![]() |
Simon Skogberg Udviklingskonsulent
Mail: erhvervskontakten@ucn.dk Tlf.: 72 69 13 47 |
Alle uddannelsesretninger på UCN Teknologi og UCN Business beskæftiger sig med problemstillinger fra erhvervslivet. Dette finder specielt sted i forbindelse med afsluttende semesterprojekter, i cases og ikke mindst den afsluttende hovedopgave.
Problemstillingen tager udgangspunkt i en aktuel problemstilling i den enkelte virksomhed og skal godkendes af en vejleder fra UCN Teknologi og UCN Business, således at den studerende beskæftiger sig med en problemstilling, der har tilknytning til studiets læringsmål.
Ved at indgå i et samarbejde får virksomheden mulighed for at få løst nogle af de opgaver, der ellers ikke er tid og overskud til. Samtidig tilegner den studerende sig viden og kompetencer indenfor aktuelle problemstillinger i den enkelte virksomhed.
Hvis samarbejdet opleves som værende vellykket for både virksomheden og den studerende, ender det ofte med en senere ansættelse. Der er derfor tale om en god profileringsmulighed for begge parter.
For UCN Teknologi og UCN Business er et tæt samarbejde med erhvervslivet, af største betydning. UCNs dimittender skal matche de behov, der er aktuelle, og ambitionen er at levere dimittender, der til fulde lever op til de forventninger og ønsker, kommende arbejdsgivere har.
For at kunne udvikle og praktisere uddannelsesforløb, som kan leve op til denne ambition, er UCN Teknologi og UCn Business på institutionsniveau meget interesseret i at iværksætte løbende initiativer med inddragelse af virksomheder.
UCN hører derfor meget gerne fra jeres virksomhed, hvis I har lyst til at indgå i udviklingen af UCN Teknologi og UCN Business – ring 72 69 13 47 eller mail til til udviklingskonsulent Simon Skogberg på erhvervskontakten@ucn.dk
Vil jeres virksomhed være med til at skabe fremtidens dimittender?
UCN afholder møder og aktiviteter i uddannelsesudvalgene 2-3 gange årligt.
Gennem disse udvalg opnår UCN Teknologi og UCN Business et tæt sammenspil med de tilknyttede virksomheder, og derfor er der en rigtig god mulighed for, at netop jeres virksomhed kan få lov til at sætte et fingerpræg på fremtidens medarbejdere.