
Hvad skal jeg gøre, hvis borgeren pludselig giver sig til at græde? Hvordan tackler jeg en patient, der står på gaden og råber og skriger? Hvad skal jeg sige til en person med tvangstanker? Det er nogle af de problemstillinger, som professionelle skuespillere hjælper studerende på ergoterapeutuddannelsen med at få styr på.
Samtalerne med skuespillerne foregår i UCN’s Kommunikationslaboratorium på Selma Lagerløfs Vej i Aalborg Øst. De studerende vælger selv en situation, de gerne vil prøve at gennemspille sammen med den professionelle skuespiller. Skuespilleren bliver sat ind i situationen umiddelbart inden. Samtalen eller situationen foregår foran de andre studerende og bliver optaget på video, så det er muligt at se den igennem bagefter.
- Det var grænseoverskridende for mig at prøve, men bagefter syntes jeg, det var fedt, at jeg havde overskredet grænsen, fortæller ergoterapeutstuderende Anja Kokholm, der var blandt de første ergoterapeutstuderende, som fik mulighed for at komme i Kommunikationslaboratoriet.
Anja Kokholm var bekymret for, hvordan hun ville reagere, hvis hun stod med en grædende patient.
- Situationen var meget virkelig, da man gik ind i det, så jeg glemte hurtigt de andre og udstyret. Og det var med til at styrke min selvtillid, at jeg nu har prøvet at stå i den situation. Det var også meget lærerigt at se sig selv på video bagefter, for nogle gange tror man, at man udstråler noget andet, end man egentlig gør.
Anja Kokholm og hendes medstuderende Helene Bech Jensen og Maria Holmgaard Jensen er meget begejstrede for den nye mulighed for at blive bedre til at kommunikere. De er især imponerede over skuespillernes evne til at gå helt ind i situationen og gøre den så virkelig, at de som studerende glemmer alt om skuespil.
- Det ville slet ikke have været det samme, hvis det havde været en medstuderende, der skulle spille en rolle. Men her glemmer du alt om at være nervøs for, om du kan spille, og lever dig ind i situationen, fortæller Helene, der havde valgt at prøve, hvordan hun kunne håndtere en situation med en højrøstet alkoholiker i et supermarked.
- Kommunikationslaboratoriet er fantastisk til at få afprøvet det, du er nervøs for, så du ikke får et chok, når du kommer ud i virkeligheden, mener Marie Holmgaard Jensen, som skulle snakke med en psykisk syg og blev spurgt af skuespilleren, om han måtte gå helt ud ad rampen.
- Selvfølgelig, sagde jeg, for hellere her end ude i virkeligheden. Han spillede så en person, der havde en meteor i hovedet, som var ved at sprænge. Da vi var færdige, var alle fuldstændig stille og spurgte sig selv, hvad der egentlig var sket. Skuespilleren var også god til at give feedback og fortælle, hvad det var, du gjorde, som virkede, siger Marie Holmgaard.
Ulver Skuli Abildgaard er én af de skuespillere, der arbejder i UCN’s kommunikationslaboratorium, og han synes, det er en meget spændende opgave.
- Jeg er overbevist om, at det er noget, vi skuespillere kan bruges til, for vi har ingen blokeringer eller skjulte dagsordener, der spænder ben. Vi er uddannet til at være i nuet, og de studerende – også de lidt generte - glemmer, at de er på, fordi vi kan spille rollen.
Arbejdet i laboratoriet har bekræftet Ulver Skuli Abildgaard i, at han kan noget andet og mere end at lære udenad.
- Jeg kan slå hovedet fra og være ægte i situationen. Det er en meget realistisk måde at arbejde på, og det er gavnligt for mig. På scenen er det tit noget, du er indøvet i, men her er vi overhovedet ikke forberedte, og det er en fordel, for du når ikke at have nogen bagtanker med det, forklarer Ulver Skuli Abildgaard.
- I improvisationen tager vi hensyn til hver enkelt, og hvor erfarne de er. Jeg kan god provokere folk mere, end jeg har gjort, men de skal også have en god oplevelse. Der er stor forskel på, om det er nogle godt hærdede personer med mange års erfaring eller næsten nye studerende. Jeg skal lave om på, hvor meget jeg skal hjælpe dem.
Selv kan Ulver Skuli Abildgaard ikke altid sætte fingeren på, hvad det er, der virker i en kommunikationssituation. Men her kan videooptagelsen være en stor hjælp.
- Der er situationer, hvor kropssproget overtager hele samtalen. Jeg spillede på et tidspunkt en konsekvent ”nej-siger”, og så kom hun med hånden hen over bordet mod mig. Det var meget modigt, at hun gjorde det på det tidspunkt, og jeg åbnede helt op. I situationen havde jeg ikke lagt mærke til, at det var dét, der skete. men på optagelsen bagefter, kan jeg se, hvad der styrede samtalen i virkeligheden.
Det er ikke kun de studerende og skuespillerne, der er begejstrede for kommunikationslaboratoriet. Også underviserne på ergoterapeutuddannelsen betegner det som en succes.
- Den studerende får dels en fornemmelse af egne kommunikationsfærdigheder og udviklingsområder, dels en oplevelse af betydningen af egen kommunikation i relation til samtalepartneren. Vi har oplevet, at de studerendes problemstillinger er yderst relevante for arbejdet som ergoterapeut, fortæller underviser og studievejleder på ergoterapeutuddannelsen Susanne Livbjerg Bevensee.
Før de studerende skal i laboratoriet, skal de tænke på en kommunikationssituation, som har været problematisk eller dilemmafyldt for dem. Der er så afsat ca. ti minutter til hver enkelt studerende til gennemspilning og optagelse af deres valgte situation og til individuel feedback fra undervisere, medstuderende og skuespillere.
Susanne Livbjerg Bevensee nævner en række eksempler på problemstillinger, som studerende har valgt at gennemspille i kommunikationslaboratoriet:
![]() |
![]() |
| Ergoterapeutstuderende Helene Bech Jensen, Maria Holmgaard Jensen og Anja Kokholm i kommunikationslaboratoriet, hvor samtalerne ved bordet bliver optaget på pc. |
I kommunikationslaboratoriet kan medstuderende følge træningssamtalen ved bordet eller optagelsen på lærredet på væggen.
|