart er der ofte både lang sagsbehandlingstid i Uddannelsesstyrelsen og efterfølgende en lang leveringstid på mange af hjælpemidlerne, og derfor er det er vigtigt, at vi søger SPS allerede før, du er startet på uddannelsen.
Før du kontakter SPS medarbejderen, er det en god idé, at du allerede har overvejet hvilken støtte, der evt. vil kunne hjælpe dig bedst. For at kunne vurdere dit behov for støtte er det vigtigt, at du beskriver de vanskeligheder, du evt. vil få i forhold til at gennemføre uddannelsen. I en samtale med dig finder vi frem til, hvordan du bedst kan støttes i forhold til din funktionsnedsættelse.
Efter samtalen sørger SPS medarbejderen for at sende en ansøgning til Uddannelsesstyrelsen, som træffer afgørelse i sagen. Herefter sørger SPS medarbejderen for at anskaffe den støtte eller de hjælpemidler, du får bevilget.
Når vi laver din SPS ansøgning, har vi brug for dokumentation for din funktionsnedsættelse. Du skal aflevere eller sende 2 kopierede eksemplarer af dokumentationen til SPS medarbejderen.
Dokumentation kan være en lægefaglig erklæring, en erklæring fra en specialinstitution eller kopi af testresultater. Det er meget vigtigt, at din dokumentation angiver en diagnose på din funktions-nedsættelse. Derudover er det en fordel, hvis dokumentationen/erklæringen gør rede for, hvordan din diagnose påvirker din arbejdsevne og lignende i forhold til uddannelsen.
Hvis du ikke i forvejen har den krævede dokumentation, og du er i tvivl om, hvorvidt du har en funktionsnedsættelse, skal du ikke tøve med at kontakte SPS kontoret på uddannelsesstedet. Har du eksempelvis læsevanskeligheder uden at være dokumenteret ordblind, kan vi søge om at få dig testet på Taleinstituttet.
Du kan læse mere om specialpædagogisk støtte på: www.spsu.dk