”Da jeg hørte om finansbacheloruddannelsen med fag som finansøkonomi samt praktikophold og udlandsophold, var jeg solgt. Det var præcis sådan noget, jeg søgte; noget med oplevelser
og noget, der kunne give mig gode erfaringer og muligheder senere hen.”
Nina Køster har ikke fortrudt sit valg.
Hun skal nu til at påbegynde sit andet semester, og hun betegner fagene og oplevelserne, indtil nu, som en rigtig god fagpakke. Desuden ser hun meget frem til praktikopholdet.
”Finansbacheloren fokuserer ikke kun på teorier og faglig udfoldelse i klasselokalet, man kommer også ud og prøve alt det af, man netop har lært i undervisningen. På den måde er der mulighed for indblik i den finansielle sektor – både nationalt og internationalt”.
Det vigtigste for Nina i hendes valg af uddannelse er, at hun får et godt udgangspunkt og en god baggrund for at kunne befinde sig på arbejdsmarkedet. Derudover er det vigtigt for hende, at hun selvfølgelig interesserer sig for uddannelsens faglighed, og at den giver de muligheder, som hun leder efter og har brug for, for at kunne opfylde sine karrieredrøm.
I øjeblikket drømmer hun om at blive revisor med eget revisionsfirma. En drøm der selvfølgelig kan nå at blive ændret i løbet af uddannelsen, men hun ønsker ikke at lægge sig endegyldigt fast på noget endnu. ”Jeg stiler efter at alle muligheder er åbne, indtil vi kommer til valgfagsperioden. Man kan jo blive overrasket. Men indtil videre er det revisor, jeg gerne vil være.”
På uddannelsen er det ikke kun fag, der vedrører økonomi, der er på skemaet. Uddannelsen er målrettet rådgivningen af privat‐ og erhvervskunder, så uddannelsen rustersåvel fagligt som menneskeligt med viden og værktøjer. ”Fagene er hver for sig og tilsammen med til at give en viden om, hvordan man gebærder sig bedst og professionelt inden for faget”.
Nina er meget glad for sit valg af uddannelse, både når det gælder atmosfæren på selve skolen, men også når det gælder den fagpakke, som der er blevet præsenteret for hende. Hun ser frem til at begynde på sit andet semester og på at se, hvad fremtiden bringer.