Ergoterapeuter fortæller
Læs her hvad studerende siger om uddannelsen, og hvad uddannede ergoterapeuter fortæller om jobbet.
Perfekt kombination!
Som ergoterapeut får jeg både lov til at arbejde med personer, som har fået fysiske skader, men også folk med kognitive skader.
Stolt af mit fagErgoterapi i en fremmed kultur
Charlotte Lynggren, ergoterapeutstuderende ved UCN, fortæller:
Personligt er det stort at komme til et så fattigt land som Honduras - og tænke ergoterapi i helt fremmede miljøer. Jeg oplevede, at alt, der blev gjort, var en hjælp i sig selv. At blive tvunget til at tænke løsninger og løse aktivitetsproblematikker har givet mig nye og spændende perspektiver på ergoterapi.
Hvorfor valgte du at læse til ergoterapeut?
Jeg valgte at læse til ergoterapeut, fordi jeg ønsker at arbejde med mennesker. At være med til at yde en støtte, så mennesker i højere grad, selvstændigt, kan mestre hverdagen – er det som for mig gør ergoterapi spændende.
Hvad drømmer du om at arbejde med, når du bliver færdig?
Jeg har sådan set ikke nogle præferencer for, hvad jeg vil arbejde med. Jeg ser flere interessante områder, som jeg kunne tænke mig at gå i dybden med, når jeg er færdig.
Det, der er så godt ved ergoterapi, er, at du ikke er låst fast på et område efter endt uddannelse. Der er mange muligheder, og det handler så at sige om at ”gøre sig nødvendig” i en sammenhæng.
Hvad er det bedste ved din uddannelse?
Der er et hav af muligheder indenfor ergoterapi-faget, hvilket gør det vanskeligt at vælge område. På den anden side er det interessant, at jeg ikke skal afklare, hvilket område jeg vil arbejde med helt fra starten. Det gør faget interessant og man vil uden tvivl ændre fokus eller få energi på et område under uddannelsen.
Hvordan er studiemiljøet?
Et velfungerende studiemiljø, hvor du kommer i en klasse – som du følger fra dag ét til den dag, du er færdig. Det er rart at kende nogen gennem hele uddannelsen.
Der er fredagsbar og der bliver opfordret til kontakt på tværs af uddannelserne. Men det kommer an på, hvor meget energi man selv lægger i det.
Hvorfor valgte du af tage på studieophold i udlandet?
Jeg valgte at tage i praktik i udlandet for at afprøve ergoterapi i en fremmed kultur med minimale ressourcer - og for at opsøge udfordringer jeg ikke har fået i Danmark.
Jeg ville opleve at stå ”på egen hånd” uden en vejleder og dermed selv søge svar på mine spørgsmål. Ligeledes ville jeg benytte en kreativ tilgang til ergoterapi og på denne måde udforske mine kompetencer, samt styrker og svagheder.
Hvor tog du hen og hvorfor lige dér?
Jeg valgte at tage en måned på et børnehjem i Mellemamerika – Honduras.
Personligt er det stort at komme til et så fattigt land som Honduras – at opleve hvor godt, vi egentlig har det. At være omgivet af 500 tidligere gadebørn, som alle higer efter opmærksomhed – det er en hård skæbne. Jeg oplevede, at min tilstedeværelse gav noget til disse børn, og det, synes jeg, var meget stort.
Stedet valgte jeg primært på baggrund af, at vi har nogle bekendte, der er på børnehjemmet i to år. Derudover indfriede det mine ønsker om at opleve en fremmed kultur. På børnehjemmet er der ingen ergoterapeuter, hvorfor jeg stod alene og fik ”frie tøjler” til at gøre hvad jeg ville.
Ligeledes findes der ikke en hjælpemiddelcentral i nærheden, som kan levere relevante hjælpemidler.
Honduras er generelt et fattigt land. Mange familier har vanskeligt ved at forsørge den ofte store husstand. Dette betyder, at børn i alle aldre sendes på gaden for at tjene penge, eller familien skaffer sig af med dem på korrupte måder. Børnene kommer derfor enten fra et liv på gaden eller er af forskellige årsager blevet overdraget fra myndighederne.
Hvad fik du ud af opholdet, fagligt og personligt?
Jeg hjalp til på børnehjemmet, men var primært tilknyttet to piger, hvoraf den ene havde nogle autistiske træk, og den anden var kørestolsbruger. Dét der er helt særligt ergoterapeutisk her, er at ingen kender deres diagnose og man bliver derfor nødt til at tage udgangspunkt i personerne.
Dette gav mig mange faglige oplevelser, som jeg ikke ville kunne få i Danmark. De fysiske omgivelser er begrænsede. Dette begrænser dog ikke nødvendigvis mulighederne for ergoterapi. Tilegnet viden kan overføres og tilrettelægges på en ny måde.
Jeg måtte eksperimentere med min kreativitet for at finde løsninger, der på bedste vis kunne leve op til mine forventninger om ergoterapeutiske løsningsforlag. At integrere ergoterapi som en del af hverdagen for de to piger handler om, at se og udnytte de tilgængelige ressourcer.
Efter hjemkomsten og bearbejdningen af oplevelserne i Honduras står udbyttet klart for mig. En praktik i udlandet sætter perspektiver på ergoterapien, og det har gjort indtryk på mig. Det har været, både personligt og fagligt, inspirerende og lærerigt at arbejde og leve i en så fremmed kultur.
Udgangspunktet for ergoterapi i Honduras er anderledes. Her er det kun fantasien der sætter grænser. Én løsning er bedre end ingen!
Kan du nævne en konkret oplevelse, som gjorde et stort indtryk på dig?
En pige, som har en cerebral parese(CP). Hendes kørestol er gammel og flad. Som noget af det første lavede jeg en bremsefunktion på kørestolen, så hun ikke skal koncentrere sig om at holde stolen stille med den ene hånd, når hun eksempelvis skal spise – og spise med den anden hånd. Bremsen blev lavet med en træklods, en strips og en hårelastik. Pigen fandt hurtigt ud af den ”nye” funktion.
